"...Park Chan-wooks lige så uortodokse som underholdende fortælling er ikke en film, der ligner de andre."

"...en stilistisk tour de force, bristefærdig af onde gerninger og sindrigt iscenesat tortur."

”...en stor, hjertegribende tragedie...”

”...holder dig fast i kraven i to fantastisk frydefulde timer i biografstolen.”

Det er meget sjældent, at jeg bliver så imponeret over en film, som jeg bliver efter 2 timer i selvskab med Oldboy. Jeg har ikke set en så genial slutning, siden et værk som Se7en.

Jeg syntes desværre, at filmen var ret svær at følge med I. Men da jeg forstod den, var jeg dybt imponeret. Samtidig er jeg overrasket over, at en hidtil ukendt instruktør formår, at skabe sådan en film.

Den kan varmt anbefales, til personer der kunne lide Se7en og andre psykologiske thrillere.

En fortælling der både chokere og overasker. Et mesterværk udformet i et triumferende visuelt univers med en yderst musikalsk overvældenhed, som både er knasende poetisk og dybt rørende.

Kort fortalt: Asiatisk filmkunst når det er bedst.

En banebrydende film der tager fat om et tabubelagt emne,
som desværre ikke ligger ret langt fra realiteten.

Bemærkelsesværdig - for ikke sarte sjæle.

"Oldboy" handler om en mand, der bliver bortført og holdt fanget i en celle i 15 år, uden at han nogensinde får forklaret hvorfor. Han har et tv og ser derfor nyheden om, at hans kone bliver myrdet - så da han en dag bliver sluppet fri, er han opfyldt af tanken om hævn.

Det er svært at fortælle mere uden at spoile, men der er selvfølgelig en forklaring på, at hovedpersonen blev holdt fanget. Og hans hævntogt fører til mange fantastiske plottwists, som på virkelig overraskende vis vender plottet på hovedet flere gange undervejs.

Samtidig er det en film, der spænder fra dybfølt romantik over elegant action og rendyrket galskab til vammelt voldsomme scener. Og instruktør Park Chan-wook formår faktisk at få det hele samlet til en ekstremt velfungerende helhed. "Oldboy" beskriver eleg...

Spoilers:

Er de gale eller geniale i Asien? Kan en maveforstyrrende indtagelse af et sprællevende dyr, vridende lyde og forskruede syn af brutale ubedøvede tandudtrækninger plus en 2 minutters nævekamp i bedste Tekken-stil kaldes for filmkunst? Svaret er med den koreanske ”Oldboy” netop vendt fra nej til ja. Filmen pakker sine vitale grusomheder ind i sin helt egen unikke plombering, og sin helt egen vilde, voldske og æstetiske stil. Og derfor er den en så befriende tilsætning til den morderne produktionsskabelon, og den vestlige filmverden.

At ”Oldboy” var nomineret til filmverdenens måske mest eftertragtede hovedpris, Palme D’or i Cannes og vandt juryens specialpris i samme anledning er vel fuldt ud oplagt, når formanden hed Quentin Tarantino. Hans eget hævn-epos, ”Kill Bill”, ha...