Dette er utvivlsomt den ringeste Hitchcock, jeg har oplevet. Ikke nok med at al klassisk Hitchcock-suspense er kasseret til fordel for middelmådige kærlighedshistorier, tager filmen - ligesom sin forgænger "Torn Curtain" - også udgangspunkt i den kolde krig som den portrætterer yderst unuanceret. For at sige det lige ud er skildringen af den kolde krig lige så troværdi som i de samtidige James bond-film; de rene amerikanere bekæmper de onde, korrupte og snotdumme cubanere. Men modsat 60'ernes James Bond-film, skildres karaktererne i "Topaz" uden den mindste smule forsonende ironi, hvilket for en venstreorienteret gut som jeg, faktisk gør "Topaz" til en decideret usympatisk film.

De eneste plusser tilfalder de rester af Hitchcocks store stilistiske originalitet som trods alt kommer til...

Hitchcocks film nr. 51, starter som "Torn Curtain" i København. En russer forøsger at hoppe af til USA, men jagtes af sine landsmænd. Den Kongelige Porcelæns Fabrik og Den Permanente lægger grund til filmens første spændingsscener.

"Topaz" er - langt hen ad vejen - bedre end sit rygte. Men er også en underlig sag, at opleve.
Den minder i stil ikke meget om amerikansk - snarere europæisk - film. Og har da også kun John Forsythe af amerikanske skuespillere. Og ingen rigtige stjerner. Ellers består rollelisten af mange semi-kendte europæere. Frederick Stafford, den flotte Karin Dor, Truffauts daværende forlovede - Claude Jade, Philippe Noiret, og den måske mest kendte Michel Piccoli ("Lé Mepris", "Belle De Jour"). Hitchcock selv ses i rullestol, der pludselig rejser sig. Bemærk også dan...