Ufarlige forbindelser

2.0
"Obsession" er et fortænkt trekantsdrama, der viser, hvor skidt det kan gå, når en euro-pudding blandes med et ukvalificeret opkog af kunstneriske ambitioner

Den tyske instruktør og manuskriptforfatter Peter Sehr står i spidsen for en fransk-tysk finansieret filmproduktion, der blandt andet har fundet sine skuespillere i London, Berlin, Paris og New York. Mange bække små kan gøre en stor å, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med kvalitet. Og hvis et filmmanuskript hverken indeholder fornuft eller følelse, er det svært at opnå bare et middelmådigt resultat på den endelige filmstrimmel. I "Obsession" forbliver hovedpersonerne desværre kun brikker i Peter Sehrs ambitiøse, men omstændelige puslespil.

To mand frem
I Berlin mødes en kvinde og to mænd. Miriam (Heike Makatsch) er musiker og spiller blandt andet trompet i et kvindeligt rockband. Hun er kæreste med den franske biokemiker Pierre (Charles Berling), der kæmper en videnskabelig kamp mod døden og desuden er ivrig maratonløber. John (Daniel Craig) er en engelsk stenhugger født i Zimbabwe, som kommer til Berlin for at arbejde, men også for at søge efter en lille filmstump, der viser en linedanser med partner på vej over Niagara-vandfaldet i 30'ernes Canada. John har på fornemmelsen, at den modige partner kan være hans bedstemor, der siden er blevet myrdet af sin mand i Afrika.

Miriam møder John, da han vil hjælpe en ældre jødisk skrædder fra at blive anholdt af politiet. Hun forsvarer ham i retten, men han udvises på grund af slagsmål med politiet og opholder sig derefter illegalt i Berlin. Her bor han hos skrædderen og dennes bror. Samtidig med at John gør tilnærmelser til Miriam, finder han en gammel lejlighed fyldt med gamle filmruller, som han undersøger nærmere. På et tidspunkt i denne rodede historie bliver Miriam gravid, men taber barnet. John tager til Zimbabwe, men kommer tilbage igen. Miriam, Pierre og John tager til Frankrig, men kommer tilbage igen.

Ligegyldigt dilemma
Miriam kan ikke vælge mellem sine to tilbedere og befinder sig i det samme dilemma som Jeanne Moreau i Truffauts "Jules og Jim" (1962). "Obsession" bidrager dog ikke synderligt til en løsning af dette klassiske dilemma i år 2000, og der findes ikke rigtig nogen anledning til at engagere sig i de tre hovedpersoners følelsesliv og kvaler. Berlin kunne være en spændende, historisk ramme for en historie om fortid, nutid og passion, men denne produktion er nok desværre et eksempel på, hvad europæisk film står for i Hollywood: Ikke megen forklaring, indlevelse eller kød på personerne. I stedet bliver resultatet en ligegyldig opvisning i dårlige accenter og skuespillere, der lades i stikken af et tyndt manuskript og en prætentiøs instruktør.