Vildt blod (Rebel Without A Cause)

Over et døgn følger vi tre unge, Jim, Judy og Plato, fra dårligt fungerende middelklassefamilier i 1950'ernes USA. Outsideren Jim kommer dårligt ud af det med sin venlige, men svage far og sin kværulantiske mor. Hver gang han roder sig ud i noget ballade, flytter familien. Også på sin seneste skole lægger Jim sig hurtigt ud med en gruppe rødder, 'the kids'. © Scope

Produktionsår 1955
Genre Drama
Instruktør Nicholas Ray
Medvirkende James Dean, Natalie Wood, Sal Mineo, Jim Backus
Spilletid 110 min.
Biopremiere 12.05.1958
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

James Dean

James Byron Deans status som legende hviler på de blot tre film, han nåede at indspillede inden han med 180 kilometer i timen kolliderede med en modkørende bil i sin nye Porsche. Siden er han blevet dyrket som kultfigur og er blevet en af populærkulturens største ikoner. Dean inkarnerer den fåmælte og forpinte sjæl, enspænderen og outsideren, ...

Anmeldere

Scope
DVD-anmeldelse:

Den evige teenager


James Dean havde kun færdiggjort tre film, da han kørte galt og døde i september 1955. Skønt han skærer en god figur i Elia Kazans "East of Eden" (Øst for Paradis, 1954) og George Stevens' "The Giant" (Giganten, 1955), er det dog rollen som Jim Backus i "Rebel Without a Cause", der har givet ham blivende status som idol og ikon. Den bratte død signerede myten. Dean har brændt sig fast i den fælles erindring som selve indbegrebet af den evige, tragisk utilpassede teenager.

Nicholas Rays hovedværk blev lanceret som en debatskabende ungdomsfilm, et generationsportræt med social samvittighed. Den fik dog primært betydning som stilskaber. Når vi tænker på USA i 50'erne, er det Brando i "The Wild One" (Vild ungdom, 1953) og Dean i "Rebel", som vi ser for os sammen med de store blondiner, tiden elskede: Monroe, Mansfield, Mamie Van Doren.

Væddeløbsscenen
Som film betragtet ligger "Rebel" lysår over "The Wild One", og modsat de mange senere teenagefilm, der imiterer og ofte hylder den i en vis udstrækning, har Rays film virkelig dybde, både i spillet og formen. Den er skudt i scope og technicolor, som fremhæver de bedste træk ved Dean, Sal Mineo og Natalie Wood.

Udsøgt er ikke mindst "chickie run"-scenen, hvor Dean og hans modstander skal bevise deres manddom ved selvmordskørsel i tunede biler. Med natten i Los Angeles som baggrund står Natalie Wood i en hvid kjole og lader armene falde som startsignal. Man kan smage både natten, tiden, fryden og tragikken, når man genser denne scene, som på DVD'en er skæring 16.

Slutninger
Sal Mineo, en lille legende i bøssekulturen, blev myrdet i 1976. Natalie Wood druknede i 1981. Hun var sød som barnestjerne, yndig i "West Side Story" (1961) og yppig til det sidste i jævne voksenroller, men skal man vælge ét øjeblik at tage med sig, er det væddeløbsscenen fra "Rebel". Nicholas Rays cancerdød blev foreviget af Wim Wenders i "Nick's Film" (1980), men Dean får trods alt prisen for den mest mindeværdige slutning.

DVD'en er en eksemplarisk klassikerudgivelse med fyldigt ekstramatiale. Dokumentaren "Rediscovering a Rebel" forankrer filmen i samtiden, og en håndfuld ekstremt uspontane interviews med Gig Young som studievært viser, hvordan 50'erne selv lavede "Bag Kameraet"-features.

April, 2000

Brugere

25/05-02Dean I Kultfilm
Anonym
Vaskeægte Klassisk og ubeskriveligt veldrejet og velspillet ungdomsdrama og i særklasse et af de bedste af sin slags. Kan måske virke en smule forældet på visse områder set i forhold til nutidens unge, men selve kernen af problematikken er i højeste grad stadig aktuel. Dean, Wood og Mineo giver en dybfølt og gribende fremstilling af en forvirret og rodlød
ungdom i en velskrevet, nuanceret og rørende historie der må og burde gribe alle mennesker. Det fås ikke bedre. Hører til blandt mine all-time favoritter.


Fakta

Medvirkende
Jim Stark James Dean
Judy Natalie Wood
John 'Plato' Crawford Sal Mineo
Frank Star, Jims far Jim Backus
Jims mor Ann Doran
Buzz Gunderson Corey Allen
Judys far William Hopper
Judys mor Rochelle Hudson
Goon Dennis Hopper
Ray Fremick Edward Platt
Bag kameraet
Instruktion Nicholas Ray
Produktion David Weisbart
Manuskript Irving Shulman, Stewart Stern
Fotografi Ernest Haller
Klip William H. Ziegler
Scenografi Malcolm C. Bert
Musik Leonard Rosenman
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Ungdomsfilm
Premieredatoer
Biograf 12.05.1958
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1955
Spilletid 110 min.
Solgte billetter 10.603
Selskab Warner Bros.
Biodistributør Øst for Paradis

Se også...