De syv samuraier (Shichinin no samurai)

En gruppe herreløse samuraier indvilliger i at beskytte en landsby mod et uundgåeligt og brutalt overfald. Det ender med et blodigt og voldsomt slag i regn og mudder. © Scope

Produktionsår 1954
Genre Action, Drama
Instruktør Akira Kurosawa
Medvirkende Takashi Shimura, Toshirô Mifune, Yoshio Inaba, Seiji Miyaguchi
Spilletid 200 min.
Biopremiere 28.06.1968
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk #33
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Akira Kurosawa

(INSTRUKTØR)
Akira Kurosawa er uden konkurrence Japans mest berømte instruktør. Han studerede billedkunst før sin filmdebut med filmen 'En judo saga' (1943), hvor han fortæller om kampsportens tilblivelse. Kurosawa har arbejdet indenfor et væld af genrer, fra historiske actionfilm og episke dramaer til eksistentielle hverdagsdramaer som 'Ikiru – at leve...

Anmeldere

Berlingske Tidende
"Den sort/ hvide film varer tre timer og 20 minutter, og man nyder hvert eneste sekund af den afsindigt spændende, utroligt smukke, dybt bevægende og visuelt virtuose historie om kampen mellem det gode og det onde."

Cinemazone
"Kurosawa får det hele til at se så let ud men kigger man under humoren, de firkantede karakterskildringer og den ligefremme historie, gemmer der sig et monument af livsnerve og ukuelig råstyrke – og et blændende mesterværk."

Scope
Kurosawas film fortjener sin plads blandt filmhistoriens klassikere og er trods sin længde stadig en medrivende og smuk oplevelse

Ved sin død i 1998 efterlod den japanske instruktør Kurosawa et livsværk af et sjældent omfang og med en kunstnerisk kvalitet, som kun få andre instruktører kan måle sig med. Kurosawa debuterede med "En judo saga" (1943), slog internationalt igennem med "Dæmonernes port" (1950), og skabte med "Ran" (1985) sit sidste mesterværk, inden karrieren sluttede med to mindre betydningsfulde film. "De syv samuraier" (1954) er et af hovedværkerne i denne produktion, og regnes også for et af de væsentligste værker i filmhistorien, overhovedet.

Handlingen udspiller sig i Japan i 1500tallet, hvor en borgerkrig har gjort mange samuraier herreløse, de vandrer nu rundt i landet uden arbejde. Beboerne i en landsby, der er plaget af røverbander, beslutter sig for at hyre nogle af disse samuraier til at beskytte byen. Vi følger Herefter, hvordan bønderne først får overtalt den ældre og værdige Kambei, der hyrer fem andre samuraier til opgaven. Den syvende, spillet af Toshiro Mifune, kan de ikke slippe af med, og han får til sidst lov at være med. Samuraierne træner bønderne i våbenbrug og forbereder dem på det uafvendelige slag. Et slag, der bliver både voldsomt og blodigt, og som kræver det yderste af både bønderne og samuraierne.

I en mesters hænder
"De syv samuraier" spiller i 200 minutter, og på trods af en beskeden handling, går den aldrig i stå. Man mærker filmen igennem den diskrete tilstedeværelse af en sand mester, hvis hånd viser sig i den langsomme, men omhyggelige fremdrift, der hele tiden holder beskueren fanget. Den sidste times spilletid er optaget af angrebet på landsbyen, der i filmen varer tre dage. Det er ikke alene elementært spændende, men også filmet og klippet med en intensitet, som sjældent er overgået, men ofte kopieret. Kampens sidste dag udspiller sig i silende regn og dybt mudder, og må have krævet en kraftpræstation af både skuespillere og holdet bag kameraet, der er med helt oppe i ansigtet på de medvirkende.

