Angelas aske (Angela's Ashes)

Frank McCourts vender sammen med sine forældre tilbage til Irland, da det ikke lykkes at skabe et ordentligt liv i Amerika. Men hjemme venter kun fattigdom og den rene og skære elendighed, så de første 16 år af Franks liv er ingen dans på roser. Frank findes skam i virkeligheden, og i 1996 udkom hans erindringer, som Alan Parker har valgt at bringe til det store lærred. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Drama
Instruktør Alan Parker
Medvirkende Emily Watson, Robert Carlyle, Joe Breen, Ciaran Owens
Spilletid 145 min.
Biopremiere 15.09.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Robert Carlyle

Robert Carlyle debuterede i 1990 i Ken Loachs barske, socialrealistiske komedie "Riff-Raff" og var lidt af en sensation som den maniske Begbie i Danny Boyles kulsorte tornado af en storbykomedie, ”Trainspotting” (1996). Carlyle arbejder ofte sammen med instruktøren Antonia Bird; blandt deres kollaborationer er "Priest" fra 1994, ̶...

Anmeldere

Scope
Hvilken barndom er den værst tænkelige overhovedet?

Det er skam sandt! Hele det triste drama, der udspilles i "Angelas Aske", har fundet sted, og første gang verden kunne stifte bekendtskab med Frank McCourts forhutlede barndom var i 1996, da den prisbelønnede bestseller udkom.

De havde det skidt, de fattige, i Irland i 1930 og 40'erne. Ingen penge, fugt og uhygiejniske forhold, som førte til sygdom og barnedød. Alt dette ved vi jo alle sammen. Men nu giver Alan Parker ("Midnight Express", 1978; "The commitments", 1991) os rig mulighed for virkelig at dvææææle ved elendigheden, for i 2½ time er man vidne til, hvad der ifølge Frank McCourt er den værst tænkelige barndom: den ulykkelige irsk-katolske.

Ægteparret Angela (Emily Watson) og Malachy (Robert Carlyle) prøver lykken i Amerika, men da de mister et barn, vender de tilbage til Irland i håb om, at de trods alt vil få det bedre der. Hjemme venter imidlertid ikke andet end den rene regnvejrsvåde elendighed, og de får en kølig modtagelse af Angelas familie, der ikke bryder sig synderligt om Malachy. Det viser sig senere, at deres vrede er berettiget; han har vanskeligt ved at holde på et job og drikker alle pengene op. Yderligere to børn dør, men Angela kæmper videre og hverdagen fortsætter i en uendelighed.

En dag rejser Malachy til England, men glemmer at sende penge. Efter et kort julebesøg ser familien ham aldrig igen. Nu må den ældste søn Frank McCourt, som også er filmens fortæller, (og ham som filmen egentlig handler om) tage et job som kularbejder. Han dropper altså skolen, selvom han tydeligvis er intelligent. Senere får han job som telegrambud og med lidt helt oven i hatten, får han skrabet penge sammen til en enkelt billet til Amerika - der er endelig lys og tørvejr forude.

Gentagelse på gentagelse

Der er ikke mange flashbacks eller slowmotion sekvenser i Parkers maratondrama; der er til gengæld meget regnvejr, og da den usle fader for 10. gang, overraskende nok, ikke vender tilbage med pengene fra "støtten", føler man, at historien går i ring. Men det er jo barndommens erindringer, det her handler om, og desværre må man sige, at årene i Franks triste liv til forveksling ligner hinanden. Søskende dør, far kommer fuld hjem osv. osv.

Fanatisme på højt plan

Der er dog også visse lyspunkter i miseren. Det ville næsten heller ikke være til at bære, hvis der ikke bare én gang, i de 16 år filmen udspiller sig over, havde været lidt at grine af. Så med mindre man er stærkt troende, skaber den totale fokusering på religion en række komiske episoder, og dialogen er til tider dybt ironisk og morsom; som altid er et barns fortolkning af visse begivenheder komisk i en voksens øjne.

Det er ikke fordi "Angelas Aske" er en mislykket film. Den er skam veldrejet, og Watson og Carlyle bibringer en vis nydelse. Men den er lang og efter 2½ time føler man, at man har bevidnet en trist og hård barndom - og hvad så? Det er jo ikke noget nyt. Filmen gør ikke andet end blot at fortælle en drengs historie år efter år, og det mærkes tydeligt, at Parker har valgt at følge romanforlægget slavisk. Det er bare ikke nok til at skabe noget, der virkelig rykker.

Brugere

08/09-02Angelas akse
Anonym
jeg synes det er en barsk, men rigtig god film.


Fakta

Medvirkende
Angela McCourt Emily Watson
Far Robert Carlyle
Unge Frank Joe Breen
Voksne Frank Ciaran Owens
Ældre Frank Michael Legge
Bedstemor Sheehan Ronnie Masterson
Tante Aggie Pauline McLynn
Onkel Pa Keating Liam Carney
Onkel Pat Eanna MacLiam
Fortællerstemme Andrew Bennett
Bag kameraet
Instruktion Alan Parker
Produktion David Brown, Alan Parker, Scott Rudin
Manuskript Laura Jones, Alan Parker
Fotografi Michael Seresin
Klip Gerry Hambling
Scenografi Geoffrey Kirkland
Musik John Williams
Genrer og relationer
Genre Drama
Nøgleord 1930'erne, Alkoholiker, Fattigdom, Irland
Premieredatoer
Biograf 15.09.2000
Dvd 13.03.2001
Øvrige oplysninger
Land Irland, USA
Produktionsår 1999
Spilletid 145 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 5.754
Selskab Dirty Hands Productions
Biodistributør Sandrew Metronome

Se også...