Flyvende farmor

Evas forældre arbejder som henholdsvis flyveleder og luftkaptajn. Hele familien glæder sig til sommerferien, men deres rejse aflyses, fordi "der er for mange, som skal på ferie". Det vil Eva ikke finde sig i, så hun tager hen til sin farmor, der bor på hjemmet Lykkebo. Sammen rejser Eva og farmor rundt i Danmark for at finde Evas farfar, der godt nok forsvandt for mange år siden. © Scope

Produktionsår 2001
Genre Børnefilm, Familiefilm, Komedie
Instruktør Steen Rasmussen, Michael Wikke
Medvirkende Jytte Abildstrøm, Olivia Fuglsang-Laviana, Nicolaj Kopernikus, Karen Møller E.
Spilletid 77 min.
Biopremiere 09.02.2001
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Nicolaj Kopernikus

Nicolaj Kopernikus er uddannet på skuespillerskolen ved Odense Teater i 1994. Han debuterede i tv-filmen "Who's Hitler" (1995) og havde derefter mindre roller i tv-serien "Charlot og Charlotte" (1996) og tv-filmen "Jacobs liste" (1997). Den sympatiske skuespiller brød for alvor igennem i Jonas Elmers hverdagsdrama fra Nørrebro, ”LetR...

Anmeldere

Scope
Wikke og Rasmussen i flyvende form

Med den finurlige "Flyvende farmor" giver Wikke og Rasmussen et solidt bud på forårets helt store danske humørspreder

9-årige Eva (Olivia Fuglsang-Laviana) glæder sig rigtig meget til at komme på sommerferie. Begge hendes travle forældre arbejder i Kastrup Lufthavn, faderen (Nicolaj Kopernikus) som flyveleder og moderen (Karen Møller Eikard) som luftkaptajn. Pludselig kommer der besked fra flychefen om, at al ferie aflyses "fordi der er for mange, som skal på ferie." Det værst tænkelige er indtruffet.

På strejftog i ferie-Danmark
Eva tager en stor beslutning. Når forældrene ikke kan tage med hende på ferie, må hun i stedet rejse ud i Danmark sammen med sin festlige farmor (Jytte Abildstrøm), som bor på hjemmet Lykkebo helt ude i Avedøre. Eva skriver en kort besked til sine forældre og smutter afsted. Farmor drømmer om at gense sin ungdomskærlighed, Åge (Dario Campeotto), en rar postflyver, som desværre forsvandt efter at have tilbragt tre dejlige dage med hende. Farmor er overbevist om, at de skal mødes i Rom, sådan som de aftalte det for snart mange år siden.

På plejehjemmet Lykkebo regerer to stramtandede sygeplejersker (Daimi og Lone Kellermann), som absolut ikke tillader den mindste smule larm. For at kunne smutte usete ud, lokker farmor alle beboerne - blandt andet Flemming "Bamse" Jørgensen, Dodo Gad, Henning Stærk og Georg Julin - til at synge fællessang, og sådan kommer livsglæden tilbage på Lykkebo. En flink buschauffør (Jesper Langberg) med drømme om at blive sporvognskonduktør, kører Eva og farmor et stykke af vejen mod Korsør, og senere får de ligefrem politieskorte af en rappende motorcykelbetjent (Al Agami). Imens er Evas far og mor blevet opmærksomme på, at datteren er smuttet af sted sammen med farmor Jytte, og de følger i sporet på de to.

På Storebæltsfærgen møder Eva og farmor en trist kaptajn og hans kone (Peter og June Belli). Færgen ligger stille for kaptajnen har ingen besætning. Det problem bliver løst, og Eva får tilmed chancen for at lege "Titanic" sammen med drengen Bjarne, som gerne vil være Leonardo DiCaprio. Senere i historien træffer Eva også Egon Egern (Michael Wikke) - "ham fra fjernsynet" - som faktisk meget hellere vil være hjemme og fælde træer sammen med sin søde kone (Sissel Kyrkjebø).

