Familieterapi (Analyze This)

Mafiabossen Paul Vitti lider slemme mentale problemer og ser sig nødsaget til at søge psykologhjælp hos den alt andet end villige Dr. Ben Sobol, der selv har problemer nok at slås med. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Komedie
Instruktør Harold Ramis
Medvirkende Robert De Niro, Billy Crystal, Lisa Kudrow, Chazz Palminteri
Spilletid 105 min.
Biopremiere 06.08.1999
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Billy Crystal

Standup-komikeren Billy Crystal fik succes på tv som bøssen Jodie i 'Skum' og klarede springet over på det store lærred uden megen slinger i valsen. Hans karriere som biografskuespiller har blandt andet resulteret i den meget populære 'Da Harry mødte Sally' (1989) og westernkomedien 'Herretur' (1991). Crystal instruerede selv to af sine film,...

Anmeldere

Scope
Mafia Psykoser

Selv om Harold Ramis' "Familieterapi" bevæger sig ind på et fortærsket filmterritorium, er der overraskende meget at grine af takket være dens to meget veloplagte stjerner

Man kan med rette spørge, hvornår Robert De Niro bliver træt af at spille gangsterroller. Svaret må, med premieren på "Familieterapi", selv sagt være: Ikke foreløbig - og efter at have set filmen, kan det med fryd tilføjes, at vi heller ikke foreløbig bliver trætte af at se ham i den slags roller.

En af New Yorks mest frygtede gangstere, Paul Vitti (Robert de Niro), er ved at gå op i sine mentale syninger. Han lider af panikangst, grædeture og hvad værre er: Han tøver, når han skal bruge de mere hårdhændede metoder. Det er naturligvis ikke egenskaber, der sømmer sig for en hårdkogt mafiaboss, og meget mod sin vilje søger han hjælp hos psykologen Ben Sobel (Billy Crystal). Dette afstedkommer naturligvis en hel del komplikationer, ikke mindst fordi Ben har livet for kært til at kaste sig ud i sådan et projekt. Desuden står han overfor at skulle giftes med tv-værtinden Laura (Lisa Kudrow), der ikke er helt tryg ved, at han behandler en berygtet gangster. Efter et par tilbud han ikke rigtigt kan afslå, påtager han sig den noget aparte opgave og ganske efter planen udvikler der sig naturligvis et slags venskab mellem de to samtidig med, at de når til bunds i Pauls mentale rodebutik.

Komisk poppsykologi
Det er med visse forbehold, man går ind til Harold Ramis' "Familieterapi". Mest af alt fordi gangstergenren efterhånden er et noget forsuttet bolche, hvor de fleste kroge er blevet udforsket. Man kunne, Gud forbyde det, ligeledes frygte, at en snigende De Niro-træthed efterhånden ville trænge sig på. Begge forbehold gør filmen dog slemt til skamme.
Der er masser af komisk gods i det opfindsomme og veloplagte manuskript, som gudskelov skruer blusset ned for de poppsykologiske elementer, der uundgåeligt er lagt op til. Og da de endelig dukker op, tillægger man dem ikke større betydning end som nødvendig ramme for komikken. Men meget af filmens succes er lagt i hænderne på dens to hovedroller, der viser sig at være i usædvanlig fin form. Robert De Niro benytter hele gangsterrepertoiret for at tage en kærlig gang gas på sig selv, mens Billy Crystal er trådt ned fra Oscar-scenen og yder glimrende mod- og medspil. Omkring sig har de så en række birollefigurer, der fylder scenen godt ud - mest bemærkelsesværdig er Chazz Palminteri som Paul Vittis modstander Primo Sindone. Taknemmelig bliver man også over, at Lisa Kudrow er lagt i stramme tøjler og ikke spolerer det hele med sin anstrengende mimik.

Med et aldeles vittigt manuskript og to veloplagte hovedroller som drivkraften, udvikler "Familieterapi" sig til en meget tilfredsstillende komedie, der er et hestehoved foran det, vi ellers præsenteres for for tiden.

Brugere

17/12-10GANSKE ENKELT FREMRAGENDE!
spoilers

De Niro tager pis på alle som de hårde mafiaboss med en hård barndom. billy crystal er sjovere end det sjoveste "crystal" på markedet.. ganske enkelt kanon film.

21/06-07

03/04-06De Niro og Crystal i topform! 2
Wow! Dette er én af de første mafia-film, jeg overhovedet har set, og det er også én af de bedste! Robert De Niro er en af mine yndlingsskuespillere, mens jeg aldrig før har set en film med Billy Crystal. Men han er nu faktisk skide sjov i Analyze This. Jeg er også stor fan af Venner, hvor Phoebe er min yndlings, så at se Lisa Kudrow, er ogaå fedt. Skuespillet er i topform, og jeg kan generelt ikke sige noget negativt om filmen... ville gerne skrive mange flere gode ord, men er på vej i biografen... skal se V for Vendetta...

28/10-05Sjov gangsterfilm
En god og underholdende lille gangsterkomedie, med veloplagte Robert De Niro og Billy Crystal i de alt dominerende hovedroller.

Sammenspillet mellem dem er (undskyld mit udtryk) skide godt og underholdende. Det gør hele filmen værd at se. Men historien om en gangster der pludselig har brug for psykolog hjælp, er sjov i sig selv.

Skal ses.

11/11-03underfundig
Anonym
Veloplagt og overraskende morsom gangsterkomedie. Den sjove komiker Billy Crystal’s usikre og stille figur suplerer den voldelige og temperamentsfuld figur, som Robert De Niro spiller. Kemien mellem de to er forrygende, og hele filmen er hele vejen underholdende og morsom. De morsomme replikker er perfekte. Instrueret af komikeren Harold Ramis, der også lavede En Ny Dag Truer. Fans af De Niro skal se denne film, da han i filmen ender med at stå og hyle med en pistol i hånden. Efter 4 år holder den stadig.

04/01-03Rettet
Anonym
Billedet er blevet rettet, så det svarer til filmen!

22/06-02Herlig
Anonym
Velspillet og veldrejet komedie med en De Niro der giver er herlig parodi på hans egne roller som mafioso, og Crystal i en god præstation som psykologen der mod sin vilje prøver at hjælpe. Det meste af morskaben ligger i dialogen som er sprød og vittig. Længe efter at jeg havde set filmen, gik jeg stadig rundt og grinede over De Niro. Fornøjelig og herlig komedie (Selv om Tiscali har isat et forkert billede)


Fakta

Medvirkende
Paul Viti Robert De Niro
Ben Sobel Billy Crystal
Laura MacNamara Lisa Kudrow
Primo Sidone Chazz Palminteri
50er gangster Kresimir Novakovic
Viti som ung Bart Tangredi
Manetta som ung Michael Straka
Jelly Joe Viterelli
Manetta Joseph Rigano
Jimmy Richard Castellano
Caroline Molly Shannon
Bag kameraet
Instruktion Harold Ramis
Produktion Jane Rosenthal, Paula Weinstein
Manuskript Harold Ramis, Peter Tolan, Ken Lonergan
Fotografi Stuart Dryburgh
Klip Craig Herring, Christopher Tellefsen
Scenografi Wynn Thomas
Musik Howard Shore
Genrer og relationer
Genre Komedie
Premieredatoer
Biograf 06.08.1999
Dvd 27.01.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1999
Spilletid 105 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 68.172
Selskab Tribeca Productions

Se også...