Magnolia

En døende far. En ung hustru. En forelsket politimand. En tv-quizvært. En fremmedgjort datter. Ni menneskeskæbner krydser hinanden på en ganske tilfældig dag i San Fernando Valley. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Drama
Instruktør Paul Thomas Anderson
Medvirkende John C. Reilly, Tom Cruise, Julianne Moore, Philip Baker Hall
Spilletid 188 min.
Biopremiere 24.03.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Julianne Moore

Den myreflittige og alsidige Julianne Moore medvirkede i 1999 i ikke mindre end fem film. Hun har taget den tradtionelle tur fra tv-jobs og uanselige filmoptrædender til gradvis mere prominente roller i store produktioner. Moore var fra midten af 1990'erne for alvor ved at blive et etableret navn med roller i film som 'Ni måneder' (1995) og '...

Anmeldere

Scope
Blade af livets blomst

"Magnolia" har ikke historie til tre lange timer, men vinder i kraft af spektakulær kameraføring, mageløst skuespil og et par scener skabt af vaskeægte filmmagi

Paul Thomas Andersons "Magnolia" er én lang række af 'Oscar-moments': kamera, lyssætning og klipning er udtænkt til mindste detalje, historien udfolder sig som en magisk vifte, skuespillerne giver deres hjerteblod i tænderskærende intense præstationer - og alligevel er der noget der mangler: et centrum, et hjerte, en kerne. På trods af al deres dystre charme og elegance er historierne ikke interessante nok: "Magnolia" er en blomst med udsøgte blade, der mangler en akse at holde sig ved.

Ni historier på een nat
Efter en indledende 'utroligt men sandt' sekvens om fantastiske tilfældigheder, der vist mere er placeret for at fremvise instruktørens virtuositet end give en egentlig introduktion, kan filmen gå i gang med at fortælle. "Magnolia" er struktureret omkring ni centrale figurers historier, der på mere eller mindre underfundig vis knytter sig sammen i løbet af en dag og en nat.

En godmodig politimand (John C. Reilley) leder efter kærlighed og møder på jobbet den sårbare Claudia (Melora Walters), der bag et uhæmmet narkomisbrug skjuler et problematisk forhold til sin far Jimmy Gator (Philip Baker Hall), der er studievært på 30. år på quizprogrammet "What Do Kids Know?", hvor en ung 'whiz-kid' (Jeremy Blackman) slår sine hjernefolder, men føler sig både ensom og presset af sin ambitiøse far. En dårlig far havde også den første stormester på showet, den nu fallerede Donnie Smith (William H. Macy), der vil forsøge at vinde en mandlig bartenders kærlighed ved at stjæle penge til en storstilet tand-behandling. I den anden ende af byen venter det angrende røvhul Earl Partridge (Jason Robards) på døden, mens han fortryder, at han for længe siden forlod kone og søn. Imens den døende mands nye unge kone (Julianne Moore) begræder at have været ham utro så mange gange, kæmper hans mandlige sygeplejerske (Philip Seymour Hoffman) for at finde frem til den tabte søn (Tom Cruise), der nu er blevet en millionær på sit kvindehadske selvhjælpsprogram for mænd med sår i selvtilliden.

"Jeg er OK, du er OK"
Grundstemningen er mørk og kontemplativ, men ikke uden optimisme og sødme. Alle historierne handler om, hvor langt mennesker kan komme fra hinanden, og hvor tæt vi kan komme igen, hvis bare vi tør åbne vore hjerter. Det er selvfølgeligt fint nok og meget rørende, men også temmelig anstrengende i længden. Som en pladderhumanistisk udgave af Robert Altmans misantropiske "Short Cuts" spejder "Magnolia" hid og did blandt moderne menneskers dårskab og rådne familieforhold, men netop fordi historierne skal favne så bredt og give et 'stykke af livet', virker de på een gang meget tilfældige og meget overlagte. Tilfældige, fordi så mange andre historier kunne have afspejlet det samme tema, og overlagte, fordi netop disse historier er udvalgte blandt de millioner af tragiske komedier, vi kalder vore liv.

Klare stjerner
Så skrappe krav er der naturligvis ikke nogen historier, der kan leve op til, og ligesom i "Short Cuts" er deres væsentligste funktion da også at fremhæve skuespillernes suverænitet og instruktørens overblik. Og her skinner "Magnolia" stærkere end de fleste. Paul Thomas Anderson er simpelthen det største talent i amerikansk film i mange, mange år, hvilket den nu 30-årige instruktør viste allerede med sin foregående film, "Boogie Nights" (1997). Hans sans for flydende sammenvævning af et væld af historier er uovertruffen, og han må allerede nu være en af de bedste personinstruktører overhovedet.

