Pippi Langstømpe (Pippi Långstrump)

Pippi Langstrømpe og aben Hr. Nelson bor i Villa Villekulla. I huset overfor bor børnene Tommy og Annika, hvis tilværelse bliver meget sjov og spændende efter at de møder Pippi. De laver masser af løjer, men der er også problemer, for den dumme Fru Prysselius og politibetjentene Kling og Klang vil anbringe Pippi på et børnehjem. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Familiefilm
Instruktør Bill Giggie, Michael Schaack, Clive A. Smith
Medvirkende Melissa Altro, Catherine O'Hara, Carole Pope, Dave Thomas
Spilletid 76 min.
Biopremiere 19.12.1997
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
Girlpower og børneanarki

Så er Pippi, Hr. Nilsson, Tommy og Annika atter i fuld aktion i en tegneserieudgave af Astrid Lindgrens fantastiske fortælling om den bomstærke pige og hendes venner. Selve historien har ikke mistet saft og kraft på trods af, at det er over halvtreds år siden Pippi første gang så dagens lys i den svenske forfatters bøger.

Alene hjemme - originalversionen
Dette er en befriende børnefilm uden politisk korrekthed eller hævede pegefingre. Pippi er overladt til sig selv i huset Villa Villekulla, fordi hendes far, kaptajn Langstrømpe, måske er druknet på sin sidste sørejse. Hendes eneste selskab ved filmens start er aben, Hr. Nilsson, og en gammel hest, men den gæve piges verden ramler ikke sammen af den grund. Hun har en umættelig appetit på livet og lever i sit eget anarkistiske univers, hvor de voksnes regler ikke gælder, og hvor der ikke findes nogle rigtige eller forkerte måder at gøre tingene på. Hvorfor skulle man ikke have det sjovt, mens man vasker gulv, og hvem siger, at man ikke må svine, når der bages pandekager? Pippi leger sig gennem alle dagens gøremål og krydrer gerne sine referater af rejser på de syv verdenshave med en enkelt løgn eller fem. Tommy og Annika er to pæne velopdragne nabobørn, der får et indblik i denne spændende barneverden, og som straks bliver gode venner med deres usædvanlige nabo.

Voksne dødbidere
Selvfølgelig er der nogle nævenyttige voksne, som skal blande sig og enten truer med børnehjem eller prøver at stjæle Pippis guldskat. Fregnede frøken Langstrømpe ordner dem dog alle på sin egen facon, og på trods af at farmand dukker op til slut, vælger hun fortsat at bo alene i Villa Villekulla - tæt på sine nyfundne venner. Se det var aldrig gået i en amerikansk børnefilm. Der ville så ung en hovedperson altid finde sig til rette indenfor strikse rammer fastsat af voksne og det omgivende samfund.

Man fascineres af Pippis frygtløshed. Hun er hverken bange for et oprørt hav (skildret i en ret voldsom og uhyggelig scene), for at være alene hjemme eller for indbrudstyve. Hvor ville det dog være rart at være som Pippi. Hun må siges at være en værdig forbillede for det moderne Danmarks små piger - og selvfølgelig også drenge. Her behøves ingen Spice Girls eller deres dyre merchandise.

Stærkt indhold, svagere form
Denne animerede fremstilling, hvor flere af Astrid Lindgrens Pippi-historier sammenflettes, kan ikke måle sig med de oprindelige historiers høje niveau. Der er for mange lange passager med to uduelige indbrudstyve og to lige så uduelige politimænd, der tumler rundt om sig selv (konfrontationerne mellem Pippi og de ulovligt indtrængende mandspersoner minder meget om de tilsvarende "kampe" i "Alene hjemme" filmene). Figurerne kunne godt tåle bare en anelse mere dybde, animationen sidder man ikke og dåner over, og de indlagte sange er ikke umiddelbare ørehængere. Der er dog tilstrækkeligt med virkemidler til at holde historien kørende og give karaktererne liv.

Den primære målgruppe for denne film vil nok ikke være så kritisk og nøjeregnende. Derfor er det bare med at få de småfolk, som ikke har set Pippi-serien i fjernsynet (der ikke var en tegnefilm) i biografen, og lade dem opleve, hvordan børn også kan opføre sig uden autoriteternes snærende bånd.


Fakta

Medvirkende
Pippi Langstømpe Melissa Altro
Fru Prysselius Catherine O'Hara
Lærer Carole Pope
Torden-Karlsson Dave Thomas
Kaptajn Langstrømpe Gordon Pinsent
Dunder-Karlsson Peter Karlsson
Gunilla Röör
Betjent Kling Jan Sigurd
Betjent Klang Tomas Bolme
Mrs. Settergren Marika Lindström
Bag kameraet
Instruktion Bill Giggie, Michael Schaack, Clive A. Smith
Produktion Waldemar Bergendahl, Hasmi Giakoumis, Merle-Anne Ridley
Manuskript Astrid Lindgren
Klip Noda Tsamardos
Musik Anders Berglund, Asher Ettinger, Great Big Music, Tony Kosinec, Thinkmusic
Genrer og relationer
Genre Familiefilm
Undergenre Animation
Premieredatoer
Biograf 19.12.1997
Øvrige oplysninger
Land Sverige, Tyskland
Produktionsår 1997
Spilletid 76 min.
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 116.482
Selskab BetaFilm
Biodistributør All Right Film

Se også...