Final Destination

Alex skal på studietur til Paris. Han aner, at noget er galt, og i et syn ser han, at flyet til Frankrig vil eksplodere. Ombord på flyet går der panik i ham. Han bliver derfor smidt af sammen med sin lærerinde og fire af hans klassekammerater. Få sekunder efter at flyet er lettet, sker det utænkelige. Det eksploderer, og alle ombord bliver dræbt på stedet. Alex og hans fem venner har snydt døden, men det gør man kun én gang. Manden med leen går nu efter hver enkelt af de overlevende! © Scope

Produktionsår 2000
Genre Drama, Thriller
Instruktør James Wong
Medvirkende Devon Sawa, Ali Larter, Kerr Smith, Kristen Cloke
Spilletid 97 min.
Biopremiere 29.06.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
Psycho Brahe

Denne torsdag er der premiere på Hollywoods seneste teenage-gys: "Final Destination". I de seneste par år er biografsalene blevet svinet til med ungdommelige slasher-film, men "Final Destination" trækker sig op over det drabelige dynd.

"Final Destination" er en helt igennem ubehagelig film. Her står filmfobierne i fuldt flor: Angsten for skarpe ting, uvejr, bilulykker, elektrisk stød, fly, og frygten for at gå på gaden og få en urtepotte i hovedet, er rigt repræsenteret i "Final Destination". Det eneste, filmen mangler, er faktisk en blodtørstig haj eller en kæmpe, lodden edderkop. Ellers vil ingen blandt filmens publikum føle sig fobi-gået! I 1996 satte "Scream" gang i en succesfuld renæssance for start-80'ernes populære teenslasher-film som "Fredag d. 13" (1980), "Mareridt på Elm Street" (1984) og "Maskernes nat" (1978). "Scream" affødte forskellige efterligninger som den noget vage "I Know What You Did Last Summer"-serie (1997/1998), den intetsigende "Urban Legend" (1998) og så den skuffende "The Faculty" (1998). Flere titler er røget direkte på video herhjemme - men nu får "Final Destination" dansk biografpremiere, og det er forståeligt, for den forstår at gå dig på den skarpe klinge.

I see dead people
Den unge amerikaner, Alex (Devon Sawa), skal på studietur til Paris. Som så mange andre har Alex også en masse tvangstanker omkring sin lange flyvetur. Tvangstankerne hober sig op, han ser tegn overalt, og Alex aner et mønster, så han får dårlige vibrationer omkring turen. Han får dog overtalt sig selv til at gå ombord på flyet, men i et syn ser han, at flyet vil eksplodere, og alle ombord vil dø. Alex panikker og bliver smidt af flyet. Hans lærerinde, Miss Lewton (Kristen Kloke), bliver nødt til at følge med for at sætte skik på ham, og Alex får desuden følgeskab af fire klassekammerater. Miss Lewton sørger for, at de kommer med et senere fly. Snart stiger deres venner afsted på tur til Paris. Men få sekunder efter sprænger flyet i luften. De seks efterladte ser forfærdede til. Alex aner nu, at han har en synsk evne, og langsomt bliver han mere og mere paranoid for sin omverden. Alex har nemlig snydt døden, og han kan mærke, at døden ikke har givet op. Manden med leen vil nemlig have hævn, og det er de seks overlevende, der står øverst på hans dødsliste.

Angst æder sjæle op
I "Final Destination" tages der fat på tidernes største seriemorder: Døden selv. Det er en fræk filmidé og et djævlens godt grundlag for en lidt klogere gyserfilm. Her er morderen ikke skjult bag en latterlig maske eller har enorme knive eller kødkroge som hænder, der gør, at man tager afstand fra hele gyset. Morderen i "Final Destination" er nok abstrakt, men den lurer lige om hjørnet for os alle. Det gør filmen og dens mange gys mere vedkommende, for hvornår bliver vores nummer trukket i det store dødslotteri? Nu går "Final Destination" ikke hen og bliver dybdefilosofisk. Til det har den for mange Hollywood-penge bag sig. Men den forstår at spille på de flestes dødsangst og tankerne omkring vores endeligt. Og når man forlader biffen, kan man ikke undgå at tjekke, om hjulet på cyklen er ved at falde af, eller om der er tagsten på vej ned fra oven. Desværre har "Final Destination", som sine teenslasher-forgængere, et problem med sin historie og sine skuespilpræstationer. Den slipper sin originale idé og ender i parader af blod og splat, mens de unge, uprøvede skuespillere bliver statister, og man bliver følelseskold som tilskuer. Det er sørensjaskemig uheldigt, for der er ellers lagt i ovnen til lidt af en gyser-klassiker. Dog er "Final Destination" sommerens varmeste bud på en gyser, der giver dig kølig ståpels på ryggen!

Brugere

13/05-10god ungdomsfilm
normalt kan jeg ikke lide ungdoms film men final destination overrasker mig

27/05-07destination på bar bund.
endu en original gyser film, skrevet meget enkelt og har ikke den store handling. en ulækker film med uforudsigelige mord og en hel række af platte og lidt kedelige scener. men en ok og meget enkel gyser film som får 3 meget pænt anbefalende stjerner.

