Den 6. dag (The 6th Day)

I en nær fremtid er DNA-kloning en almindelig del af hverdagen. Man kloner fødevarer og kæledyr i et væk, men loven forbyder koloning af mennesker. Efter en ulykke med sin helikopter og efterfølgende hospitalsophold finder Adam Gibson imidlertid ud af, at han er blevet klonet og erstattet. Han får nu travlt med at finde forbryderen bag kloningen og kæmpe for at få sit gamle liv tilbage fra sin dobbeltgænger. © Scope

Produktionsår 2000
Genre Action, Science Fiction
Instruktør Roger Spottiswoode
Medvirkende Arnold Schwarzenegger, Michael Rapaport, Tony Goldwyn, Michael Rooker
Spilletid 124 min.
Biopremiere 25.12.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Tony Goldwyn

For Tony Goldwyn var vejen til succes at slå Patrick Swayze ihjel og lægge an på dennes sørgende kæreste, Demi Moore. Rollen som den usympatiske Carl i 'Ghost' (1990) sørgede for, at den anonymt udseende herre blev typecastet som glatte yuppiefyre i 'Pelikan notatet' (1993) og 'Den 6. dag' (2000), hvor han måtte slås med hele to Schwarzeneggere. ...

Anmeldere

Scope
Som om én Arnold ikke var nok...

Den futuristiske action-thriller "Den 6. dag" er en helt igennem skabelon-agtig cocktail af hi-tech effekter og plat slå-på-tæven-humor, som mest af alt påkalder sig en følelse af déjà-vu

Der var engang, hvor man med glæde så frem til hver ny science fiction-strimmel med det østrigske muskelbundt Arnold Schwarzenegger. Det var i 1980'erne, hvor karismatiske Arnold leverede øretæver på samlebånd i upretentiøse og fermt fabrikerede actionthrillers som "Terminator" (1984), "Commando" (1985), "Predator" (1987) og "Total Recall" (1990). Siden er det gået hastigt tilbage for ikonet Schwarzenegger, hvis seneste film "Den 6. dag" da også mest er rutine og repetition.


Og Gud skabte mennesket
Handlingen i "Den 6. dag" udspiller sig i en nær fremtid, hvor den teknologiske udvikling har muliggjort kloning - identisk kopiering - af menneskelige gener. De store multinationale koncerner står selvsagt i kø for at score kassen på at fremstille kunstige overmennesker, men for at imødegå denne skrupelløse profittænkning og bevare en sund etisk distance, har regeringen indsat en slags stopklods; den 6. dag-loven. Med reference til det gammeltestamentelige skriftsted "..og på den 6. dag skabte Gud manden og kvinden", har loven til formål at hindre kloning af menneskeligt DNA.

I centrum for begivenhederne står den hjertensgode familiefar Adam Gibson (Schwarzenegger), der arbejder som helikopterpilot i firmaet Double X Charter. Til sin store skræk finder Adam en dag sit hjem invaderet af en klon, som ligner ham selv til perfektion. Samtidig kidnappes han af en flok bøller sendt ud af den magtgale Michael Drucker (Tony Goldwyn), stenrig chef for Replacement Technologies. Det viser sig, at Drucker har klonet den forkerte mand og nu ønsker alle sporene af sin fejltagelse slettet. Adam tager imidlertid kampen op, godt hjulpet af sin klon, og snart forvandles begge til sande dræbermaskiner.

Plagiat uden bid
Plottet i "Den 6. dag" er unødigt kompliceret, og manuskriptet - af ægteparret Cormac og Marianne Wibberley - er så ulogisk sat sammen, at det forekommer uden konsekvens. Der er et par komiske guldkorn undervejs (især en virtuel girlfriend med timeglasfigur og firmaet RePet), men det hele drukner i larmende skyderi og formålsløs lemlæstelse. Når Schwarzenegger fyrer en af sine platte one-liners af, efterlader det en dårlig smag i munden, fordi de i reglen efterfølger rene slagteorgier. At den småborgerlige Adam Gibson pludselig forvandles til en selvtægtsmand, er svært at sluge.

Instruktøren Roger Spottiswoode var i sin tid klipper for den legendariske Sam Peckinpah og viste betydelig tæft med det politiske drama "Under Fire" (1983), inden han solgte ud med en række håndværksmæssigt gedigne, men totalt personlighedsløse, mainstreamfilm. Med middelmådige produktioner som "Turner og hund" (1989), "Air America" (1990), "Stop, eller min mor skyder!" (1992) og "Tomorrow Never Dies" (1997) på CV'et, burde det være tydeligt for enhver, at Spottiswoodes arbejde ikke påkalder sig anvendelsen af de store superlativer.

Der er absolut heller intet nyt i "Den 6. dag", som - selv om den leverer jævn underholdning i et par timer - ikke kan skjule, at dens ideer er planket fra andre (bedre) Schwarzenegger-film, ikke mindst Paul Verhoevens "Total Recall". Umiddelbart skulle man tro, at to gange Arnold ville være dobbelt så godt, men det forholder sig nærmest modsat. "Den 6. dag" er et prototypisk Hollywoodprodukt - rig på virtuose special effects og øredøvende bulder og brag, men fattig på sjæl, originalitet og ægte, uspoleret fortælleglæde.

Brugere

14/11-09How many times have you been cloned?
En go film, der underholder og leger med lidt af det samme som The Island og The Prestige.
4 små stjerner.

08/01-05ikke som hvor mor lavede dem..
langt fra Arnolds karrieremæssige højdepunkt! Ligner lidt at Arnold havde brug for lidt hurtige penge her.. Den underholder såmænd fint, men er desværre langt under Arnolds standard!

