Jeg har ofte fundet at komedier i den såkaldte spoof-genre, hvor det komiske består i at gøre grin med diverse mere eller mindre kendte film, kunne virke letkøbt og uoriginal. Ikke desto mindre kan det indimellem være tiltrængt, at der laves parodier på Hollywood’s lidt for kommercielle popcorn-dyrkelse af selvfede film som ”Top Gun”.
Jeg må desværre sande at størstedelen af disse parodier er langt værre end de film de gør grin med. De fleste af dem er ikke andet end billigt og hurtigt produceret bras, der blot skal krasse penge ind og faktisk ikke er værd at spilde tiden på. ”Hot Shots!”, der gør grin med netop ”Top Gun”, er så ærligt en af de bedre, selv om den langtfra er et mesterværk i morsomheder.
Historien om piloten Topper Harley (Sheen), der både må kæmpe sig ud af sin ...