25/01-06genial ungdoms gyser
havde ellers ikke regnet med det store overhoved!! men gal jeg blev overrakset!!! VIRKELIG!!!

14/02-05Elendighed og Godhed ---
Jeg vil give Thomas Nielsen helt ret i at den er god første helvdel, men bliver noget værrer amerikansk lort og bæ blandet sammen til sidst. Da jeg så den første halve time af den blev jeg faktisk posetivt overrasket! Da man ser det fly springe i luften, og vinduerne bliver smadret er så godt lavet, at man tror det er en vældig film!

Selvom jeg fandte filmen dårlig, er der dog nogle scener i, der er et kig værd, og underholdning er der også i. Bare ikke til sidst hvor det er dog noget værrer vås. Det er ikke en retfærdig slutning, og der er falsk reklame for den. Der står et eller andet med at man ikke kan snyde døden ligegyldigt hvad... Og hvad gjorde ham idioten, og hende kællingen!?

Skuespillet er heller ikke i top og man keder sig ofte i filmen.

04/02-05Rimelig
Anonym
Filmen er faktisk godt lavet i den første halvdel af filmen, men i den sidste halvdel bliver den alt for amerikansk.

05/01-05Bedre end forventet
Dette er faktisk en af de bedre ungdomsgysere i nyere tid. Det er befriende, at vi ikke har en mand med en maske eller en krog til at jagte teenagerne i denne film. Af en film af denne type er den endda til tider original.

Efter de første par scener er man ikke i tvivl om, hvad resten af filmen går ud på, men det er nu ganske underholdende alligevel. Også selvom filmen langtfra var skræmmende at se. Spænding var der til gengæld.

En udmærket ung cast medvirker i denne film, som havde lidt mere at byde på end forventet.
Candyman himself, Tony Todd optræder i en mindre rolle. Hvilket han iøvrigt også gør i 2éren.

25/12-04Underholdende...
Anonym
Dog ikke spor uhyggelig, eller nogen ubeskrivelig god handling, men dog uhyrlig god underholdning, man bare har lyst til at se igen og igen! Modere, monstre, rumvæsner: Gå hjem og vug! - Nu er det den virkelige verdens kræfter der dræber!

18/12-04Den er jo direkte go'!
Anonym
Jeg mener efter at ha set den igen og igen, at den er go'...! Gyser uden puder med masser af schoks! dejligt...:D

31/10-04okay god!
Anonym
jamen, jeg har ingen slet ingen dårlige ting og sige om denne film..en meget god film, der er oven i købet meget underholdene..! kedede mig næsten ikke et min. af filmen..en værdig film, hvis man har lyst til at se noget med action og lille smule gys..! har ikke set nr. 2..men denne er for vild! glæd dig! ;)

det gode eller bedste ved filmen?
ved jeg ikke helt..? den er nok bedst i sarten..det der med flyet!..

det elendigste ved filmen?
der er ingenting elendigt!

se den hvis:
du ka lide gysere! med action! ;)

04/08-04med en fortsættelse
Anonym
Final Destination formår med sporadisk succes at hæve sig over datidens pinligt uoriginale gyserfilm ved ikke at have en kappeklædt og højst ulogisk morder løbende rundt og tage livet af infantile unge med præcis nul realitetssans. Efter at have læst omkring filmens handling var jeg overbevist om, at døden ville fremstilles som en allegori, men dette sker meget glædeligt ikke, det bliver ikke til mere end en skygge. Som Thomas Nielsen siger, så er første halvdel udmærket spændende, men så tager filmens urimeligheder ellers fat, og publikums lettere fascination forsvinder helt i takt med historiens udfoldede banaliteter og forsimplede forklaringer.

Skuespillerne gør det egentlig udmærket, men deres roller er alt for velkendte stereotyper med ingen variation eller nuancer i opførsel. ”D...




Fakta

Medvirkende
Alex Browning Devon Sawa
Clear Rivers Ali Larter
Carter Horton Kerr Smith
Valerie Lewton Kristen Cloke
Agent Weine Daniel Roebuck
Agent Schreck Roger Guenveur Smith
Tod Waggner Chad Donella
Billy Hitchcock Seann William Scott
Bludworth Tony Todd
Terry Chaney Amanda Detmer
Bag kameraet
Instruktion James Wong
Produktion Glen Morgan, Craig Perry, Warren Zide
Manuskript Glen Morgan, James Wong, Jeffrey Reddick
Fotografi Robert McLachlan
Klip James Coblentz
Scenografi John Willett
Musik Shirley Walker
Genrer og relationer
Genre Drama, Thriller
Relaterede film Final Destination 4, Final Destination 5
Premieredatoer
Biograf 29.06.2000
Dvd 27.12.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2000
Spilletid 97 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 27.259
Selskab Zide-Perry Productions, Hard Eight Pictures, New Line Cinema
Biodistributør SF Film/Filmcompagniet

Se også...