Red Corner

Efter en nat i selskab med en ukendt model i Kinas hovedstad, Beijing, vågner advokaten Jack Moore op til en falsk mordanklage. Pigen er død og Jack fængsles brutalt efter kinesisk straffelov. Med hjælp fra en ung kvindelig forsvarer prøver han desperat at bevise sin uskyld, men kæmper mod et totalitært retssystem og for at overleve gentagne mordforsøg. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Drama, Thriller
Instruktør Jon Avnet
Medvirkende Richard Gere, Ling Bai, Bradley Whitford, Byron Mann
Spilletid 119 min.
Biopremiere 29.05.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Ling Bai

Kinesiske Ling Bai gjorde tre års tjeneste i Folkets Befrielseshær i Tibet, blev indlagt med depressioner og blev derefter kinesisk filmstjerne. Men det var altsammen inden, at hun blev 18. Siden har hun taget timer på blandt andet The Lee Strasberg Institute i New York og er nu godt i gang med en karriere i amerikansk film. Du har måske set ...

Anmeldere

Scope
Gule løgne

Riget I Midten er i centrum i en systemkritisk og meget moralsk spændingsfilm

For anden gang i år rettes et bebrejdende blik fra Hollywood mod Kina. Først kom kinesernes invasion af Tibet i søgelyset med "Syv år i Tibet" og med Jon Avnets "Red Corner" er turen kommet til individets manglende rettigheder indenfor selve Folkerepublikken. Ved at vælge Richard Gere til hovedrollen som en amerikaner i slem knibe, sættes ekstra fokus på filmens politiske indhold, idet Gere personligt har været involveret i støttearbejde til fordel for Tibet og Dalai Lama. Af den grund er han ikke velkommen indenfor Kinas grænser. De kinesiske myndigheder var heller ikke meget for at lade Jon Avnet filme i landets hovedstad, Beijing, så flere klip derfra er optaget med skjult kamera eller lavet ved hjælp af computerteknik.

Chok i Beijing
Iført en blodplettet skjorte vækkes advokaten Jack Moore (Richard Gere) på sit hotelværelse af det kinesiske politi. Modellen, som han tilbragte natten sammen med, er myrdet, og Jacks fingeraftryk befinder sig på mordvåbnet. Han fængsles brutalt, og et udmattende maratonløb mod en kinesisk mur af stejlhed og kringlede love kan tage sin begyndelse. Shen Yuelin (Bai Ling) er navnet på den unge kvindelige forsvarer han tildeles, og som lidt efter lidt overbevises om hans uskyld. Nu gælder det så kampen mod det kinesiske retsvæsen - og for at holde sig i live. Der er skumle personer i kulissen, som helst ser Jack død og begravet, og hele affæren har sandsynligvis noget at gøre med hans andel i en vigtig handelsaftale om satellitrettigheder til det kinesiske tv-marked.

Den amerikanske ambassade er gennem hele forløbet ikke til megen hjælp, da faren for at få en politisk varm kartoffel mellem hænderne er overhængende. Dermed tager "Red Corner" grundigt fat om de modstridende interesser mellem politiske og kommercielle hensyn, der altid synes at kollidere, når landet med en milliard forbrugere er på dagsordnen. Den interessekonflikt kan selv lille Danmark nikke genkendende til.

Parløb uden finesser
Der bruges (for) meget tid på at skildre Jacks fysiske og psykiske isolation. Han forstår kun enkelte kinesiske ord, og er derfor hjælpeløs, hvis kommunikationen foregår uden tolk. Den pointe slås hurtigt fast, men filmen insisterer på at gøre det med syvtommersøm, og især de mange scener i retssalen forlænges unødigt. Der skal også være plads til personlig udvikling og tillid på tværs af nationaliteter i en film som denne, så Jack og Yuelin finder tid til at føre en række lettere banale samtaler om samfundsopfattelser, familie og individets ret til at blive hørt. Disse svagheder kunne man godt overse, hvis filmen så bare var virkelig spændende. Men her kniber det også. Intrigen indeholder ikke mange spidsfindigheder, og så er hverken Mr. Moore eller publikum på noget tidspunkt i tvivl om hans uskyld. Tilbage er blot at vente på, at det modige og kløgtige amerikansk-kinesiske par vinder på point over systemet. Men en biograf skulle helst være mere end blot en ventesal. Der er mere fladpandet systemkritik end hårrejsende spænding i "Red Corner".

Brugere

14/03-03En Politisk Thriller, Eller...
Anonym
Advokaten Jack Moore (Gere) er i det kommunistiske Kina og forhandle for et Tv selskab, men beskyldes for mordet på en ung kinesisk kvinde, som han har været i seng med. Han arresteres og skal nu prøve at bevise sin uskyld i en retssag, men kan han forvente en retfærdig rettergang i et land der så ofte krænker menneskerettighederne?

Politisk thriller der starter rigtigt godt, men mister sin dynamik undervejs, retssagen til sidst er både lang og langtrukken.

Filmen er blevet kritiseret for så ensidigt at stille Kina i dårligt lys. Dette vil jeg feje væk som vrøvl, Kina var kendt som det land i verden hvor menneskerettighederne oftest blev brudt på da denne her blev lavet, så jeg har ikke problemer med denne fremstilling. Fanger bliver mishandlet og retfærdighed er et ord man ikke ...

11/11-02På det jævne.....
Anonym
Særdeles god underholdning, men rimelig forudsigelig historie. Richard gør det ganske udmærket, i en ellers nem roller som han har fået. En thriller som fejler ikke så meget, men har dog få løse ender.


Fakta

Medvirkende
Jack Moore Richard Gere
Shen Yuelin Ling Bai
Bob Chery Bradley Whitford
Lin Dan Byron Mann
David McAndrews Peter Donat
Ed Pratt Robert Stanton
Formand Xu Tsai Chin
Lin Shou James Hong
Li Cheng Tzi Ma
Gerhardt Hoffman Ulrich Matschoss
Bag kameraet
Instruktion Jon Avnet
Produktion Jon Avnet, Jordan Kerner, Charles Mulvehill, Rosalie Swedlin
Manuskript Robert King
Fotografi Karl Walter Lindenlaub
Klip Peter E. Berger
Scenografi Richard Sylbert
Musik Thomas Newman
Genrer og relationer
Genre Drama, Thriller
Undergenre Politisk drama, Retsalsdrama
Nøgleord Falsk anklage, Kulturkløft
Premieredatoer
Biograf 29.05.1998
Dvd 05.07.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1997
Spilletid 119 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 11.143
Selskab MGM (Metro-Goldwyn-Mayer)
Biodistributør United International Pictures

Se også...