The Wings of the Dove

Kate Croy (Helena Bonham Carter) er i slutningen af sidste århundrede i et stort dilemma: Skal hun gifte sig ind i overklassen, eller med jounalisten Merton Densher (Linus Roache), som hun elsker, og derved miste social status og fremtidig velstand? Da den amerikanske arving Milly Theale (Alison Elliott) ankommer til England, åbner der sig nye muligheder - ikke mindst på det sexuelle område. Filmen er baseret på Henry James roman af samme navn. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Drama
Instruktør Iain Softley
Medvirkende Helena Bonham Carter, Linus Roache, Charlotte Rampling, Alex Jennings
Spilletid 102 min.
Biopremiere 17.04.1998
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Helena Bonham Carter

Kostumedramaer og korsetter. Sart ungmø i noble omgivelser. Helena Bonham Carter har i snart mange år kæmpet for at komme ud af det typecasting-helvede, hun har siddet fast i med 'Værelse med udsigt' (1985), 'Howards End' (1992) og lignende kultiverede periodefilm. Hun tog tilløb i Woody Allens 'Mig og Afrodite' (1995), men først med 'Fight Club'...

Anmeldere

Scope
Illusioner i Venedig - damefilm om umulig kærlighed

Sidste efterår kunne man se Helena Bonham Carter i den franske film Fransk Rapsodi, hvor hun spillede frustreret karrierekvinde, men hun er bedst som her i "The Wings of the Dove", der udspiller sig i 1910'erne

Kate (Helena Bonham Carter) er netop blevet introduceret til den engelske overklasse, hvor dekadence og intriger hersker. Hendes tante Maude (Charlotte Rampling) har bestemt, at Kate skal giftes med en rig social velanset mand, så både Kate, hendes fordrukne fader og tanten kan blive forsørget. Kates fader giftede sig i sin tid over sin stand, og det enten ulykkeligt, og Maude har nu sat sig for at forhindre, at Kate begår samme fejltagelse: at gifte sig under sin stand af ren og skær lidenskab. I dag er det i den vestlige verden den eneste rigtige grund til at gifte sig, mens datidens begær efter penge ikke længere er velanset. Kate er forelsket i Merton (Linus Roache), den unge fattige journalist, og det forhold bliver sat på en alvorlig prøve i løbet af filmen.

Intriger og begær
I dette sammensurium af intriger, begær og higen efter social accept dukker den unge meget rige amerikanske kvinde Milly (Alison Elliott) op. Hun er dødeligt syg, og da Merton dukker op til et selskab, og Milly på stedet forelsker sig i ham, ser Kate en udvej for hende selv og Merton. Gang på gang skubber Kate Merton i armene på den yndige Milly. Hvis nu Milly og Merton giftede sig, og Milly døede kort efter, ville Kate og Merton både kunne få hinanden, penge og den anseelse, de ellers ikke har mulighed for.

Milly inviterer Kate og Merton med til Venedig. Endnu ved Merton intet om Kates planer og forstår ikke, hvorfor hun hele tiden forsøger at smæde ham sammen med Milly. Men da hun invier ham i sit forehavende, nægter han ikke, og da Kate tager hjem for at lade ham alene med Milly, følger han ikke efter. Kates tante Maude har i sandhed lært sin niece intrigens kunst.

"The Wing of the Dove" er instrueret af Iain Softley, som i sin tid debuterede med "Backbeat", en musikfilm om den femte beatle, som efterfulgtes af spændingsfilmen Hackers. Og her filmatiserer Softley så Henry James roman af samme navn.
Helena Bonham Carter huskes især fra sine engelske film, som "Værelse med udsigt" og "Howards End", men efterhånden har den engelske rose bevæget sig fra trodsig teenager til kontrær kvinde i f.eks. Woody Allen's "Mighty Aphrodite". Her har Bonham Carters spil en anden sart dybde i rollen som Kate, end ungpigefigurerne sædvanligvis giver mulighed for. Den smukke Merton spilles af Linus Roache, som spillede katolsk homoseksuel præst i "Priest".
Hans rolle som Merton giver ikke så stor mulighed for, at Roache kan komme helt igennem med talentets fulde styrke, på samme niveau som i "Priest". Det er lige før han reduceres til objekt for de to kvinder. Som Milly ses Alison Elliott, der spillede hovedrollen i "Spitfire Grill", og Kevin Costners hustru i "Wyatt Earp". Hendes fregnede amerikanske skønhed står fint i kontrast til Bonham Carters Snehvidefarver.

