Akademiske sladdertanter
3.0
Lemfældig omgang med sandheden og buldrende hormoner får frit spil i en stilig, men lettere overfladisk amerikansk thriller
Kan man styre et rygte, og hvornår forsvinder sandheden i et virvar af påstande, insinuationer og sladder. Det er det intellektuelle udgangspunkt for "Gossip", der udspiller sig i et akademisk studiemiljø i USA, hvor de unge og de smukke regerer. Heriblandt trekløveret og bofællerne Derrick (James Marsden), Travis (Norman Reedus) og Jones (Lena Headey), der deler opvask og badeværelse i Derricks rummelige og tjekkede lejlighed.
Rygter mellem venner
I forbindelse med en universitetsopgave vil de undersøge, hvordan et rygte spredes og udvikler sig, og som sagt så gjort. Derrick overværer til en fest en scene mellem kæresteparret Naomi (Kate Hudson) og Beau (Joshua Jackson), hvor Naomi efter at have afvist Beaus tilnærmelser dejser omkuld af fuldskab. Da hun er kendt for hårdnakket at forsvare sin dyd, spreder trekløveret et rygte om, at hun faktisk gik i seng med Beau. Så ruller lavinen, og snart befinder hovedpersonerne sig i en labyrint af løgne og bedrag. Sandheden er lige så omskiftelig som vejret, og venskabet mellem de tre rænkesmede begynder så småt at knage i fugerne.
Jones, med fornavnet Cathy, er filmens samvittighedsfulde heltinde med en indgroet aversion mod rige, forkælede medstuderende og et hjerte, der i skjul banker for Derrick. Han er den velformulerede og charmerende rigmandssøn, som har tjek på tilværelsen og pigerne i særdeleshed. Travis er den mutte, mystiske kunstnertype, der efterhånden lever på Derricks nåde og fromme, og han prøver at anskueliggøre rygtets faser og udvikling ved hjælp af en enorm collage i mandshøjde (det er jo kunst, det her). Desuden antydes det kraftigt, at han er småforelsket i Jones, uden at filmen dog forfølger dette spor yderligere.
Appetitlige ansigter
Manden, der styrer løjerne bag kameraet, hedder Davis Guggenheim, og hans erfaringer i instruktørstolen stammer hovedsageligt fra tv-serier som "Skadestuen" og "New York Blues". Han har på ingen måde søgt en realistisk stil og excellerer snarere i toptrendy, eksklusive omgivelser og sensuelle billeder af kønne, unge mennesker. Og det er der for så vidt intet i vejen med, men det ansporer ikke ligefrem til et videre engagement i hovedpersonernes moralske overvejelser.
Der er gode takter i filmens første halvdel, hvor det psykologiske drama stadig ser lovende ud, men snart falder historien og figurerne ind i gammelkendte folder. Udgangspunktet for hele balladen er ganske bemærkelsesværdigt, og dog hæver resultatet sig ikke over den gennemsnitlige og dygtigt iscenesatte spændingsfilm. Fascinationen af sladder og dens underholdningsværdi kan vi vist alle sammen skrive under på. Den bliver dog først rigtig interessant, når der er en vis substans bag.
Kan man styre et rygte, og hvornår forsvinder sandheden i et virvar af påstande, insinuationer og sladder. Det er det intellektuelle udgangspunkt for "Gossip", der udspiller sig i et akademisk studiemiljø i USA, hvor de unge og de smukke regerer. Heriblandt trekløveret og bofællerne Derrick (James Marsden), Travis (Norman Reedus) og Jones (Lena Headey), der deler opvask og badeværelse i Derricks rummelige og tjekkede lejlighed.
Rygter mellem venner
I forbindelse med en universitetsopgave vil de undersøge, hvordan et rygte spredes og udvikler sig, og som sagt så gjort. Derrick overværer til en fest en scene mellem kæresteparret Naomi (Kate Hudson) og Beau (Joshua Jackson), hvor Naomi efter at have afvist Beaus tilnærmelser dejser omkuld af fuldskab. Da hun er kendt for hårdnakket at forsvare sin dyd, spreder trekløveret et rygte om, at hun faktisk gik i seng med Beau. Så ruller lavinen, og snart befinder hovedpersonerne sig i en labyrint af løgne og bedrag. Sandheden er lige så omskiftelig som vejret, og venskabet mellem de tre rænkesmede begynder så småt at knage i fugerne.
Jones, med fornavnet Cathy, er filmens samvittighedsfulde heltinde med en indgroet aversion mod rige, forkælede medstuderende og et hjerte, der i skjul banker for Derrick. Han er den velformulerede og charmerende rigmandssøn, som har tjek på tilværelsen og pigerne i særdeleshed. Travis er den mutte, mystiske kunstnertype, der efterhånden lever på Derricks nåde og fromme, og han prøver at anskueliggøre rygtets faser og udvikling ved hjælp af en enorm collage i mandshøjde (det er jo kunst, det her). Desuden antydes det kraftigt, at han er småforelsket i Jones, uden at filmen dog forfølger dette spor yderligere.
Appetitlige ansigter
Manden, der styrer løjerne bag kameraet, hedder Davis Guggenheim, og hans erfaringer i instruktørstolen stammer hovedsageligt fra tv-serier som "Skadestuen" og "New York Blues". Han har på ingen måde søgt en realistisk stil og excellerer snarere i toptrendy, eksklusive omgivelser og sensuelle billeder af kønne, unge mennesker. Og det er der for så vidt intet i vejen med, men det ansporer ikke ligefrem til et videre engagement i hovedpersonernes moralske overvejelser.
Der er gode takter i filmens første halvdel, hvor det psykologiske drama stadig ser lovende ud, men snart falder historien og figurerne ind i gammelkendte folder. Udgangspunktet for hele balladen er ganske bemærkelsesværdigt, og dog hæver resultatet sig ikke over den gennemsnitlige og dygtigt iscenesatte spændingsfilm. Fascinationen af sladder og dens underholdningsværdi kan vi vist alle sammen skrive under på. Den bliver dog først rigtig interessant, når der er en vis substans bag.
19/11-2018