The Big Hit

Mel Smiley er sammen med tre gode kolleger professionel lejemorder. Desværre udnytter ikke bare kolleger, men også kæreste og elskerinde ham på det groveste. Eller han lader sig undnytte, for at bevare sin indbildte popularitet. Det ender imidlertid med mavesår, kidnapning og flugt for livet, da vennen Cisco vender sig imod stakkels undskyldende Mel. © Scope

Produktionsår 1998
Genre Action, Komedie
Instruktør Kirk Wong
Medvirkende Mark Wahlberg, Lou Diamond Phillips, Christina Applegate, Bokeem Woodbine
Spilletid 93 min.
Biopremiere 03.07.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Mark Wahlberg

Mark Wahlberg var tidligere kendt som teenage-idolet Marky Mark, der efter en kort periode i New Kids on the Block dannede sin egen rap-gruppe: Marky Mark and the Funky Bunch. Specielt singlen 'Good Vibrations' (1992) gik sejrsgang på alverdens hitlister, men ligesom Will Smith og Ice Cube blev Wahlberg træt af rapperriget og skiftede karriere ti...

Anmeldere

Scope
Kinapuffer og actionbål

Hong-Kong filmen har for alvor gjort sit indtog i Hollyood, og dermed hele verdens biografer

Den sidste nye Hollywood importvare er hverken skuespillere eller instruktørere - det er en hel genre. Hong Kong actionfilmen er kommet til byen som benzin på et uddøende actionbål, med kun få gløder tilbage. Instruktøren John Woo har været den store tankpasser med film som "Face/Off" og "Broken Arrow", og nu er en ny en af slagsen altså kommet derover, nemlig Che-Kirk Wong. Han har tidligere instrureret kinapuffen Jackie Chan i filmen "Crime Story" fra 1993.

Kald ham bare naiv

Mark Wahlberg (tidligere medlem af gruppen New Kids on the Block samt Marky Mark) er på vej mod stjernene i raketfart. Senest kunne han ses som mørbradbæreren Dirk Diggler i "Boogie Nights". I "The Big Hit" spiller han lejemorderen Melvin Smiley, der vil gøre alt for at være populær hos så mange som muligt (altså lige med undtagelser af ofrenes efterladte). Det stiller kolleger, venner og elskerinder i en situation, hvor de kan udnytte ham for hver en krone og hver et ledigt minut af hans fritid. For Mel er et tillidsfuldt menneske - nogle ville måske kalde ham naiv. Udover mavesår, skaffer det Mel en Judas på halsen. Det er Cisco (en ualmindelig kæk Lou Diamond Phillips), der prøver at score lidt klat på sidelinjen. Han har kidnappet Keiko (China Chow), en elektronikproducents datter. Men det er også chefens guddatter, og for at slippe ud af kattepinen, pudser Cisco både chef, producent og alt hvad der findes af hardcore hitmen på Mel, der nu må tage ben og Keiko på nakken i overlevelsens tegn. "The Big Hit" lugter meget af Hong Kong action komedie. Mark Wahlberg er overbevisende som charmebøddel. Diamond Phillips er som altid pisseirriterende at se på, men denne gang på en hysterisk morsom måde. Og debutanten China Chow er umulig at stå for i hendes asiatisk sexet og lolita-agtige manga-fremtoning. På actionsiden er der desværre kun to store sekvenser, men de fungerer kanon godt. Til gengæld er der en del dræberspas. Ganske ok film, men lad det være sagt med det samme: "The Big Hit" er ikke raketbrændstof på actionbålet, men et noget lavere oktantal. Og blyfrit.

Brugere

05/01-05En actionbasker af de bedre...
Dette er en actionkomedie, der (efter min mening) er en af de bedre i genren... Bokeem Woodbine er nok for hårdt grineren som "høvleren" Crunch, der bare er: Månedens Pornolåner!! Mark Wahlberg spiller okay som Melvin, der nogle gange er lidt for "sød"... Handlingen er måske i nogens øjne lidt løs, men jeg synes faktisk at den hænger rigtig godt sammen, ik bare historien men også alle de sjove indfald er med til at filmen som helhed faktisk fremstår rimelig godt...

14/03-04hurtig og glemt
Anonym
Energisk og kæk actionkomedie, der tydeligt er inspireret af de vestlige actionfilm (John Woo er medproducent). The Big Hit er mtv-film med fræk klippestil, visuel flot og besidder en god del musik. Instruktøren gør det ikke flydende og forførende (som det burde gøres), og visse steder henledes filmen til det amatøragtige og kiksede komisk. Alligevel er den meget underholdende, de enkelte actionscener er ren adrenalin og enkelte steder formår den at være sjov. Uforpligtende underholdning i den letteste ende.

18/03-03Mark Walhberg
Anonym
Han er godt til rolle.
jeg synes at det var meget morsom....

17/03-03Actionkomedie
Anonym
Filmen var okay.... En sød, sjov og god.

Actionkomedie er altid gode. Dem der spiller med var rimlig godt.

28/11-02For Lidt Actionkomedie
Anonym
Actionkomedie der tydeligt er inspireret af Hong Kong actionfilm og John Woo er da også medproducent.

Desværre rummer filmen kun to actionscener, som måske nok både er flot og overdrevent på den rigtige måde, men det er for lidt. Filmens humor kan ikke holde dampen oppe og man kan næppe undgå at føle hele filmens midterstykke lang og langtrukkent. Wahlberg er velvalgt til hovedrollen.

19/10-02Superaction folk......
Anonym
Filmen virker spændende, pga dens flotte scener og effekter. Ellers har filmen en dårlig handling. En actionfilm den er fyldt med urealistiske scener, men tilgengæld er de flotte at se.

En film, der kan godt ses............når man keder sig.

3 stjerner og så heller ikke mere.


Fakta

Medvirkende
Melvin Smiley Mark Wahlberg
Cisco Lou Diamond Phillips
Pam Shulman Christina Applegate
Crunch Bokeem Woodbine
Vince Antonio Sabato Jr.
Keiko Nishi China Chow
Paris Avery Brooks
Jeanne Shulman Lainie Kazan
Morton Shulman Elliott Gould
Jiro Nishi Sab Shimono
Bag kameraet
Instruktion Kirk Wong
Produktion Wesley Snipes, Warren Zide
Manuskript Ben Ramsey
Fotografi Danny Nowak
Klip Robin Russell, Pietro Scalia
Scenografi Taavo Soodor
Musik Graeme Revell
Genrer og relationer
Genre Action, Komedie
Nøgleord Kidnapning, Lejemorder
Premieredatoer
Biograf 03.07.1998
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1998
Spilletid 93 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 33.639
Selskab TriStar Pictures
Biodistributør Nordisk Film

Se også...