"...Park Chan-wooks lige så uortodokse som underholdende fortælling er ikke en film, der ligner de andre."

"...en stilistisk tour de force, bristefærdig af onde gerninger og sindrigt iscenesat tortur."

”...en stor, hjertegribende tragedie...”

”...holder dig fast i kraven i to fantastisk frydefulde timer i biografstolen.”

Selvom man ikke får den sønderrivende mavepuster til sidst som ved første visning, så er Park chan-Wooks "Oldboy" ikke desto mindre en dybt betagende oplevelse fra start til slut.

Den er faktisk tæt på lige så stærk. Det slog mig, hvor meget der faktisk ligger i rejsen til det punkt, hvor hævntørsten slutter. Genistregen ligger i filmens hovedperson og karakter-tegningen her. Oh Dae-su er på én gang en uskyldig, medskyldig og ikke-skyldig antihelt. Selvom vi ikke kender hele hans historie, så lærer vi, at han ikke blot er et offer. Ligesom vi ikke ved, om han reelt angrer til sidst eller blot forsøger at redde stumperne af sit liv. Læg mærke til intro-scenen. Han er plørefuld men ikke ubehagelig, tværtimod uimodståelig sjov. Og i næste sekund står han i en telefonboks og vores sympati...

Spike Lee står for et remake.

*SPOILER*

Jeg må indrømme at jeg blev virkelig skuffet efter jeg havde set filmen. Jeg elsker ide'en i at han skal finde ud af hvorfor han har været indespærret i 15 år. Men jeg blev virkelig skuffet da jeg fandt ud af hvad grundn var. Jeg kan heller ikke følge ham til sidst hvor han skærer sin egen tunge af.

"Oldboy er ganske enkelt den bedste film, der fik dansk biografdistribution sidste år! Så rå, så brutal, og så rammende! Dette er et uforglemmeligt, genialt mesterværk!"

Havde denne film været lavet i hollywood var den på ingen måde blevet så god som den er, det fede ved asiatiske film er at de tør gå steder hvor amerikanerne står af. Det viser denne flotte film specielt ved den kontroversielle slutning. Ellers en fantastisk film.