Bar røv og rustning
Takashi Shimura spiller Kambei med både ro og menneskelig varme, men også med en alvor der aldrig giver tvivl om hans position som leder. Hans modsætning er Kikuchiyo, spillet af Toshiro Mifune, der medvirkede i seksten af Kurosawas film, og også i denne viser sig som en stor og alsidig skuespiller. Kikuchio bærer både på sorg og indre dæmoner, der gør ham vild og uregerlig, men også frygtløs i kamp, kun iklædt brystplade og lændeklæde. "De syv samuraier" er gennemstrømmet af mange temaer, om hierarkiet i samfundet, skæbnens uundgåelighed, vigtigheden af at kæmpe for et fælles mål, men også om umulig kærlighed.

Det bliver dog aldrig tungt eller belærende, og filmen igennem er der en fin humor, der bruges med stor præcision. Det er intet mindre end et stort kunstværk, der nu igen er mulighed for at opleve i biografen.

Brugere

26/04-07De vinder ikke, de OVERLEVER
Det er pudsigt at der ikke er flere indlæg omkring denne fantastiske film. Måske er den ved at være så gammel at den ikke længere appellerer med sit dvælende og grundige plot. Måske forventer man noget andet når man læser det magiske ord "Samurai" og så alligevel forbliver filmen aktuel - den skal bare sættes i den rigtige sammenhæng.
Kurosawa er fremfor alt humanist (og pacifist) så det er menneskene der er de vigtige for ham. Derfor er Zwicks flotte slagscener i The Last Samurai ikke dem man skal sammenligne med. Yoji Yamadas afdæmpede "Twilight Samurai" er meget mere i tråd med Kurosawa.
Hvis man er til bravado og masser af sværdkampe i den traditionelle chambara stil så tror pokker at man gaber sig gennem "De Syv Samuraier" for Kurosawa leverer et gruppeportræt lige så grundigt som...

02/06-06Good Lord...
Remake af en af de bedste film nogensinde....skal jeg græde eller grine?

The Standard reports that Hong Kong action star Donnie Yen is set to lead in the Hollywood remake of Japanese classic "The Seven Samurai", alongside George Clooney and Chinese starlet Zhang Ziyi, a film company said.

Yen met with Harvey Weinstein last week to discuss the remake of the 1954 action film directed by Japanese master Akira Kurosawa. According to a spokesperson for Mandarin Films, which represents the actor, "Donnie has met Harvey Weinstein in Cannes to discuss the project, we don't know more details as it is still at an early stage".

Yen, 43-year-old actor, director and action choreographer, has starred in over 40 films, including "Blade II", "Seven Swords" and Zhang Yimou's "Hero". The Seven Sa...

06/02-05Patrick
Anonym
Var bare begejstret over atter at se dit navn her på Scope. Du er savnet, i hvert fald af mig da jeg synes du skriver fremragende. Jeg har altid har betragtet dine anmeldelser som spændende læsning. Kan vi ikke se dig lidt oftere her på siden, jeg ville være ked af at skulle sige farvel til en af Scopes bedste skribenter.

03/02-05Abekongen
Anonym
Som stor fan af 'Abekongen', er jeg skam udmærket klar over dens historie. Hvad jeg derfor mente, og som måske ikke fremgår tydeligt nok, er snarere den mindre inspiration (ikke historiemæssige), der måtte være gældende i den filmiske udgave af denne.

Rent historiemæssigt ville det jo snarere være Kurosawa, der har skelet til Wu Cheng'en, selvom hovedinspirationen til 'De Syv Samuraier' stammede fra amerikanske westerns.

I øvrigt står der i mit indlæg 'Ikura' - der skulle naturligvis have stået 'Ikiru'.

23/01-05Ahaaa;-)
oookay...Så ikke for meget sætninger-som-bindes-sammen-med-streger-halløj..
Thanks man;-)))

23/01-05Derfor.
\"jeg-knepper-din-mor-OG-dit-hus-når-
jeg-har-slået-dig-så-meget-ihjel-at-du-dør-af-det\"

Det er den linie der får teksten til at fucke.