Troen på fremtiden
Trekantsdramaet "The Wings of the Dove" udspiller sig i pittoreske scenarier, både i Englands klassedelte London og i Venedigs regnvåde barokarkitektur. Og der ér meget regn i filmen, så man ikke bliver i tvivl om alles ulykkelige situation. For selv om Venedig er smuk og selskabet vidunderligt, er ingen af de tre rigtigt lykkelige. Ingen af dem har det, de længes efter. Kate kan ikke offentligt vise sin kærlighed til Merton. Milly har ikke Mertons kærlighed, som er det eneste den velhavende forældreløse kvinde vil have og ikke kan købe. Og Merton har hverken penge eller kærlighed, men muligheden for begge dele.

Fra begyndelsen har Kate siddet som i en skruestik, fuldstændig som Kate Winslets ungmø i "Titanic", der også skulle gifte sig til rigdom efter moderens ordrer. Og ligesom i "Titanic" sættes kærligheden over pengene, og illusionerne over virkeligheden. Vi kan så sidde trygge i vores 90er virkelighed og mene at kærligheden overkommer alt, men spørgsmålet er, om dét er mere reelt end datidens nødvendige sociale anseelse. Begge films romantiske billede af troen på fremskridtet og dekadencens fordærv skulle sætte gang i det moderne menneskes hovedrysten, men man fascineres nu af tidsånden og de flotte kostumer. Og det er jo det kærlighedsfilm handler om. Den drømmende sukken efter det umulige og her det forgangne, det der var engang og aldrig mere kommer uspoleret tilbage.

Gedigen og europæisk
"The Wings of the Dove" er en smuk og roligt fortalt damefilm, uden hverken ramasjang eller voldsomme følelsesudbrud. I god engelsk tradition holdes følelserne indenbords, mens lidenskaberne slår smut på overfladen af det dybe vand. "The Wings of the Dove" er langt fra den trivielle amerikanske tåreperser. Det er en glimrende film i gedigen europæisk tradition.

Brugere

22/12-07med kærligheden som indsats
wings of the dove handler om at stå over for døden og om følelser der ikke bliver gengældt

men først og fremmest handler den om hvad der kan ske, når man prøver at opnå et mål og for at nå det mål sætter kærligheden på spil

flot filmet og spillet. handlingen forgår i smukke venedig og historien er velfortalt. det er et godt kærlighedsdrama men bestemt ikke noget "og de levede lykkeligt..."

filmen er ti år gammel men det mærker man bestemt ikke

07/07-03Jeg kunne godt lide den
Anonym
Får hun hvad hun fortjener eller ved hun bare at kærligheden ikke sejrer af sig selv i denne verden ?

Er han et fjols, der kræver den ægte kærlighed eller følger han bare sine følelser.

Og hvad betyder ens følelser, når det kommer til sykket ?

Måske var det hans dårlige samvittighed, der drev ham tilbage til Venedig og ikke kærligheden.

Smuk film, der fanger James' velkendte tvetydighed.

Jeg tror ikke svaret er særlig nemt.

12/12-02Lysbilledeshow
Anonym
Traditionelt britisk snobbet film, der gerne vil udgive sig for mere end den er. Det meste af tiden går det så langsommeligt, at man på et tidspunkt inde i filmen tror, man sidder og ser et lysbilledshow. Kedeligt, men flot lavet efter en roman af Henry James.

Carter kan man godt blive træt af at se på, i disse for hende typiske roller, selv om hun gør det godt.


Fakta

Medvirkende
Kate Croy Helena Bonham Carter
Merton Densher Linus Roache
Tante Maude Charlotte Rampling
Lord Mark Alex Jennings
Første Journalist Ben Miles
Anden Journalist Philip Wright
Lionel Croy Michael Gambon
Butler Alexander John
Millie Theale Alison Elliott
Susan Stringham Elizabeth McGovern
Bag kameraet
Instruktion Iain Softley
Produktion Stephen Evans, David Parfitt
Manuskript Hossein Amini
Forlæg Henry James
Fotografi Eduardo Serra
Klip Tariq Anwar
Scenografi John Beard
Musik Ed Shearmur
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 17.04.1998
Dvd 08.10.1998
Øvrige oplysninger
Land England, USA
Produktionsår 1997
Spilletid 102 min.
Solgte billetter 60.638
Selskab Miramax Films

Se også...