Da Joel (Carrey) og Clementine (Winslet) går fra hinanden, vælger de begge, ved hjælp af en ny procedure, at få slettet den anden fra deres hukommelse.
Indimellem opdager man først hvad man havde når man mister det og dette skildres så smukt i denne skæve og surrealistiske kærlighedsfilm, hvis erkendelse af at kærligheden indimellem må bestå på trods og ikke på grund af hvad fremtiden bringer, til slut sender et bemærkelsesværdigt og positivt håbefuldt signal om at følelser gerne må følges, uden altid at lade dem spolere af rationel tankegang.
Stemningen er gennemgående tungsindig og melankolsk, med et strejf af tragikomik, et brud mellem mennesker er aldrig nemt, og filmens absurde drømmende stil understreger, symboliserer og formidler på fornemmeste vis de konfunderende, dystre...