Rosemarys Baby (Rosemary's Baby)

Et unge par, Guy og Rosemary, flytter ind i en lejlighed i et stort gammelt hus, hvor de hurtigt kommer i kontakt med et ældre excentrisk og meget påtrængende ægtepar. Snart bliver Rosemary gravid og gennemgår en masse komplikationer, men Guy synes at være mere opsat på at forsvare lægen end at støtte sin kone. Snart får Rosemary mistanke om, at naboerne i ejendommen afholder kultseancer og planlægger at ofre hendes baby. © Scope

Produktionsår 1968
Genre Gyser
Instruktør Roman Polanski
Medvirkende Mia Farrow, John Casavettes, Ruth Gordon, Sidney Blackmer
Spilletid 136 min.
Biopremiere 05.02.1969
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
DVD-anmeldelse:
Satan lever


Roman Polanskis første amerikanske produktion var et inspireret pionerarbejde. "Rosemary's Baby" blev da også straks betragtet som et hovedværk i sin valgte genre, dvs. den okkulte gyser, hvor Djævelen vender tilbage i en eller anden forfærdende skikkelse. Filmen blev en stor succes. Man kan naturligvis aldrig vide, men der ville næppe have været en "Exorcisten" (1973) eller "The Omen" (1976), hvis ikke "Rosemary's Baby" havde banet vejen for det store sataniske comeback.

Kvælende venlighed
Nu som før er det mest bemærkelsesværdige, at den når sit mål uden brug af effekter. Ganske vist skulle alle se filmen på grund af den opreklamerede scene, hvor Rosemary bliver besvangret af Satan. Det kan sagtens være noget, som hun drømmer, men i to sekunder fylder Den Ondes øjne hele lærredet, og vi ser hans skællede hænder befamle Mia Farrows bryster, der til lejligheden er oversmurt med blodige pentagrammer.

Ellers males al uhyggen frem med den sære atmosfære, som Polanski skaber i bygningen, hvor en lang række gamle Hollywood-stjerner praktiserer sort magi og satanisme i 1965. Ruth Gordon og Ralph Bellamy er blandt de gamle lejere. Farrow og John Cassavetes er det unge par, som flytter ind i det fornemme hus på Manhattan. Naboerne ikke blot accepterer dem. De kvæler dem med venlighed.

Fars øjne
Først synes Rosemary jo, at det er sødt. Siden hader hun sine naboer. Hendes mand synes derimod at elske det hele, og det lykkes ham at vende op og ned på virkeligheden, så hverken vi eller Rosemary kan vide, hvor meget hun bilder sig ind. Mange scener udspiller sig i lejlighedens korridorer, og Polanski genbruger alle de tricks, han havde udviklet i "Repulsion" ("Chok", 1965).

Endelig bliver barnet født. Vi får aldrig andet end vuggen at se, men kan nok lægge to og to sammen, da Mia Farrow udbryder: "What have you done to its eyes?" "Han har sin fars øjne," siger Sidney Blackmer, som spiller overheksen Roman Castavet. Men Rosemary vugger sin baby til slut.

Skønt Polanski nu som dengang taler om, hvor vidunderligt det var at arbejde med de gamle Hollywood-navne, er "Rosemary's Baby" i dén grad en film af sin tid. Kroppens forfald er næppe nogensinde blevet mere frastødende fremstillet. Ungdom er fager. Gammelt kød er løst og hæsligt. Så firkantet så man faktisk på verden i 1968.

Det amerikanske mareridt
Egentlig ville Polanski hellere have lavet en skisportsfilm, for det var hans store lidenskab sidst i 60'erne. Han forestillede sig Tuesday Weld i rollen som Rosemary, men kunne som altid omstille sig, da studiet insisterede på at caste Mia Farrow. Hun var netop blevet gift med Frank Sinatra og havde en betydelig fanbase med sig fra tv. Alligevel kunne det have været interessant at se Tuesday Weld i rollen.

Filmen bygger på en bog af Ira Levin ("Et kys før døden"), som kan denne genre i søvne. Mørket under den konforme overflade, det amerikanske mareridt inde bag døren, er hovedingrediensen i de fleste af hans bøger, fra "The Stepford Wives" (filmatiseret som "Dukkekvinderne") til "Sliver". Hollywood elskede ham fra begyndelsen, måske fordi han aldrig underspiller sine pointer. Polanskis version er i bogens ånd. Alting skæres ud i pap.

Charlie Manson
DVD'en er tilrettelagt på samme måde som særudgaven af "Chinatown" (1974). Billedsiden er renset for de værste urenheder og har ikke længere det grønlige spøgelsesskær, som næsten alle farvefilm fra 60'erne og 70'erne får med tiden. Lydsporet er digitalt overført, men spiller stadig i "glorious mono". Det er med andre ord meget, som filmen vi så, da Jimi Hendrix og Jim Morrison endnu var i live.

"Rosemary's Baby" havde premiere samme sommer, som Robert Kennedy og Martin Luther King blev myrdet. Seks måneder senere trængte Charlie Mansons sekt ind i huset, som Polanski delte med Sharon Tate. Adskillige mente, at filmmanden selv kunne tage en del af ansvaret for det rituelle drab på sin gravide hustru. Han havde selv budt Satan indenfor, da han lavede "Rosemary's Baby".

