Mad Max: Fury Road - 2 D (Mad Max: Fury Road)

Året er 2060, efter apokalypsen. Seks kvinder, anført af Furiosa, flygter fra den fascistiske leder Immortan Joe, der holder dem som avlskvinder i sit fort. For at nå levende gennem ørkenen må kvinderne alliere sig med enspænderen Max Rockatansky. Han kender ødemarken ud og ind og eskorterer modvilligt kvinderne, skarpt forfulgt af Joes blodtørstige hær af stridsdrenge. Det bliver en vild tur. © Scope

Produktionsår 2015
Genre Action
Instruktør George Miller
Medvirkende Tom Hardy, Charlize Theron, Nicholas Hoult, Rosie Huntington-Whiteley
Spilletid 120 min.
Biopremiere 14.05.2015
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Charlize Theron

Historien fortæller, at Charlize Theron blev opdaget af en agent, da hun som 18-årig havde et skænderi med en bankbestyrer på Hollywood Boulevard. Siden er det gået stærkt for den sydafrikanskfødte frøken. Efter et par biroller fik hun sit navn på filmplakaterne til blandt andre 'Djævelens advokat' (1997), 'Store Joe Young' (1998) og 'Æblemostreg...

Anmeldere

Politiken
"De konstante slagsmål afvikles ved høj hastighed. Det er ikke så usædvanligt.
Mere vildt er det, at alt skal udspille sig med 180 kilometer i timen. Det eksistentielle, det kønspolitiske, klimaforandringer og karakterudvikling. Alting sker, uden at speederen slippes."

Berlingske Tidende
"De sammenflikkede bilvrag, våbnene og de fantasifulde kampdragter er udtænkt og udført, så det hele balancerer fint mellem beskidt realisme og tegneserieagtig overdrev. Det er ikke en film, man ser for nuancernes skyld, men når de er, er de der som glædelige overraskelser."

Jyllands-Posten
"...er bestemt en sært fornøjelig centrifugetur, som også er besnærende på grund af de vanvittige visuelle visioner, som Miller og hans hold præsenterer."

Information
"Hvor er det rart, at der stadig findes instruktører som australske George Miller, som tør give fanden i al god smag og lave beskidte og voldsomme exploitationfilm som 'Mad Max: Fury Road', især når han ovenikøbet har haft lige så mange penge at bruge på det som på en stor amerikansk blockbuster."

Ekstra Bladet
"Det er da kreperligt, at man hyrer en så kapabel skuespiller som Tom Hardy og så bruger ham til absolut ingenting. Rollen kunne lige så godt være besat af en boksepude."

B.T.
"...er så hæsblæsende og vanvittig, at filmen får 'Fast & Furious' til at ligne en forsigtig undervisningsvideo fra 'Kajs Kedelige Køreskole' i Korsør. Det her er nemlig ikke alene vilde chicks, toptunede freaks og buldrende kubik. Det er også specialeffekter, biljagter og actionstunt, der ikke er set magen til siden.. ja, nogensinde."

Cinemazone
"... en af de sidste mange års bedste actionfilm. En lille, snavset, næsten historieløs sag, som er forløst med et budget på næsten en milliard danske kroner - og som beviser, at man med stringent instruktion og forståelse af filmsprogets dynamiske muligheder kan levere overraskende gode resultater med kendt materiale."

Ekko
"... en mesterlig actionfilm: stramt fortalt, fascinerende i sin mytologi og visuelt overdådig. Den er stor som det mest imponerende Hollywood-actiondrøn, men ligner samtidig en arthouse-film til 150 millioner dollars. Filmens digitale fotografering - af veteranen John Seale - er uhyggeligt smuk."

Brugere

02/03-16Jeg tog fejl, undskyld George Miller.
Da jeg i sin tid hørte at Mad Max skulle genoplives - og at det var George Miller som skulle gøre det, så tænkte jeg at ideen var dødfødt.
Det er 30 år siden at vi sidst så Millers sindssyge univers med Mad Max i tordenkuplen, og den var den dårligste af de tre film. I mellemtiden har Miller lavet børnefilm - Babe den kække gris og Happy Feet. Ikke just den bedste indgangvinkel til at lave en ny grum Mad Max film.
Men mine forventninger er i den grad blevet gjort til skamme. Miller var den eneste rigtige til at genopfinde den gale verden, hvor Max kæmper for at overleve.
Opfindsomheden har ikke være større, billederne er bedre end i de første film - og action er sømmet i bund for fuld smadder.
Mon det er det sidste vi har set til Max? Jeg håber det ikke, selvom det er svært at forest...

01/03-16Oscaren (2016) 39
Umiddelbare tanker fra en trofast oscar-seer.

- Helt igennem glædeligt at Mad Max slutter rejsen som 6-dobbelt oscarvinder. Det var min personlige favorit, men mine forventninger var tøjlet, så at den endte som aftenens største vinder var altså ret fantastisk at være vidne til.