Den stiller selvfølgelig, som Das Gott har ret i, nogle gode spørsmål med kloning osv. et par scener er også lidt skræmmende, selvom arnolds tilstedeværelse ikke gør det mere uhyggeligt. Folkene bag slipper lidt let ved slutningen og det lader lidt som om at de ikke aner hva de skal stille op med den ekstra arnold og derfor sender de ham bare med en flyver til langbortistan...

Rapaport redder dog filmen på mange måde og den enestående oneliner som både han og Arnold fyrer af vil helt sikkert dvæle i min underbevidsthed noget tid endnu: \"yeah, in the freakin\' minivan!!\" Så cool fås det sjældent!!! ...

05/01-05- Som det skal være -
Udmærket science fiction-“basker” der berører kloning af mennesker.

En fin udnyttelse af et ellers svært-fordøjeligt plot – ”The 6th Day” er flot sat op, og den sørger for ikke at virke helt fjern.

Derudover ses også en fin spænding kombineret med nogle gode drejninger – alt sammen i holdbare rammer. "The 6th Day" er hvad man kan forvente - 4 fortjente stjerner.

05/01-05Bræk
Fatter ik pointen i filmen.
Bare plottet: I fremtiden blir alle der dør, klonet "om igen", altså blir genoplivet. Men da der stadig blir lavet børn, vil vi jo blive overbefolket i løbet af et par år!!
Lorte film.

13/03-04Uhadadada!
Anonym
En MEGET ringe film fra Arnolds side.
Hverken spændende eller nyskabende.

13/11-03ikke som hvor mor lavede dem..
Anonym
langt fra Arnolds højdepunkt! Ligner lidt at Arnold havde brug for lidt hurtige penge her.. Den underholder som end fint, men er desværre langt under Arnolds standard! Den stiller selvfølgelig, som Das Gott har ret i, nogle gode spørsmål med kloning osv. et par scener er også lidt skræmmende, selvom arnolds tilstedeværelse ikke gør det mere uhyggeligt. Folkene bag slipper lidt let ved slutning og det lader lidt som om at de ikke aner hva de skal stille op med den ekstra arnold og derfor sender de ham bare med en flyver til langbortistan... Rapaport redder dog filmen på mange måde og den enestående oneliner som både han og Arnold fyrer af vel helt sikkert dvæle i min underbevidsthed noget tid endnu: "yeah, in the freakin' minivan!!" Så cool får det sjældent!!! Actiondelen er ret ligetil o...

10/11-03Husker ikke
Anonym
Jeg forstår ikke, at mange brugere her på siden kritiserer filmen så meget. Jeg synes filmen byder på en god historie, især filmens budskab som er at bekæmpe døden ved at klone de bedste folk som de så kan udnytte på arbejdspladsen osv. Arnold gør dermed oprør, fordi han ikke kan se fremtid i den teori, og hvorfor skal de svage udryddes i samfundet? Jeg er dog enig med Arnold. Men for at vende tilbage til emnet, så gør filmen os opmærksom på, hvor langt vi egentlig er i fremtiden, og hvor langt vi er med vores teknologiske udvikling. Filmen rejser også det spørgsmål, om man burde klone de bedste folk til at udføre de forskellige aktiviteter? Hvor kommer de svage i billedet?

Jeg synes klart, at filmen viser nogle alvorlige problemstillinger, men da filmen er en actionfilm, så virker d...

10/11-03dobbelt arnold
Anonym
Pænt produceret sci-fi actionfilm, der dog mest af alt minder om en lang tv-serie episode. Roger Spottiswoode er ikke den mest originale instruktør, men han laver dog pænt underholdende film. I denne prøver han med en dybere mening, der dog delvist falder til jorden. Det er beundringsværdigt at lade kloning være så stor en del af historien, men filmen forholder sig neutralt i forhold til emnet, og man kan ikke rigtig blive ophidset.

Arnold Schwarzenegger har aldrig vist sig som en god skuespiller, men her gør han det faktisk meget dårligt. Mere end han plejer. de andre skuespiller gør det anonymt, udover den fremragende Robert Duvall. Han spiller en følelsladet, emn ligegyldig karakter i filmen.

Der er pæne actionscener, men man har set det før og bedre. Musikken er dog opløftende ...

09/11-03hmmm
Anonym
Den var da okay.....bare fuldtstændig overdreven, at en lm. pilot, kan håndtere skydevåben og dræber uden at bange.....bange for at tag livet af et andet person.....hmmmm.....der er en overrasket positiv i film, der de snød med hellikoptene, ellers alt for nem at gennemskue hvem klonen er......bahhh

10/10-032 gange Schwarzenegger......
Anonym
......2 gange dårligere!!!




Fakta

Medvirkende
Adam Gibson Arnold Schwarzenegger
Hank Morgan Michael Rapaport
Michael Drucker Tony Goldwyn
Robert Marshall Michael Rooker
Talia Elsworth Sarah Wynter
Natalie Gibson Wendy Crewson
Wiley Rodney Rowland
Vincent Terry Crews
Speaker Day Ken Pogue
Tripp Colin Cunningham
Bag kameraet
Instruktion Roger Spottiswoode
Produktion Jon Davison, Mike Medavoy, Arnold Schwarzenegger
Manuskript Cormac Wibberley, Marianne Wibberley
Fotografi Pierre Mignot
Klip Michel Arcand, Mark Conte, Dominique Fortin
Scenografi James D. Bissell, John Willett
Musik Trevor Rabin
Genrer og relationer
Genre Action, Science Fiction
Premieredatoer
Biograf 25.12.2000
Dvd 06.06.2001
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2000
Spilletid 124 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 43.295
Selskab Phoenix Pictures
Biodistributør Nordisk Film

Se også...