Med ”Punch-Drunk Love” følger Paul Thomas Anderson op på den grandiose ”Magnolia” med en langt mere beskeden film. Denne gang er det blevet til en skæv og aparte kærlighedshistorie med en dosis underfundig humor.
Og alligevel er man ikke i tvivl om, hvem der er bag roret. Andersons krøllede historiefortælling skinner atter igennem, og det er godt. Det tilfører fortællingen energi i en ellers lavmælt film, og bevirker, at kærlighedshistorien på intet tidspunkt bliver slesket.
En underspillet Sandler er en fornøjelse at opleve i hans første (mere eller mindre) seriøse rolle. Han er glimrende som den paranoide og excentriske Barry Egan, og Sandler viser en ny spændende side af sig selv – for min skyld må han gerne lave mere af samme skuffe for fremtiden. Watson er velvalgt i den kvind...