"Jeg elsker allerede den film, og kun bornerte stivstikkere og dødbidere vil ikke gøre det. Den er en af de sjældne oplevelser, som gør en filmanmelders liv til det eneste, der er værd at leve!"

"...en frivol og flerstrenget fejring af svundne tider..."

"Man går fra denne sludrende og afslappede film glad i låget med en god fornemmelse i maven."

Robert Altmans sidste film er baseret på et radioshow af samme navn, et live variety show, som er en kærlig parodi på det amerikanske Midtvesten. Radioshowet "A Prairie Home Companion" findes i virkeligheden, hvor det er blevet sendt i mere end 30 år under ledelse af Garrison Keillor, der også har skrevet manus og spiller hovedrollen i filmen. Filmen forlænger så radioshowets fiktion ved at handle om showets sidste udsendelse, fordi stationen er blevet opkøbt af big business, der vil lave radiostudiet om til parkeringshus.

"A Prairie Home Companion" er en virkelig bizar sag. Det svarer vel lidt til at se en spillefilmsudgave af "Canal Wild Card" - her svinger filmen bare mellem parodi og feelgood. På den ene side satiriserer den over de kristent-midtvestlige holdninger og rammer smuk...

Som supplement til Sandmands anbefaling vil jeg også nævne filmens absolutte midtpunkt, nemlig den rigtige garvede radiovært Garrison Keillor, som mere eller mindre spiller sig selv.

Ingen skuespiller kunne ha' eftergjort dén fascinerende demonstration af, hvad old school køligt overblik i mediebranchen indebærer. Jeg har ganske enkelt aldrig set noget lignende.

Med lidt underholdningsforvænt kynisme kan man anføre, at filmen måske er en anelse for lang set ift. "begivenheds-frekvensen", men dette udbedres til fulde af den overdådigt stemningsfulde musik, som i al sin enkelhed er den del af filmen, fordi den fremføres på scenen - noget som både Meryl Streep og d'herrer John C. Reilly og Woody Harrelson kan være særdeles stolte af. (... Men stadig ingen over Keillor, der taler, syng...