"Stærke skuespilpræstationer af bl.a. Stephen Rea og Liam Neeson og ikke mindst hovedrolleindehaveren Cillian Murphy..."

"Uforløst og irriterende, men stadig seværdig tragikomedie..."

"...mere interessant end bevægende og snarere som et studie modsætninger end medrivende oplevelse."

"...mangler lidt af Neill Jordans sædvanlige letløbende legesyge."

Et kombineret tidsbillede af 1960ernes og 1970ernes Irland og Storbritannien og en dramatisk dannelsesrejse for en ung transvestit (tenderende til det transseksuelle). Det kan i sig selv lyde som et humoristisk anlagt, men måske også lidt forudsigeligt plot. Det er det bare ikke. Patrick (Patricia) er nemlig filmens alvidende fortæller, og han (hun) trækker med enorm fortællemæssig og sproglig elegance seeren fuldstændig ind i sit syn på sine omgivelser og sine egne oplevelser.

Filmen følger formentlig sit boglige forlæg ganske tæt, idet den faktisk er fortalt i henved 25-30 små kapitler, der dog hænger tæt sammen. Gamle venner og fjender dukker op med nye resultater til følge. De eneste sikre tabere er formentlig IRA-folkene, der dog når at sprede en del ødelæggelse undervejs i deres...

Jeg havde fornøjelsen af at se "Breakfast on Pluto" i går aftes. Det er en fortryllende fabel om Patrick/Patricia/Paddy/Phantom Lady/Kitten's liv og søgen efter sin biologiske mor og forsøg på at overleve i denne ”seriøse” verden. Kitten (fremragende spillet af Cillian Murphy) er nemlig en drømmer og et meget skrøbeligt væsen. Hun er født som Patrick Braden, men finder i en ung alder ud af at hun ikke er som alle andre. Hun kan nemlig godt lide at gå i sin mor og søsters tøj og sminke sig som en smuk dame. Kitty’s rejse er lang, men aldrig kedelig og undervejs møder hun mange farverige personer. Filmen er samtidig et tidsbillede af Irland i 70'erne. Fyldt med stemningsfyldt musik.
Breakfast on Pluto er et charmerende portræt af en drømmer, der måske ville være mere tilpas på en anden pl...