"...balancerer sagligt men effektivt mellem det dokumentarlignende og det nervepirrende..."

"...er voldsomt intenst og filmhåndværk på meget højt plan."

"Som ultrarealistisk skildring af en terrorhandlings forløb sekund for sekund har United 93 en nervesitrende overbevisningskraft."

"...en ualmindelig stringent og nøgtern film båret af en sitrende intensitet og ikke mindst en skræmmende grad af genkendelse..."

Filmen om det kaprede fly United93 fra 9/11, hvor passagererne forhindre terrorister i at ramme deres udtænkte mål

Ikke alene fremstår filmen utrolig realistisk - så meget, at man selv føler sig som deltager i terror-dramaet. Filmen vikler også intelligent alle begivenheder omkring 9/11 ind i historien om det kaprede United93, og efterlader sit publikum åndeløst og dybt rystet.

Virkelig en autentisk Horror-film. Et historisk must.

Velkommen til dit eget værste mareridt!

Den første film hvor jeg har rystet som et espeløv og levet mig fuldt ind i passagerernes sidste minutter - inden de af kujon-agtige terrorister styrter i den visse død.

Kan kun gisne om hvordan det måtte have været.

Virkelig et nervepirrende og ALT for realistisk gys (desværre).

Et must see!

Spoilers:

Min oplevelse med Paul Greengrass' "United 93" var anderledes end forventet. Indlevende naturrealisme og ubærlige nervepinsler var hvad min hjerne var opsat på, da jeg mørklagde mit værelse, lukkede min dør og smed mig komfortabelt til rette foran fjernsynet. Og selvom det var hvad den fik, var det på en langt anden måde end afventet.

Filmen starter overraskende med en indledningsmontage af de arabiske flykaprere og deres forberedelser på et anonymt hotelværelsen, inden startskudet for den berygtede dag endnu har lydt. Mændenes blikke er anspændte og varer ved i takt med udøvelserne af deres religiøse ritualer.
Som filmens titel, der henviser til det kaprede, men målagværgede fly under den 11/9, klart indikerer, er "United 93" et, langt styrdyk mod et ultimativt lavplan ...

Der var meget polimik om man kunne tillade sig at lave den film. Og det skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg sad på kanten af sofaen det meste filmen. Den ramte direkte i hjertekulen. Skuespillet er fremragende og jeg havde en følelse af selv at være der. Så autentisk virkede den på mig, at jeg nok må indrømme at jeg flere steder fik tårer i øjnene.

Der er nærmest dokumentarisk filmet og viser det svære valg som terroristerne træffer. Det kunne have gået så galt med denne film. Såfremt man havde portrætteret terroristerne uden nogen skrupler. Men der er flere vinkler tilstede og dette gør denne film speciel.

Faktisk er jeg glad for jeg ikke så den i biffen. Jeg har en følelse af det ville være for overvældende. Jeg kender også flere der ikke vil se den netop af den årsag.... for o...