"'Manderlay' er som værk helstøbt og som filmisk udtryk sikker i sin sag snarere end opsøgende."

"Triers drilske leg med klichéer og stereotypier stopper ikke ved racerelationerne, men bringes op på filosofisk og politisk niveau."

"Man må altså beundre Manderlay for idé-indholdets dialektiske spidsfindighed og for de gennemtænkte pointer, anbragt med næsten matematisk præcision i helhedskompositionen."

"Filmens vovemod og åndelige guld ligger i manuskriptet og den måde, historien drejer 90 grader på op til flere gange i anden halvdel, men stilmæssigt bliver vi ikke længere overrumplet."

Lars von Triers fortsættelse til "Dogville" er skåret over fuldstændig samme læst. Optaget i ét stort studie, nærmest uden kulisser, i otte kapitler, med skuespillerne og John Hurts fortællerstemme som de bærende elementer.

Det er en form, der får mig til at fokusere på historien, fordi alle de visuelle indtryk er skåret væk. Meget intellektuel. Og historien er da også det bedste ved "Manderlay", der skildrer, hvordan Grace efter Dogville kommer til en plantage i Alabama, hvor de sorte stadig er slaver knap 70 år efter slaveriets ophør. Grace bliver rasende og beslutter sig for at befri slaverne og indføre demokrati på plantagen. Hvilket viser sig at være lettere sagt end gjort.

Især mod slutningen er det en film med mange twists og fine pointer. Den altoverskyggende er, at der sta...

Der bliver tegnet et troværdigt portræt af 40'ernes sydamerika og dets raceadskillelse, i bund og grund et originalt og stilliseret filmværk af Trier - manden der aldrig selv har befundet sig i Amerika - med hans anden film i trilogien "Amerika: Land of opportunities", den første del var "Dogville" og den sidste del i serien bliver "Washington" der står til at få premiere i 2007, hvis manuskriptet da når at blive klar inden da.

Jeg vil overordnet set kalde filmen vellykket og til tider endda relevant for dagens samfund, for ikke at glemme utrolig flot sammensat og velkomponeret, dette samt en enkel men god historie, der er overbevisende fortalt.

* Overall, 5 af 7 mulige stjerner tilfalder filmen "Manderlay". *

Årets så absolut mest pretentiøse og tåbelige film er Lars Von Triers Manderlay. Man får tanken at Hr. Trier mest af alt laver film til sig selv og skriver dem i en kokain-psykose. Hvad bliver det næste. En film uden billeder ? Eller endnu bedre, hvad med en film hvori 100 handicappede børn, nogle endda babyer, voldtager og knepper hinanden, hvorefter de nøjsomt, en ad gangen, afbrændes af en gruppe virkelige nazister i en lille kakkelovn. Det kan velsagtens tage 3-4 timer i en film, og det er da utrolig frækt, modigt og noget så smertefuld men vedkommende. Og det er godt at Hr. Trier tør sige at det jo er amerikanernes skyld altsammen, for det ER jo også amerikanernes skyld at alle os småfede lykkepille danskere er så kede af det. Snøft snøft....Dumme Bush, Dumme amerikanere, Dumme fre...

jeg gider absolut kun at se den hvis den overhovedet ikke er som dogville! er der nogen der kan love mig det ? .......
jeg måtte se den over tre dage for jeg blev ved med at falde i søvn.

Film der ikke bare kører lige ud ad landevejen, som de fleste, giver grobund for mere omtanke og bedre diskussioner bagefter. Mandalay er en film, der går mod mainstream og dropper alle de effekter og foto-nougat, som i mange film dækker over en for tynd rød tråd.
Tak for modet til at lave en film, som er smal men vedkommende.