Mia og Roman
Disse lurvede emner bliver ikke berørt i DVD'ens sobre og saglige samtaler med Polanski, produceren Robert Evans, som var direktør for Paramount, da Polanski kom til USA, og produktionsdesigneren Richard Sylbert, som skabte filmens dæmoniske hverdagslook. Man får dog en mundsmag af tidsånden i en Making Of-dokumentar, som vil reducere hele arbejdsprocessen til en avanceret flirt mellem "Mia og Roman".

Alt i alt har filmen ikke holdt sig nær så godt som "Chinatown". Alligevel bliver man ofte imponeret og overrasket, når man genser den på 30 års afstand. Og bagefter er det så godt som umuligt at få det musikalske tema, Christopher Komedas maridtsagtige vuggevise, ud af hovedet.

December, 2000

Brugere

23/09-06Pray for Rosemary's baby!
Roman Polanskis dæmoniske gyser Rosemarys Baby betegnes ofte som en af de helt store klassikere indenfor genren, den er tilmed udråbt som værende den bedste gyserfilm nogensinde af adskillige filmelskere verden over..

Rosemary’s Baby er efter min mening en mere afdæmpet gyser om man vil, end en rendyrket horrorfilm.
Den er langt mere subtil i sin tilgang til emnet og i sin opbygning af uhyggen og ubehaget. Filmen sætter i højere grad sin lid til spændingselementerne i historien og selve atmosfæren i billederne fremfor deciderede gys eller chokeffekter og det fungerer på fremragende vis.

Rosemary (spillet af Mia Farrow) lever den Amerikanske drøm som hustru til den up-and-coming skuspiller Guy (John Cassavetes) i New York og er ovenud lykkelig for at skulle flytte ind i en lækker n...

19/01-05Absolut værd at se.
Har netop set denne film for første gang.

På den ene side forstår jeg godt, at den i dag regnes for en klassiker. Der er tale om en utrolig effektiv og meget velspillet thriller.

På den anden side (og det trækker ned hos mig) er historien, mildt sagt, et nummer for åndssvag!

13/01-05Spændende og skræmmende.
Ret så spændende, ret anderledes, men også uhyggelig gyser. Ufattelig psykologisk, og ydders intressant film, i særklasse.

05/01-05Stadig uhyggelig...
Rosemarys Baby er for mig en af de mest effektive gysere nogensinde. På trods af at jeg har set den et utal af gange, og på trods af det totale fravær af skrækeffekter o.lign., virker den lige stærkt hver gang.

Atmosfæren, skuespillet, fotograferingen - ja, alt går op i en højere enhed og resultatet er et mesterværk. Polanskis ubestridt bedste film...

01/04-04stilfuld
Anonym
jeg fandt den ikke specielt uhyggelig, men filmen emmer af atmosfære (60s New York). Den er charmerende og stilfuld, spændende og kringlet, nervepirrende og kuriøs. Polanskis bedste og mest underholdende film efter min mening.

Vidunderlig nuanceret, blændende fotograferet og med noget af filmhistoriens bedste filmmusik (Komoda)...

Jeg lånte den (som DVD) gennem Københavns Kommunes Biblioteker.

01/04-04Er den go?
Anonym
Jeg har ikke set filemn men har hørt at den skulle være så uhyggelig... Ville så gerne se den... MajSen

04/02-02GENIAL!
Anonym
Roman Polanskis thrillerhorror Rosemarys Baby er uden tvivl en af historiens bedste thrillere. Den er snu og pisse uhyggelig. Ira Levins mesterlige bog er på kant med film - filmatiseringen lever uden tvivl op til bogen. EN FILM SOM SKAL SES AF ENHVER FILMINTERESSERET!

03/02-02god solid film
Anonym
læs bogen først og se filmen, filmen er ikke lige så god som bogen men indeholder mange af de ting man forundrer sig over i boegn solid film

Fakta

Medvirkende
Rosemary Woodhouse Mia Farrow
Guy Woodhouse John Casavettes
Minnie Castevet Ruth Gordon
Roman Castevet Sidney Blackmer
Hutch Maurice Evans
Dr. Sapirstein Ralph Bellamy
Terry Victoria Vetri
Laura-Louise Patsy Kelly
Hr Nicklas Elisha Cook Jr.
Elise Dunstan Emmaline Henry
Dr Hill Charles Grodin
Rosemarys veninde Marianne Gordon
Bag kameraet
Instruktion Roman Polanski
Produktion William Castle
Manuskript Roman Polanski
Fotografi William A. Fraker
Klip Bob Wyman, Sam O'Steen
Scenografi Richard Sylbert
Musik Christopher Komeda
Genrer og relationer
Genre Gyser
Premieredatoer
Biograf 05.02.1969
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1968
Spilletid 136 min.
Trailer Eksternt site
Solgte billetter 27.626
Selskab Paramount Pictures
Priser Oscar 1969, Bedste kvindelige birolle
Golden Globes 1969, Bedste kvindelige birolle

Se også...