Genre: Thriller

Spænding, suspense og usikkerhed udgør de vigtigste elementer i denne genre, der sammen med action og drama hører til blandt mediets allerstørste. Som navnet siger, jagter thrilleren den elementære spænding. Men hvor action viser spænding meget eksplicit som diverse hæsblæsende stunt og eksplosioner, er det i thrilleren fortrinsvis forventningen om vold, død og ulykke, der driver handlingen frem. Her bliver der spillet på det skjulte eller det antydede, i handlingsforløb hvor både ho-vedperson og tilskuer jævnligt er tvivl om sagens rette sammenhæng.

Typisk er det ikke nogen rar verden, der vises frem. Bedrag, svig og skumle bagtanker er tilbagevendende temaer i filmene, hvor plottet ofte tager udgangspunkt i forfærdelig forbrydelser. Et andet tilbagevendende træk er den skumle bagmand, der af politiske eller økonomiske årsager står i kulissen og trækker i trådende.

I denne sump af menneskelig dårskab og tvivlsomme motiver bygges spændingen typisk op om en hovedperson, der kæmper for at forstå og overleve hændelserne omkring ham/hende med vekslende held. Som regel tilspidses situationen fortløbende igennem plottet for til sidst at finde sit klimaks i en endelig udredning af de mange tråde. Tilbagevende temaer i thrilleren er: forfølgelse, politisk komplot, trekantsdrama, terrorisme, spionage og økonomisk kriminalitet.

Thrilleren kan således ses om en middelting mellem actionfilmen ydre effekter og dramaets fokus på den indre konflikt. Dermed har genren typisk også fundet stor seerskare hos begge køn, ligesom den både har tiltalt filmkritikere og en række af branchens allerstørste instruktører og skuespillere.

Til de første vellykkede eksempler på thrilleren, hører Fritz Langs 'M' (1931), der introducere seriemorderen som tilbagevendende figur i genren. 13 år senere illustrerer George Cukors med 'Gaslight' (1944), genrens potentiale for psykologisk portrætter med en ægtemand, der planlægger at myrde sin intetanende kone. Og samme år understregede Otto Premingers sammenhængen mellem film noir og thrilleren i 'Laura' (1944).

Genrens brede har bevirket, at et utal af instruktører har lavet thrillere - selvsagt med vekslende held. Alligevel udmærker flere sig med stilsikre og fornyende bidrag til genren. Ingen har rendyrket genren så vedholdende og med så stor succes som den gamle mester Alfred Hitchcock. 'Skjulte øjne' (1954), 'Menneskejagt' (1954) og 'En kvinde skygges' (1958) er blot tre eksempler i en lang række af fantastiske thriller-successer. Også instruktøren John Frankenheimer hørte i sin storhedstid op gennem 60’erne til blandt de helt store filmskabere inden for genren, hvilket fremragende film som 'Kandidaten fra Manchuriet' (1962) og ’Syv dage i maj’ (1964) understreger. Brian De Palma står både bag mere klassiske thrillere som 'Døden sletter alle spor' (1981), og fremragende krydsninger med specielt gyser- og gangsterfilm, som det er tilfældet i for eksempel 'Scarface' (1983).

Netop fordi thrilleren er bygget op omkring helt basale elementer i en spændende og medrivende historie indgår elementer fra genre også i andre spændingsbårne genre som krimi, gansterfilm og science fiction. Derudover findes en mængde subgenre og variationer af den mere klassiske thriller. I denne gruppe findes blandt andet spionfilmen med fremragende eksempler som Martin Ritts 'Spionen der kom ind fra kulden' (1965) og John Schlesingers 'Falken og snemanden' (1985). Også film noir kan siges at være en subgenre til thrilleren med sit mørke, psykologiske spændingsfelt, som det for eksempel ses i John Hustons 'Ridderfalken' (1941) og Orson Welles' 'Politiets blinde øje' (1958).


Scope anbefaler - de bedste og vigtigste thrillers