Hjertevarme for hele familien
Wikke og Rasmussen, makkerparret bag Græsted Film og Fjernsyn, er kendt og elsket over det ganske land for deres spøjse TV-programmer, "Tonny Toupé Show" og "Sonny Soufflé Chok Show", samt spillefilmene "Russian Pizza Blues" (1992), "Hannibal og Jerry" (1997) og "Motello" (1998). Med "Flyvende farmor" er de tilbage med deres festligste, mest hjertevarme film til dato.

I dejlige postkortbilleder fra et solbeskinnet sommer-Danmark, skrider fortællingen stille og roligt ud af landevejen. Det er ægte dansk folkelighed så det batter. Nyd Jytte Abildstrøms pragtfulde øjne glimte under de røde lokker, charmerende Jesper Langberg som buschauffør og Peter Belli og Dario Campeotto synge duet, så ikke et øje er tørt. Wikke og Rasmussen har fået det legeglade barnesind frem i alle medvirkende, og har vanen tro fyldt lydsporet op med herlige, iørefaldende "syng-med-sange". Ikke mindst Egon Egerns sang, "Jeg knækker mine nødder med mine store fødder", må være et oplagt bud på et forårshit. Så til alle børn og barnlige sjæle: spring ind i biografmørket og flyv med farmor!

Brugere

03/03-06Ta og spænd hjelmen og kom ind i kampen Farmor!
Denne film er overhovedet ikke til diskution at den er ringe. Det er den værste film jeg nogensinde har set.
"Flyvende Farmor"? Helt ærligt. Selv min lillebror som er 6 år kan ikke li den. Han mener ligesom jeg at den er latterlig og på en måde er en skændsel at den overhovedet kan kaldes en film!

20/02-06SÅ FLYV DOG!!!
Så latterlig dårlig, at man kan begynde at snakke om kvalitet!

13/04-05Flyv, Farmor! Flyv!
Børnefilm må gerne være overnaturlige... Bare de så også er enten underholdende, sjove eller i det mindste bare minder en smule om de gode film. 'Flyvende farmor' ejer intet delene.

Det eneste den ejer, der dog en smule er kvalitet, er den rimelige gode stemning der er over den.

05/01-05Barnlig Sjæl?
Forudsigelig og til tider lidt kedelig film, der intet nyt har at byde på... Men Jytte Abildstrøms sublime skuespil, trækker den op til overfladen. Hun er simpelthen så pisseuhyggelig, at ingen, uden sammenligning, kan holde hendes niveau. Har stadig mareridt om hende, og om at hun kommer og kidnapper mig...


Fakta

Medvirkende
Farmor Jytte Abildstrøm
Eva Olivia Fuglsang-Laviana
Far Nicolaj Kopernikus
Mor Karen Møller E.
Skibskaptajn på Storebæltsfærgen Peter Belli
Åge - Farfar Dario Campeotto
Skovhuggeren Inga Sissel Kyrkjebø
Vagtmand ved færgeleje Peter Mygind
Motorcykelbetjent Al Agami
Bag kameraet
Instruktion Steen Rasmussen, Michael Wikke
Produktion Charlotte Vinther
Manuskript Steen Rasmussen, Michael Wikke
Fotografi Steffen Led Sørensen
Musik Stig Kreutzfeldt, Michael Wikke, Steen Rasmussen
Genrer og relationer
Genre Børnefilm, Familiefilm, Komedie
Undergenre Road movie
Nøgleord Bedstemor, Pilot, Sommerferie
Premieredatoer
Biograf 09.02.2001
Dvd 08.08.2001
Øvrige oplysninger
Land Danmark
Produktionsår 2001
Spilletid 77 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 260.915
Selskab Græsted Film & Fjernsyn
Biodistributør Nordisk Film

Se også...