Har ikke læst dit indlæg Ruprecht, men baseret på dit antal stjerner tror jeg vi er enige :)

Filmen er i alt sin enkelthed fantastisk og et af de allerstørste mesterværker jeg nogesinde har set. Meget vel kan nogen finde den langsom og kedelig, men så er det da vist også kun fordi de er vant til Michal-Bay-Hollywood-action-atspringetingiluften-film.
Mifune er, som i alle andre film han er med i, helt fantastisk i sin rolle, og på trods af filmens langsomme pacing (ikke noget dårligt, overhovedet) virker han meget godt, som den komiske "ikke helt samurai". De 3 timer filmen varer, er ikke et sekundt for meget.

6/6 herfra. Intet mindre.

23/01-05???
hva sker der lige med teksten???

23/01-05Dette er IKKE en kungfufilm
Ja Karsten, det næmli regdi... -Det er det som gør denne film god... -At den IKKE har noget at gøre med de moderne kung-fu film, for vi kan vidst godt være enige om, at dette ikke er, eller prøver at være en kungFu film...ik???...Der ER jo også noget der hedder skuespil!

Men igen en film man skal være i humør til at se, for ganske rigtigt er der med alle de moderne MTV-klippede actionfilm der er i dag, ikke mange som er rustede til at se en over 3 timer lang film, medmindre der render en masse dværge og elvere rundt og kyler trylleformularer i hovedet på hinanden...Og så er den også i SORT-HVID!!!!!

JEG syntes den er underholdende fra start til slut, og med både den velkendte Kurosawa drama og humor, og en håndfuld troværdige skuespillere, kan den da kun kaldes mesterværk.... SELV ...

02/11-04nemlig
Anonym
Er dybt uenig i din vurdering af De Syv Samuraier, men der er fuldstændig korrekt de du siger om Abekongen. Det er et utroligt gammelt og vedvarende sagn hvis fortællinger er gået igen i asiatisk film siden begyndelsen.

Prøv "The Hidden Fortress"...den har ihvertfald inspireret en film vi alle kender.

02/11-04Skuffende og overvurderet
Anonym
Langtrukken og dermed særdeles kedelig samuraifilm, der tydeligvis er produceret på et skrabet budget. Kampscenerne er trætte og lever på ingen måde op til dagens standard, som vi kender den fra kinesiske kungfufilm.

Filmen var muligvis hot i 50'erne, hvor folk stadig var fascineret af levende billeder på lærredet. Men c'mon, folkens. I dag holder den ikke en sværdlængde.

Lige en rettelse til Patrick Schwensen: At kalde "Abekongen" inspireret af "De Syv Samuraier" er som at kalde Biblen inspireret af Bamse og Kylling. "Abekongen" (eller "Rejsen mod vest", som kineserne kalder den), er et urgammelt episk mesterværk, som er filmatiseret igen og igen.




Fakta

Medvirkende
Kambei Shimada Takashi Shimura
Kikuchiyo Toshirô Mifune
Gorobei Katayama Yoshio Inaba
Kyuzo Seiji Miyaguchi
Heihachi Hayashida Minoru Chiaki
Shichiroji Daisuke Katô
Shichiroji Isao Kimura
Manzo Kamatari Fujiwara
Gisaku Kokuten Kodo
Bag kameraet
Instruktion Akira Kurosawa
Produktion Sojiro Motoki
Manuskript Akira Kurosawa, Shinobu Hashimoto, Hideo Oguni
Fotografi Asakazu Nakai
Klip Akira Kurosawa
Scenografi Takashi Matsuyama
Musik Fumio Hayasaka
Genrer og relationer
Genre Action, Drama
Undergenre Ensemblefilm, Periodefilm
Nøgleord Lejesoldat, Samurai
Relaterede film The Magnificent Seven, Syv mænd sejrer
Premieredatoer
Biograf 28.06.1968
Repremiere 24.03.2011
Dvd 14.08.2007
Øvrige oplysninger
Land Japan
Produktionsår 1954
Spilletid 200 min.
Solgte billetter 51.488
Selskab Toho

Se også...