Jeg må indrømme, at jeg ikke har fokuseret så meget på Wises senere værker, men kun på dengang han var state of the art i Hollywood. Jeg kunne dog godt tænke mig at se hans Star Trek film, for han er en spændende og original instruktør som givet har fundet en fin vinkel på historien, hans alder til trods.

Hans The Haunting sammen med The Innocents af Clayton er de første subtile spøgelseshistorier, hvor spørgsmålet navnlig er om spøgelserne er ren indbildning hos hovedpersonen. Det lagde flere alen til filmkunsten dengang.

To rivaliserende bander bekæmper hinanden i New York’s gader, da en ung pige (Wood) fra den ene gruppe, forelsker sig i den anden gruppes leder (Beymer).

Musicalen ”West Side Story” vandt i sin tid en Oscar for bedste film, plus diverse andre for blandt andet musikken, fotograferingen og andet. Måske berettiget selv om det kan være svært at tro i dag, hvor filmens handling, baseret på Shakespeare’s ”Romeo And Juliet”, om ung og troskyldig kærlighed, der selvfølgelig må ende galt i en veristisk verden hvor der ikke er plads til urealistisk kærlighed, fremstår både naiv og indimellem ufrivillig komisk.

Den lange fortælling på næsten 2½ time, forekommer ikke videre sandsynlig og bliver aldrig dyb eller rigtigt vedkommende, blot banal og perifer. Skuespillet er fint nok, men karaktere...