Ingen tvivl - Kubrick var på mange måder genial og forud for sin tid, og når man sætter A Clockwork Orange ind i et tidsperspektiv - så fortjener den al den ros den kan trække.

Dog skal man huske at Kubrick langt fra var den eneste som protesterede mod det bestående samfund i 1971 - han var en del af en bølge, hvor en hel generation gjorde det til en modesag at gøre oprør. Filmen er altså ret populistisk i sin fremstilling af normalitet - contra anormalitet, og samfundets trang til at tvinge de afsporede ind på plads.

Filmens vold og sex var dengang en sensation - idag vil den næppe give anledning til andet end et skuldertræk.

Så hvad er der så tilbage at bedømme, hvis man skal tager nutidens briller på? Stilen, kvaliteten og kunsten.

Kubrick fremstiller en fremragende psyko...

http://www.youtube.com/watch?v=cc2DImgN2iw

Bragende ind på den internationale amatørscene, er det nye filmselskab - The Ministry of Silly Films - skabt røre i filmmiljøet. De fem unge uprøvet filmskabere, har i et led med den skolelige mediekundskabslinje, kreeret hvad der kunne blive en ny bølge af film a la den Vinterberg satte i gang i sin tid.

Avisbladene har allerede ytret deres begejstring, og beskriver filmen som et epokebrud på genrer og dramaturgi.

Frederikssund Avis: "Med sit eget sammenkog af referencer til alle tiders mestrer, formår de fem amatører, at skabe et værk, der hidtil ikke er set. Et værk der mildest sagt kan betegnes som en hyldest til det medie, den bryder med, mens den i sin egen mærkværdige, men stadig dybt fascinerende form, fremstiller hvordan live...

voldsforherligende orgie.
1 stjerne, kun fordi der ikke kan gives
0 stjerner

nu glæder jeg mig helt til at se den :)

Filmen Clockwork Orange er et værk der til dags dato i min verden kun bliver overgået af et andet; bogen. Antony Burgees der skrev bogen var en meget vred og kritisk mand, og gud hvor jeg i denne sammenhæng elsker ham for det. Samtidig spiller Malcolm McDowel fuldstændigt eminent! Den var/er ekstremt provokerende, og dette er jo altid et plus. Den får en lyst til a kaste op, at græde, at bryde sammen og indse hvor skrøbeligt samfundet er og give op. Den vækker væmmelse med de groteske men dog ikke så virklighedsfjerne scener, og den tvinger en til selvransagelse, eller at se væk(billedligt og bogstaveligt talt). Den stiller det mest interresante spørgsmål: er det det værd hvis prisen for et stabilt samfund er at fjerne folks egen vilje, egen lyst? Nu er det noget siden jeg har set filmen...