- Chris Rock var frygtløs i sin monolog og fortsatte resten af aftenen. Jeg har følt, han har kørt lidt i tomgang nogle år i sin stand up, så dejligt at ens forventninger blev trampet på. En klart bedre værtsperformance end ved hans debut, hvor mundkurven kom på undervejs.

- Ennio Morricone fik en af de mest fortjente oscars nogensinde. Så er der sgu balance i regnskabet! Jeg gentager gerne - temaet fra "The Hateful Eight" er et af de bedste, jeg har hørt.

- Sam Smiths Bond-søvndysser for Bedste Sang? ...

29/12-15årsliste 2015 6
De gode;

Mad Max: Fury Road
Jeg troede lidt, at den var forsvundet, glæden ved at se de store mainstreamfilm. Den slags eventyrs- og actionfilm, som jeg er vokset op med og elskede, den slags film jeg så med min far. Jeg var bange for, at det var alderen, der gjorde det, at jeg ikke længere fik det samme sus over blockbusters, hvilket gjorde mig ked. Men så smadrer George Millers Mad Max: Fury Road ind og overbeviser mig om, at det ikke er alderen, der er problemet, det var kvaliteten af filmene, der har været dalende. Men Millers tilbagevenden til Mad Max universet retter op på ubalancen og alt er atter vel i junglen, da filmen er en af de vildeste og mest opslugende actionfilm, der nogensinde er lavet. Et adrenalinkick af de største, et energibundt af den mest smittende karat, ærli...

17/12-15Årets top 10 2
Her er mit bud på top 10 over årets bedste film. Som altid mangler jeg at se nogle vigtige film, som først får dk premiere i det nye år, så min liste er kun vejledende. Jeg har igen i år kun valgt film udfra den amerikanske dato, så jeg holder mig til de titler, der rent faktisk er udgivet i 2015.

10) Mission Impossible: Rouge Nation - 8/10
Voldsomt underholdende old-school actionfilm, der hylder Brian De Palmas første MI-film. Vanvittig stuntarbejde og velfungerende actionfilm, som giver valuta for pengene.

9) The Gift - 8/10
Veldrejet psykologisk spændingsfilm, der virkelig tog nogle overraskende, men gode drejninger og formåede at holde mig på kanten af sædet. Fremragende instruktørdebut og fremragende præstationer af hele flokken.

8) Clouds of Sils Maria - 8/10
Intelligen...

26/06-15Gab... se den originale 1
Stil over substans. Kedelig indholdløst action.

17/06-15Oh what a lovely comeback 11
Jeg har aldrig været den store fan af den gamle Mad Max-trilogi - faktisk synes jeg kun, at toeren holder. Men til gengæld er det umuligt at komme udenom, at George Miller med sine australske B-film skabte en visuel stil, som satte normen for postapokalyptiske film fremover.

Nu er der så nogle, der har givet Miller et rigtigt budget, så han næsten 30 år efter "Mad Max Beyond Thunderdome" har kunnet realisere sin postapokalyptiske vision på en skala, der ikke kunne lade sig gøre i 80'erne. Og det er fedt. Faktisk helt vildt fedt.

Plottet i "Fury Road" er ganske tyndt. I den postatomare ødemark bliver antihelten Max (igen-igen) fanget af ét af de bizarre små samfund, der holder livet i gang. Denne gang en særpræget stamme, som tilbeder en tyran, der kontrollerer vandforsyningen. Kort...

14/05-15Du kan lige så godt begynde at glæde dig til at se den igen – wroooooom!
Holy fucking shit! Sådan cirka kan jeg opsummere min oplevelse med Mad Max: Fury Road. Ja, det er ment på den absolut mest positive måde.

For dette komplet vanvittige, konstant spruttende og ærefrygtindgydende bæst af en biljagt gennem et menneskefjendsk ødeland bør få biograferne til at installere sikkerhedsseler i sæderne. Wroooom!

Læs evt. videre: http://filmskribenten.dk/?p=20130


Fakta

Medvirkende
Max Rockatansky Tom Hardy
Imperator Furiosa Charlize Theron
Nux Nicholas Hoult
Splendid Rosie Huntington-Whiteley
Toast Zoe Kravitz
Capable Riley Keough
Rictus Erectus Nathan Jones
Valkyrie Megan Gale
Immortan Joe Hugh Keays-Byrne
Slit Josh Helman
Bag kameraet
Instruktion George Miller
Produktion George Miller, Doug Mitchell, P.J. Voeten
Manuskript George Miller, Brendan McCarthy, Nick Lathouris
Fotografi John Seale
Klip Jason Ballantine, Margaret Sixel
Scenografi Colin Gibson
Musik Junkie XL
Genrer og relationer
Genre Action
Nøgleord Biljagt, Post-apokalypse, Seriefilm, Ørken
Relaterede film Mad Max i Tordenkuplen, Mad Max, Mad Max II
Premieredatoer
Biograf 14.05.2015
Øvrige oplysninger
Land Australien, USA
Produktionsår 2015
Spilletid 120 min.
Link Officielt website
Trailer Eksternt site
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Selskab Village Roadshow Pictures, Village Roadshow Pictures
Biodistributør Warner Bros. Pictures

Se også...