Rollerne stod lysende klart i "Boogie Nights", og i "Magnolia" overbyder præstationerne hinanden. Tom Cruise er aldrig set bedre end i rollen som den chauvinistiske Frank T. J. Mackey; Julianne Moore bringer tårerne frem som den dybt ulykkelige kone, der alt for sent indser, at hun elsker den mand, hun har bedraget så groft; Philip Seymour Hofman fylder hele lærredet med åndeløs nærvær, når han tålmodigt foretager det telefonopkald, der kan ændre mange menneskers liv, osv. osv. "Magnolia" er et magisk overflødighedshorn, men også alt, alt for meget af det gode. Der er ingen, der kan holde til at spise mørbradbøffer og valrohne-chokolade hver dag - på et eller andet tidspunkt begynder man at længes efter brun sovs og kartofler.

Magiske øjeblikke
Men P. T. Anderson har heldigvis også mere i ærmet end nærbilleder af skuespillere, der giver alt, hvad de har i sig. Pludselig brydes den realistiske intensitet og forløses af magiske, nærmest surreelle øjeblikke, der hæver filmen langt over den truende hængedynd af velmente bekendelser. Der er to hændelser i "Magnolia", der er intet mindre end magiske, og jeg vil ikke afsløre dem her for ikke at spolere overraskelserne. Men de to øjeblikke gør "Magnolia" til en helt unik oplevelse. Det er en kliché, men her kommer den alligevel: Du har aldrig set noget lignende.

Brugere

06/07-12Anmeldelse af Magnolia
En masse mennesker i Californien har det rigtig skidt. De tager stoffer, er ensomme, gør hinanden kede af det og har cancer. Tom Cruise er for en sjælden gangs skyld interessant, selvom han overspiller. Og alle er rigtig gode undtagen Julianne Moore som godt kunne undværes hvis man gerne ville skære lidt ned på de 3 timer filmen varer.

Musikken, fortællingen, skuespillet, manuskriptet og slutning er fantastisk. Alletiders film.

07/02-10The Worm 3
Ja, meget klogt er allerede blevet bemærket om denne ultra-amerikanske film på denne side. Så jeg tænkte, om der måske var nogen der forstår en bestemt del i denne film.

Efter John Reillys karakter som er betjent har fundet liget i Marcies (Cleo King fra "Dogville") skab møder han en lille rapper som udleverer filmens pointer og handling i en rap.

Ham rapperen nævner The Worm, skønt Reilly har for travlt med at forarges over hans beskidte sprog, men derefter følger en række klip med opklaring af mordet, hvor de spørger til denne The Worm. Og i rulleteksterne er Orlando Jones krediteret som The Worm, selvom at han tilsyneladende spiller en i politiet ("Hjælp os med at hjælpe din søn" eller sådan noget lyder hans replik). På et tidspunkt sidder den lille rapper, Dixon, og ser "Er du ...

03/12-08Livets blomst har også torne
Naturens vilje. Den uforklarlige kraft som gør, at sønnen til sidst tager sig selv i nakken og finder hen til sin døende far, at den gode politibetjent ikke giver op på den pinte og livs deserterende kvinde, og at en fallerede og røvrendt forhenværende, succesfuld Quizknægt åbner sig op, som den smukke blomst han reel er. Overalt rumsterer det og simrer med skæbneteori, at det her ikke bare kan være en tilfældighed. Det her må simpelthen være noget andet. Det skal det være. Det her må være skæbnen – med rettere ord naturens vilje.

De mange personer i Paul Thomas Andersons bedrøvelige ensemblefilm, ”Magnolia”, har ligget hen i en karikerede uvidende søvn, drømmende om de moderne idealer samfundet har udstyret dem. Idealerne om at opnå velstand og succes. Men efterhånden som de mange h...

03/12-08Mens bladene falder af træerne 4
Slow, slow down
cause i can't keep the speed anymore
i'll take it back. i'll take it back
all the things that i've done
cause it cuts like a knife
and i never wanted to hurt anyone
i miss those days
i miss you more than i ever done

wake, wake from your sleep
can't you see, can't you see
i'm on my knees
i beg and i plead to let this go
so come on now
don't keep your distance anymore
cause i'm ready now to fall

i wanna get close
i wanna get closer to you now
i wanna know
i really want to know you now
i don't care for tomorrow
if i can't have tonight
i don't care for tomorrow
if i can't have tonight

take, take all i've got
take everything, everything you need
i'll give it up, i'll give it all up
just stop looking back
So come on now
Don't keep your distance...

