Syv år i Tibet (Seven Years in Tibet)

Den unge og umodne Heinrich Harrer tager til Himalaya for at bestige bjerge. Mens han er borte bryder 2. verdenskrig ud, og han må blive i Himalaya, langt væk fra sin kone og sit nu nyfødte barn. Harrer ender i Tibet, hvor han bliver en nær ven af Dalai Lama. Da Kina invaderer Tibet, vender han tilbage til Tyskland, hvor han nu er parat til at genoptage kontakten med sin familie. Historien er baseret på autentiske begivenheder. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Drama
Instruktør Jean-Jacques Annaud
Medvirkende Brad Pitt, David Thewlis, B.D. Wong, Mako
Spilletid 131 min.
Biopremiere 13.02.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
Brad Pitt i Bred Epik

Kinas militære besættelse af Tibet kobles sammen med en fortabt faders hjemkomst i "Syv år i Tibet" - Jean-Jacques Annauds version af historien om den autentiske person Heinrich Harrer

I 1939, kort før 2. verdenskrigs udbrud, forlader østrigeren Heinrich Harrer sin gravide kone og Tyskland (i prioriteret rækkefølge) for at bestige en bjergtinde i Himalaya. I sit inderste er han ikke klar til faderrollen, og ideologisk er han for umoden til at føle sig hverken tiltrukket eller frastødt af nazistpartiet. Harrer søger væk, op i den tynde luft, hvor hans tanker kan samle sig om én ting: At nå toppen af et bjerg.

Mod Tibet
Det, der først kunne synes som en flugt, ender imidlertid som en lang dannelsesrejse for Harrer. Udbruddet af 2. verdenskrig forhindrer ham i at vende hjem, og de næste mange år skal han tilbringe dels som krigsfange, dels som forhutlet vandringsmand i Himalaya, og dels som nær og ganske ekstraordinær ven af Dalai Lama, Tibets åndelige leder. Ekstraordinær, fordi fremmede ellers ikke bydes velkommen i Tibet. Det er nemlig blevet spået, at Tibet vil blive offer for en invasion, som vil ødelægge landet som tibetanerne kender og elsker det.

Problemet i denne første halvdel af filmen, indtil Harrer møder Dalai Lama, er den manglende dramatiske fremdrift. Der er flotte episke billeder af øde bjerglandskaber, og den stakkels forsultne Brad Pitt ser ene og forblæst ud - dog er de gyldne hårlokker altid renvaskede og perfekt sat. Der er David Thewlis i rollen som Peter Aufschnaiter, lederen af bjergbestigningsekspeditionen. Han slår på et tidspunkt følgeskab med Harrer, men aldrig bliver deres rejse andet end en tilfældig - og lang - travetur gennem et landskab, der er en dekorativ, men i grunden betydningsløs kulisse. Det kan muligvis tilskrives autenciteten i beretningen, men er ikke desto mindre fælt kedeligt at se på.

Mod hjemmet
Anden halvdel af filmen beskriver Harrers møde med Tibet og Dalai Lama som ung dreng. Dalai Lama er videbegærlig og nyder den eksotiske udlændings selskab, mens Harrer får mulighed for at optræde som den far, han aldrig har været for sin egen søn. Med Kinas invasion af Tibet sluttes cirklen - denne krig sender Harrer hjem til Tyskland, hvor han må finde et ståsted i sin - nu forandrede - familie.

Temaet er klassisk, men blodfattigt fortalt i "Syv år i Tibet". På trods af Brad Pitts hæderlige præstation, forbliver Harrer en dødbider og hans udviklingshistorie postuleret. Dramatikken er konstant at finde på den lade side. Og det er ikke nok at dække sig ind under det politiske budskab, når det begrænser sig til, at det er synd for tibetanerne. Filmen er ikke stort længere end gennemsnittet, men det lykkes den fint at give det indtryk. Syv lange og syv brede - det er for lang tid til for lidt substans.

Brugere

24/11-05Overraskende god!
Anonym
Rigtig god film med flotte optagelser!

29/10-03OK
Anonym
Filmen i sig selv er nydeligt fortalt med storslåede billeder af den skønne himalaynske natur, men plottet er tilgængeld ikke særligt godt skruet sammen. En skam fordi Jean-Jacques Annaud trækker nogle rigtig gode skuespils præstationer ud af Bl.a. Brad Pitt.
Alt ialt havde filmen et potientale til at blive stor, men med skuffende minder herfra må den nøjes ned fire stjerner. Øvvv...

02/07-02Vigtig film, men fænger ikke
Anonym
Filmen foregår før og under Kinas besættelse af Tibet. Filmens hovedperson Harrer (Pitt) beskrives i filmen som en narcissistisk og kold person, der under sit ophold ændrer sig og finder ind til sit egent jeg. Desværre er Pitt alt for flegmatisk i sit spil til at levendegøre denne indre rejse. Filmen der starter godt, ender derfor med at blive en overfladisk, men flot fotograferet historie, der ikke rigtig virker vedkommende. Bygget på en sand historie, men holder sig ikke altid til fakta. Men alligevel en vigtig film, da den gør opmærksom på Kinas undertrykkelse af Tibet.


Fakta

Medvirkende
Heinrich Harrer Brad Pitt
Peter Aufschnaiter David Thewlis
Ngawang Jigme B.D. Wong
Kungo Tsarong Mako
Regent Danny Denzongpa
Chibese "Amban" Victor Wong
Ingrid Harrer Ingeborga Dapkunaite
Dalai Lama (14 år) Jamyang Jamtsho Wangchuk
Pema Lhaki Lhakpa Tsamchoe
Tashi Ama Ashe Dongtse
Bag kameraet
Instruktion Jean-Jacques Annaud
Produktion Jean-Jacques Annaud, Iain Smith, John H. Williams
Manuskript Becky Johnston
Fotografi Robert Fraisse
Klip Noëlle Boisson
Scenografi Hoang Thanh At
Musik John Williams
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 13.02.1998
Dvd 01.08.2003
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1997
Spilletid 131 min.
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 184.531
Selskab TriStar Pictures
Biodistributør Constantin Film

Se også...