Kærlighedens køtere (Kjærlighedens kjøtere)

Den unge og lidt naive forfatter Henrik Larsen melder sig til en pelsjæger-ekspedition til Grønland. Med et kærlighedsbrev fra sin Gertrude i lommen, møder han på Grønlands østkyst Randbek og Holm - to erfarne jægere, der skeptisk accepterer at få følgeskab af denne storbyknægt. Hvad der i starten synes at være små særheder, udvikler sig i vinterens afsondrethed til at begynde en regulær magtkamp mellem de tre meget forskellige mænd, og snart er ikke kun det barske frofrosne landskab en trussel mod deres overlevelse... © Scope

Produktionsår 1995
Genre Drama
Instruktør Hans Petter Moland
Medvirkende Stellan Skarsgård, Gard B. Eidsvold, Bjørn Sundquist, Camilla Martens
Spilletid 118 min.
Biopremiere 29.01.1999
Scope-score Afventer stemmer
Anmeldere
Brugere Afventer stemmer
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
Overvintrende kærlighed

Psykologisk drama om tre forskellige peronligheder, der støder sammen i et isdækket, isoleret landskab. Håbet om en ventende kærlighed derhjemme bliver en brik i spillet om magten.

Tre mænd på en øde udpost et sted i den grønlandske vinter. Isoleret fra omverdenen, overladt til hinandens ustabile psyker. Med så store forskelle i livsopfattelse, at konfrontation er uundgåelig. Den situation stiller den norske instruktør Hans Petter Moland op i sin anden spillefilm "Kærlighedens køtere" efter den danske forfatter Peter Tuteins roman "Larsen".

Afrejse til det ukendte
Den unge forfatter Henrik Larsen (Gard B. Eisvold) forlader sin elskede Gertrude (Camilla Martens) for at deltage i en pelsjæger-ekspedition på Grønland. Han vil gerne forloves inden afrejsen, men Gertrude insisterer på, at deres "kærlighed skal være fri". Larsen ankommer til Grønland og møder de to mænd, som han skal tilbringe den kommende vinter me;: Randbek (Stellan Skarsgård) og Holm (Bjørn Sundquist) - to erfarne og temmeligt excentriske pelsjægere. Allerede fra starten fornemmes det psykologiske spil, der senere skal blive fatalt for de tre væsensforskellige mænd.

Larsen er den idealistiske knægt, der tror livet og kærligheden, mens Randbek har lært sig at blive en ondskabsfuld kyniker i livets skole, og Holm er en tavs joker, der længe ikke lader sig mærke med noget. Randbek vil i starten ikke holde inde med sine stadige provokationer af Larsen og hans naive idealisering af Gertrude, men rollerne udvikler sig i vinterens afsondrethed, og snart deltager de alle i et skiftevis taktisk og uovervejet spil, hvor krig og fred, ven og fjende aldrig er præcist definerede størrelser.

Skiftende positioner
Denne vedvarende flertydighed formår Hans Petter Moland længe at holde i luften. Filmens første time er utrolig intens, fordi der altid er disse skift i, hvilken betydning den enkelte scene har. Hele tiden tvinges vi til at revidere vores opfattelse af, hvilke magtpositioner personerne indtager i forhold til hinanden. Senerehen virker det desværre lidt mere mekanisk. For at holde dynamikken oppe er Moland nødt til at springe over nogle lave gærder, hvad angår fysisk og psykologisk troværdighed. Til gengæld serveres der så lidt mere kontant action hen mod slutningen, det gør det trods alt nemmere at bære.

Der spilles meget kompetent i alle roller. Der har også været noget at arbejde med, for hver figur har mange facetter, der er interessant at udforske. Det, der fra starten kan ligne kendte stereotyper, får ikke lov at forblive sådan ret længe. Kombineret med Molands evne for at dreje en scene i luften, bliver "Kærlighedens køtere" en aldrig forudsigelig psykologisk thriller, der ikke spiser os af med en ligefrem forklaring på sine personer - ej heller en sentimental morale om kærlighedens rene væsen.


Fakta

Medvirkende
Randbæk Stellan Skarsgård
Henrik Larsen Gard B. Eidsvold
Jacob Holm Bjørn Sundquist
Gertrude Camilla Martens
Officer Paul-Ottar Haga
Kaptajn Erik Øksnes
Dommer Lars Andreas Larssen
Johannes Joner
Kvinde i park Juni Dahr
Jane Tinkas Qorfiq
Bag kameraet
Instruktion Hans Petter Moland
Produktion Bent Rognlien
Manuskript Hans Petter Moland, Lars Bill Lundholm
Fotografi Philip Øgaard
Klip Einar Egeland
Scenografi Janusz Sosnowski
Musik Terje Rypdal
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 29.01.1999
Øvrige oplysninger
Land Sverige, Norge
Produktionsår 1995
Spilletid 118 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 1.138
Selskab Norsk Film
Biodistributør Gloria

Se også...