Shall We Dance (Shall We Dansu?)

Koji Yakusho spiller papirnusseren Shohei Sugiyama med kone, datter, hus og have, der har mistet livsgnisten i Masayuki Suos bestræbelse på at få ældre japanske mænd i biffen. Sugiyama øjner en dag den underskønne Mai (balletdanseren Tamiyo Kusakari) fra toget og i et ynkværdigt forsøg på at lære hende at kende, begynder han at gå til dans hos hendes kollega. Det udvikler sig til en lidenskabelig passion med gennemgribende ændringer for alle omkring Sugiyama. © Scope

Produktionsår 1996
Genre Drama, Komedie
Instruktør Masayuki Suo
Medvirkende Koji Yakusho, Tamiyo Kusakari, Naoto Takenaka, Eriko Watanabe
Spilletid 120 min.
Biopremiere 11.09.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
Ve' du, ve' du, ve' du, ve' du danse me' mig?

Den japanske instruktør Masayuki Suo har virkeligt kridtet danseskoene, og har skabt en film, der svinger sig lige ind i en amatørantropologs hjerte. For "Shall We Dance?" byder på en sand guldregn af kulturelle åbenbarelser, og er en filmisk ædelsten i sit brug af dansen som bro mellem Øst og Vest. Man spørger sig selv: opfører japanerne virkelig sådan?

Dans har altid haft en vis aura af forførelse og synd over sig. I Japan blev selskabsdans oprindeligt forbundet med dansehaller, hvor mandlige kunder kunne danse (og kun danse) med professionelle dansepiger, slappe af og nyde en lille én. Men fordi disse dansehaller blev forbundet med de knapt så ærbare "glædeskvarterer", var dansen en lidenskab, der helst skulle holdes hemmelig. I Japan er fysisk kontakt mellem kønnene i al offentlighed nemlig tabu, og dansen er selvsagt en pinlig affære. Med "Shall We Dance?" er der sket et skred i denne opfattelse. Nu er selskabsdans nærmest et modefænomen i Japan, og Masayuki Suo har fået sit ønske opfyldt. At få midaldrende mænd i biografen. Nå, ja, og ud på dansegulvet.

Det eneste han ville var at danse
Historien er på sin vis meget enkel, og dog så kompliceret som menneskelige relationer nu engang er. Hovedpersonen er kontormusen Shohei Sugiyama (Koji Yakusho), der i starten befinder sig på lykkens tinde. Han har kone, datter, og job, og har lige erhvervet sig hus og have. Men lykken mangler faktisk alligevel. Indtil den dag han stiger af toget og beslutter sig for at lære den triste og ensomme skikkelse i vinduet bedre at kende. Ind på scenen valser så den unge danselærer Mai Kishikawa (den kendte balletdanser Tamiyo Kusakari). Med sit perfekte ydre og graciøse bevægelser er hun Japans svar på en kold og utilnærmelig Gwyneth Paltrow. Og grunden til at Sugiyama begynder at danse. Hans kone bliver naturligvis jaloux, for hun ved ikke hvor hendes mand tilbringer hver onsdag aften og alle weekenderne, og hun ved især ikke hvorfor han pludselig er blevet så lykkelig.

Kultursammenstød på dansegulvet
Med en spilletid på to timer bevæger filmen sig på grænsen til det langtrukne, for personerne er stereotypiske og karikerede, og plottet er lidt for sukkersødt. Den buttede Toyoko (Eriko Watanabe) er et anstrengende kvindfolk, man helst ikke byder op til dans, og toupétigeren Tomio Aoki (Naoto Takenaka) er ligeledes meget utroværdig. De formår begge til fulde at gøre alle pinlige på deres vegne, og bringer derved en tydelig kontrast til Sugiyamas roligere væsen. Og på linje med Koju Yakusho spiller Tamiyo Kusakari afdæmpet og kontrolleret, hvilket gør hendes debut på lærredet til en stille succes.

"Shall We Dance?" har lånt sin titel fra "Kongen og jeg" (1956), og henviser diskret til flere amerikanske dansefilm. I sammenligning med andre internationale dansefilm, som f. eks. "De forbudte trin" og "The Tango Lesson" byder "Shall We Dance?" ikke på en revolution inden for genren. Alligevel er filmen ganske sjov og forløsende, hvilket i allerhøjeste grad skyldes Koji Yakushos portræt af manden, der tør byde kvinderne i sit liv op til dans. Kærlighed synes at være en universel forteelse, hvad enten man er japaner eller dansker, og inderst inde ved vi vist alle, at den er livets musik.

Brugere

31/05-05Gaaab!
Anonym
Så hellere den amerikanske udgave...


Fakta

Medvirkende
Shohei Sugiyama Koji Yakusho
Mai Kishikawa Tamiyo Kusakari
Tomio Aoki Naoto Takenaka
Toyoko Takahashi Eriko Watanabe
Tokichi Hattori Yu Tokui
Masahiro Tanaka Hiromasa Taguchi
Tamako Tamura Reiko Kusamura
Masako Sugiyama Hideko Hara
Ryo Kishikawa Shûichirô Moriyama
Hiromasa Kimoto Masahiro Motoki
Bag kameraet
Instruktion Masayuki Suo
Produktion Shôji Masui, Yuji Ogata
Manuskript Masayuki Suo
Fotografi Naoki Kayano
Klip Junichi Kikuchi
Scenografi Kyôko Heya
Musik Yoshikazu Suo
Genrer og relationer
Genre Drama, Komedie
Premieredatoer
Biograf 11.09.1998
Øvrige oplysninger
Land Japan
Produktionsår 1996
Spilletid 120 min.
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 16.543
Selskab Altamira Pictures
Biodistributør Buena Vista

Se også...