Halløj i skoven 2

2.0
Den anden Blair Witch-film bygger oven på fænomenet fremfor at være en god gammeldags fortsættelse. Det er på sin vis en ganske sober film, men den er mere interesseret i at skabe mysterier end gys.

"It's just capitalism based on fear and lies". Ordene kunne være møntet på "Blair Witch 2" og mange andre af tidens film om en lille flok unge mennesker, der på afsides beliggende lokaliteter efter mørkets frembrud bliver skræmt fra vid og sans, eller det, der er værre. Men i nærværende tilfælde ytres ordene af Erica, da hun ser Jeffs store sortiment af Blair Witch-merchandise, som han sælger over Internettet. "Blair Witch Project" (1999) er nemlig ikke blot en original no budget gyserfilm og blockbuster, men tillige et fænomen, der tiltrækker vidt forskellige mennesker fra seriøse akademikere, naturflippere til kreative iværksættere. Fem af disse unge mennesker mødes i "Blair Witch 2". De skal på skovtur.

Nu skal vi på skovtur
Jeff er tourguiden fra Burkittsville, der kører fire Blair Witch-turister rundt i Black Hills. Bevæbnede med videokammeraer drager de afsted for at få et førstehåndsindtryk af Blair Witch-mytologiens vigtigste steder. De slår lejr for natten, drikker et par genstande, ryger og sludrer. Da de vågner, har de ikke blot et sort hul i hukommelsen på 5 timer, men der er også sket sære ting med deres videoudstyr og akademikerparret Tristan og Ericas papirer. Spooky!

"Blair Witch 2" er en langt mere konventionel sag end sin forgænger, og størstedelen af filmen er optaget på det gængse 35 mm format. Denne gang er der ikke tale om en fingeret dokumentar, men derimod en traditionel fortælling. Vi er således ikke spærret inde i de håndholdte videokameraers synsfelt og tvangsindlagt til en klaustrofobisk rystetur, som det var tilfældet på den første udflugt i det grønne.

Nu skal vi hjem igen
Holdet tager tilbage til Jeff, der holder til i et stort gammelt pakhus i udkanten af Burkittsville, for i ro og mag at samle tankerne og finde ud af, hvad der egentlig skete. Hjemme hos Jeff ser de fem unge deres optagelser igennem - for som Jeff siger, "video never lies, film does" - i et forsøg på at finde svar på nattens hændelser. Det er muligt, at videooptagelserne rummer sandheden, men vores femkløver må sande, at billeder ikke altid er lige entydige. Samtidig fortsætter de mystiske hændelser omkring dem.

Langt hen ad vejen benytter "Blair Witch 2" sig af en række velkendte virkemidler fra gysergenrens ABC med alt, hvad det indebærer af udviskning af grænsen mellem fantasi og virkelighed. Samtidig krydres den kronologiske fortælling flittigt med brudstykker af sælsomme forekomster fra skovturen, samt billeder af Jeff i en gummicelle. Er det nu flashbacks eller flashforwards?

Hvorfor skulle vi i det hele taget afsted?
Til trods for "Blair Witch 2"s afgørende forskelle fra sin ældre søster, så tager den i høj grad udgangspunkt i fascinationen af den uredigerede ikke-iscenesatte virkelighed. I en verden, der til tider synes besat af at dokumentere sig selv i billeder, giver spillefilmsdebutanten Joe Berlingers videreførelse af Blair Witch-konceptet på sin vis ganske god mening. Når det er sagt, så er det til gengæld svært at forklare, hvad "Blair Witch 2" har at byde på, ud over en genrebetinget driven gæk med vores sanser.

Nok er filmen ikke en glad familieudflugt i skovens dybe stille ro, men rigtig uhyggelig bliver den aldrig. "Blair Witch 2" er mere optaget af at skabe mysterier, lege med synsvinkler, kollektivt selvbedrag og vores sansers troværdighed i det hele taget end at skabe egentlig hardcore gys. At sige, at den ikke er helt hen i skoven, er således både en kompliment og en kritik, men filmen vil næppe appellere til publikum, der ikke i forvejen er belastet med en stor kærlighed til ungdommelige gyserfilm.
Blair Witch 2