Livet som forvirret præ-teenager

2.0
"Sandhed eller Konsekvens" er en opbyggelig børnefilm - velmenende, sympatisk og lærerig. Men desværre nok også mere en oppustet kortfilm end vellykket spillefilm.

Kender du det? At være den sidste som 'bliver valgt' til et af holdene, når der skal spilles bold i gymnastiktimerne. Det føles som verdens undergang, især hvis du er 10-12 år gammel, og dreng altså. Du er udenfor det gode selskab af skolens "sportshelte" og andre raske drenge. Du er endda så langt ude, at ingen bytter madpakke med dig. Men det er småting i forhold til den psykiske terror som pigerne i præ-teenage-alderen udsætter hinanden for, når temperaturen på ens popularitet skal måles. Når man skal optages i den rigtige klike. Om dette dillema handler "Sandhed eller Konsekvens", og om hvad man skal præstere af løgn og bedrag for at forblive populær blandt veninderne.

Klike-rivalisering
12 årige Nora er en af disse piger. Hun befinder sig i det usikre land mellem barndom og teenage-verden. Hun begynder i en ny klasse. Hun vil så gerne være populær. Være med i kliken af de tjekkede og langhårede strigler. Ført an af Fanny og Sabine, for hvem livet er så meget bedre og problemfrit, syntes Nora. Hun gør alt for at vise sin duelighed, hun ryger, stjæler og mobber, men hendes temperatur på popularitets-barometeret forbliver lav. Nora nærer (og viser) nemlig en svag sympati for klassens 'sorteper', Karin, som er anderledes, går i det forkerte tøj og har nogle forældre, der er helt ved siden af. Nora begynder at lyve, hun spiller Sabine og Fanny ud mod hinanden i et løgnagtigt rænkespil og rygtesprederi, i håb om at vinde den ene eller den andens gunst.

Det handler om at gå bag om ryggen på hinanden, og Nora trækkes længere ind i en spiral af intriger og hemmeligheder. Det bliver sværere og sværere for Nora at vælge mellem at være in eller yt. For at kvalificere sig til den rigtige klike, må hun forråde Karin, som ikke engang har bare en veninde. Nora føler det som at dolke hende i ryggen. Så galt går det dog ikke i bogstaveligste forstand, men Nora får en lærestreg, der gør hende klogere. Og til et bedre menneske. Til ægte veninde med .... Karin.

Hemmeligheder og løgne
"Sandhed og Konsekvens" er med andre ord en opbyggelig historie, som alverdens børn og unge vil ha' godt af at se - i selskab med 'venner og veninder'. Heriblandt vil den utvivlsomt udløse en del selvransagelser og forhåbentlig bringe dem på rette spor i livets lange og evige erkendelses-processer. Men vejen mod næstekærlighed og altruistisk sindelag, er fuld af rundkørsler, der leder dem på gale afveje. Fordi børneårenes klike-rivalisering vil gentage sig som hemmeligheder og løgne i livet som voksne mennesker. Disse bedrageriske spil foregår nemlig også i voksenverdenen, på mere eller mindre subtil facon. I ægteskaber, på arbejdspladsen, i Folketinget, i medierne og sågar hos en Bjarne Riis. Således er "Sandhed eller Konsekvens" også en film for voksne.

En kort historie gøres lang
Desværre følges de gode hensigter og det sympatiske budskab ikke op af filmen - som fortælling og i iscenesættelse. Historien sammenstykkes af en række vignet-agtige optrin, uden plotmæssig udvikling. Nora har som hovedperson ikke andet projekt, end at hun vil være in og optages i den rigtige klike. Det afstedkommer rigtig nok et par følelsesmæssigt stærke situationer, men som fortælling rykker det ikke. Vi præsenteres hurtigt for filmens set-up (Noras svære position i klassens klike-rivalisering), som så kører rundt i en trædemølle i 70 minutter, indtil Nora 5 minutter før slutningen endelig ser lyset og vælger at følge hjertet i sit venindevalg. Som spillefilm er dette ikke nok. Noras historie er, og skulle være klippet ned til, en kortfilm eller en lille novellefilm til tv.

Jeg ser ej heller noget æstetisk grundlag i filmens iscenesættelse for at gøre den til en spillefilm. Det dramatiske indhold, understøttes stort set aldrig i lyd og billeder. Visuelt er den kedeligere end statsministerens nytårstale på tv. Og det er synd, fordi selve historien om Nora og filmens fine budskab fortjener bedre - og egentlig mere end mine to øjne.