Et kombineret tidsbillede af 1960ernes og 1970ernes Irland og Storbritannien og en dramatisk dannelsesrejse for en ung transvestit (tenderende til det transseksuelle). Det kan i sig selv lyde som et humoristisk anlagt, men måske også lidt forudsigeligt plot. Det er det bare ikke. Patrick (Patricia) er nemlig filmens alvidende fortæller, og han (hun) trækker med enorm fortællemæssig og sproglig elegance seeren fuldstændig ind i sit syn på sine omgivelser og sine egne oplevelser.
Filmen følger formentlig sit boglige forlæg ganske tæt, idet den faktisk er fortalt i henved 25-30 små kapitler, der dog hænger tæt sammen. Gamle venner og fjender dukker op med nye resultater til følge. De eneste sikre tabere er formentlig IRA-folkene, der dog når at sprede en del ødelæggelse undervejs i deres...