13/11-07Frelse og frøer
Ensemble-genren er efterhånden blevet et gennemtærsket kapitel i særligt nyere tids filmhistorie. Konceptet er enkelt, tag en håndfuld karakterer og væv dem sammen, enten gennem underliggende temaer eller fysiske handlinger, og utallige gange har vi set den benyttet - hvilket man forrige år sågar lovpriste med den ultimative belønning i form af filmverdenens største hæderspris, Oscar-statuetten, i forbindelse med filmen ”Crash”.

Netop fordi filmverdenen har udnyttet ensemble-ritualet som en grundformel gennem et hav af film, kan det på afstand være svært at få øje på, hvad Paul Thomas Andersons ”Magnolia” har at bidrage med, særligt her knap 9 år efter dens premiere. Egentlig burde man, efter at have oplevet skæbnefortællinger om mennesker der finder lykken eller rammer bunden efter ...

18/12-06En mirakuløs oplevelse
Paul Thomas Anderson har efterhånden slået sit navn godt og grundigt fast. Han leverer tempofyldt underholdning samtidig med at han viser mennesker der er totalt på livets rand. Og det er nok en af de ting han gør bedst i Magnolia. Han viser os et stærkt drama, der egentlig er absurd og fuldkommen komisk, men også er brutal hvad angår følelser. Og det er som regel når ti øren falder, at et ensemble bliver helt fantastisk og folder sig kraftigt og godt ud. Crash fra 2004 var ikke specielt god, da der egentlig ikke var nytænkning eller originalitet over den, og dda den også var en lille tand for forudsigelig. Det har Paul Thomas Anderson gjort så flot at forhindre disse ting i Magnolia.

Starten på denne film er helt fænomenal og super kæk og meget anderledes. Han viser alle disse tilfæl...

14/03-06M E S T E R V Æ R K
Anonym
P.t. Anderson´s Magnolia er simpelthen den største film der er lavet de sidste 30 år !

19/05-05fantastisk film
Anonym
Magnolia illustrerer godt de konflikter og problemer, folk slås med til dagligt. Den giver et stærkt billede af, hvordan det kan gå, hvis man fornægter sine problemer og undgår at se virkeligheden i øjnene. Den åbner øjnene for, at vi skal give slip på bitterhed og had, ellers ender man med at bliver fremmedgjort i forhold til sig selv og verden, der omgiver én.

Mit bud på, at filmen hedder Magnolia er, at der generelt er en del referencer til kristendommen i filmen. Da magnolieblomsten ofte ses som symbol på Jesu korsfæstelse, tror jeg, at titlen skal tolkes i den retning. Disse mennesker lider, fordi de har fastlåst sig selv i en situation, de ikke kan eller vil takle. Der er en smule selvpineri over det.

Kunne godt tænke mig at høre andre fortolkningsmuligheder.

Jeg synes, at...

05/01-05Kom nu igang for helvede...
Så Ca. 1 time af denne såkaldte film, og så ku det fandeme være nok! Værre til omgang lort, ska man lede længe efter. Ved ik, måske er det bare mig der opfattede den forkert. Men kedelig og langtrukken, det ka man ik tage fra den...
Er værre end min dansklærer!!

19/08-04Monumental sværvægter !
Anonym
Magnolia er en enorm stor film, som ikke kan forklares, fordi dens formidling er af en åndelig værdi. Stor, Stor overlevering af det at være menneske på godt og (meget) ondt. Så smukt, og sjældent. Halvfemsernes STORE film fra overthere.




Fakta

Medvirkende
Jim Kurring John C. Reilly
Frank T.J. Mackey Tom Cruise
Linda Partridge Julianne Moore
Jimmy Gator Philip Baker Hall
Stanley Spector Jeremy Blackman
Phil Parma Philip Seymour Hoffman
Quiz Kid Donnie Smith William H. Macy
Claudia Wilson Gator Melora Walters
Earl Partridge Jason Robards
Rose Gator Melinda Dillon
Bag kameraet
Instruktion Paul Thomas Anderson
Produktion Paul Thomas Anderson, Joanne Sellar, Mark Bridges
Manuskript Paul Thomas Anderson
Fotografi Robert Elswit
Klip Dylan Tichenor
Scenografi William Arnold
Musik Jon Brion, Aimee Mann
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Ensemblefilm
Nøgleord Dødelig sygdom, Quiz show, Vandrehistorie
Premieredatoer
Biograf 24.03.2000
Dvd 26.09.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1999
Spilletid 188 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 69.017
Selskab New Line Cinema
Biodistributør SF Film/Filmcompagniet
Priser Berlin 2000, Guldbjørnen
Golden Globes 2000, Bedste mandlige birolle

Se også...