The Yards

Leo har været i konflikt med loven og har siddet fængslet for noget han ikke havde gjort. I håbet om at få en normal tilværelse, tager han et job som sporarbejder ved New Yorks undergrundsbane. Her har hans onkel Frank en magtfuld stilling og først sent går det op for Leo, at han selv og hans familie er en del af en korrupt underverden. © Scope

Produktionsår 2000
Genre Drama, Thriller
Instruktør James Gray
Medvirkende Mark Wahlberg, Joaquin Phoenix, Charlize Theron, James Caan
Spilletid 115 min.
Biopremiere 23.02.2001
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Mark Wahlberg

Mark Wahlberg var tidligere kendt som teenage-idolet Marky Mark, der efter en kort periode i New Kids on the Block dannede sin egen rap-gruppe: Marky Mark and the Funky Bunch. Specielt singlen 'Good Vibrations' (1992) gik sejrsgang på alverdens hitlister, men ligesom Will Smith og Ice Cube blev Wahlberg træt af rapperriget og skiftede karriere ti...

Anmeldere

Politiken
"Det er et klassisk filmmiljø, James Gray har valgt at skildre. Men hans film kan mere end den gennemsnitlige af slagsen. Han går et spadestik dybere end i sine karaktertegninger og blotlægger med sit melankolske drama et fletværk af problematiske familierelationer."

Jyllands-Posten
"En dyster, tung og vægtig og atmosfæremættet menneskeskildring. Oplev...en håndfuld fremragende skuespillere vise, udemonstrativt og ubesværet, hvor gode og troværdige de kan være i hænderne på den rette instruktør."

Information
"Påfaldende sober i sin sindige, ret forudsigelige blanding af gangsterhistorie og familiedrama...James Gray har instrueret lidt tungt og højtideligt, men uden glanspolering og uden storforbrug af genrens traditionelle klicheer."

Ekstra Bladet
"En dybt tilfredsstillende film, som troværdigt viser, hvordan kriminalitet fanger og hurtigt kan eskalere til katastrofe i et betændt miljø. Og personerne er genkendelige typer på godt og ondt."

B.T.
"En socialrealistisk gangsterfilm, der med sin grå sensibilitet og store præstationer imponerer...Men det er også en film, hvis kvaliteter først åbenbares, når man bagefter går i tænkeboks " og det er filmens virkelige force."

Aktuelt
"En fin og rørende gangsterfilm, som aldrig byder over på genrens konventioner...Man skal nyde dens sammenstilling af new yorker-realisme med perlerækken af skuespillere, som har lagt alle stjernenykker væk."

Bogart
"En film, der oser af troværdighed...denne film har mine varmeste anbefalinger. Den er castet som en drøm. Joaquin Phoenix, Charlize Theron, James Caan, Faye Dunaway, Ellen Burstyn og Mark Wahlberg i helterollen som Leo. Det er spændende og usædvanligt vedkommende."

FilmReactor
"Miljøbeskrivelsen er uovertruffen i endnu en dramatisk fortælling fra James Grays elskede New York. En sjælden film der ringer ægte på alle planer og hvis univers man bare lader sig rive med i. Intet ringer falsk og man spørger sig selv, hvorfor ikke flere film så naturlige og realistiske."

Brugere

24/08-06God
Skildringen af miljøet er virkelig vellykket i denne film, derfor virker den også realistisk og man kan virkelig føle med personerne - især Willie (Joaquin Phoenix), der som altid er sin rolle. Der er lidt for mange sukkersøde scener med Leo (Mark Wahlberg) og nogle gange bliver den lidt for langsommelig - men en god film, der sagtens kan ses flere gange.

05/11-03se den!
Anonym
Stille og sobert drama, der skal ses for de gribende skuespilerpræstationer. Alle gør det rigtig godt og man tror straks på karaktererne i filmen. Jeg lagde dog mest mærke til James Caan, der giver en af sine ultimative bedste præstationer, hvor man både hader og føler sympati for ham, hvilket han gør med små ansigtstræk og skarpe replikker.

Filmen er realistik lavet. Billedsiden er udtryksfuld og stemningsmættet, mens musikken er (som altid) rigtig god fra Howard Shore. Historien er ikke synderlig original (omend spændende hele vejen igennem), men man følger med, fordi filmen er en solid familiedrama, som ikke fremtvinger følelser med store armbevægelser.

04/10-02intens drama
Anonym
The Yards er et intens drama. Den indeholder ikke nogle af de store explosioner of side plots som so ofte findes i de store blockbustere. Plot bevæger i et stille men stemningsfyldt tempo og får tilskueren til at være opmærksom. Skuespillerene giver nogle bemærkelses værdige præstationer . Den er vel skrevet og smuk filmet, med fantastisk musik af Howard Shore (Lord of the Rings) Selv om filmen foregår i et slags gangster miljø er filmen ikke en traditionel gangster film eller en film om organiseret kriminalietet men et tragisk familie drama


Fakta

Medvirkende
Leo Handler Mark Wahlberg
Willie Gutierrez Joaquin Phoenix
Erica Stoltz Charlize Theron
Frank Olchin James Caan
Val Handler Ellen Burstyn
Kitty Olchin Faye Dunaway
Bernard Stoltz Chad Aaron
Raymond Price Andrew Davoli
Arthur Mydanick Steve Lawrence
Seymour Korman Tony Musante
Bag kameraet
Instruktion James Gray
Produktion Kerry Orent, Paul Webster, Nick Wechsler
Manuskript James Gray, Matt Reeves
Fotografi Harris Savides
Klip Jeffrey Ford
Scenografi Kevin Thompson
Musik Howard Shore
Genrer og relationer
Genre Drama, Thriller
Premieredatoer
Biograf 23.02.2001
Dvd 04.07.2001
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2000
Spilletid 115 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 7.471
Selskab Miramax Films, Industry Entertainment
Biodistributør Miracle Film

Se også...