I forgårs begyndte jeg på den episke Godfather-saga, og i dag var det så blevet tid til Part III. Jeg har set de to foregående film flere gange, men har altid frygtet at se den tredje film i rækken, da jeg føler, at de to første film var et perfekt samlet værk, og det ville jeg ikke ødelægge med en halvdårlig efterfølger.
Specielt fordi toeren, som jeg synes er den største bedrift, har en af de bedste - og mest tragiske - slutninger nogensinde. Men nu skulle det altså være. Mine forventninger var heldigvis minimale, men jeg måtte alligevel sande, at man ikke kan lade vær med at blive en smule skuffet efter to så store mesterværker.
Filmen er ikke dårlig, men den kan heller ikke stå alene, og så virker den helt og aldeles unødvendig. Coppola har efterfølgende udtalt, at The Godfat...