Den stedfortrædende elsker

4.0
Råromantisk trekantstragedie om kærlighed og jalousi. Om skæbne og tilfældigheder. Og om at holde hvad man lover, selv om det koster. Neil Jordan har lavet en film om en fraværende ægtemand, en tilstedeværende elsker og en opofrende kone og elskerinde.

"Jeg er jaloux på dine sko, for de tager mig væk fra dig," erklærer en frygtelig forelsket forfatter, da han klæder sin gifte elskerindes fødder på. Hvor romantisk kan det egentlig blive?... Det kan blive rasende romantisk, når Neil Jordan genfortæller Graham Greenes roman fra 1951, "The End of the Affair" i sin nye film "Enden på Legen".

Venners værd
En Londonvåd nat efter 2. verdenskrig møder forfatteren Maurice Bendrix (Ralph Fiennes) sin ven, Henry Miles (Stephen Ray). Han trasker rundt i gaderne, bekymret for sin kone, Sarah Miles (Julianne Moore). Han er især bekymret for, om hun har fået sig en elsker. Det pirrer Bendrix' nysgerrighed og vækker hans slumrende skinsyge. Mens bomberne stadig brager om ørerne på Londons befolkning, mødes Sarah Miles og Maurice Bendrix nemlig hemmeligt til hede hyrdetimer. Men efter et solidt bombeangreb forlader hun ham brat. Under dække af at hjælpe træder Bendrix i den ængstelige ægtemands sted og hyrer en privatdetektiv, der skal opklare Sarahs affærer. Hvad har man ellers venner til? Samtidig begynder han arbejdet på en dagbog om had. Det er via arbejdet ved skrivemaskinen, vi oplever hans fortvivlede historie i tilbageglimt.

Velspil
Den alsidige Julianne Moore spiller på en vidunderlig måde den gådefulde, smukke og lidenskabelige Sarah Miles. Hun blev nomineret til en Oscar for sin rolle i "Boogie Nights" ('97), og det er hun også blevet for rollen som Sarah Miles. Hun formår, sammen med Ralph Fiennes, at skabe en meget sanselig spænding og passion mellem de to hovedpersoner. Ralph Fiennes (bl.a. "Schindlers Liste", '93 og "Strange Days", '95) er troværdig som den eftertænksomme, men opfarende, intellektuelle forfatter, der lider skinsygens kvaler. Og Stephen Rea, der er fast indslag i Jordans film, bidrager til den helstøbte trekant ved at påmontere sig den ynkelige hanrejs skyklapper. Meget vellykket udløser især Michael Nymans smukke, melankolske musik, men også de meget flotte billeder (filmen er nomineret til en Oscar for bedste fotografering) en konstant fornemmelse af ulykke og undergang.

Spirituel forplumring
Ligesom i gennembruddet "The Crying Game" ('92) handler Neil Jordans nye film om et kærlighedsforhold, der ikke er helt så simpelt, som det ser ud. Forholdet tager nogle overraskende drejninger, om end "The Crying Game" var noget mere skarp og overrumplende. Filmens spirituelle dimension forplumrer den ellers meget fine og romantiske fremstilling af kærlighed og jalousi (som der ellers ikke er meget romantik over). Og ikke mindst Sarah Miles uvilje til at holde et løfte, hun giver. Det er synd. Men ellers er det da skønt at få stimuleret det romantiske gen, uden at tæerne bliver til rollmops, og man overvejer, om man skriger hysterisk af grin eller gråd. Cinemateket i København viser i øvrigt Jordans debutfilm "Angel" ('82) i denne måned.
Enden på legen