Spoilers:
Min oplevelse med Paul Greengrass' "United 93" var anderledes end forventet. Indlevende naturrealisme og ubærlige nervepinsler var hvad min hjerne var opsat på, da jeg mørklagde mit værelse, lukkede min dør og smed mig komfortabelt til rette foran fjernsynet. Og selvom det var hvad den fik, var det på en langt anden måde end afventet.
Filmen starter overraskende med en indledningsmontage af de arabiske flykaprere og deres forberedelser på et anonymt hotelværelsen, inden startskudet for den berygtede dag endnu har lydt. Mændenes blikke er anspændte og varer ved i takt med udøvelserne af deres religiøse ritualer.
Som filmens titel, der henviser til det kaprede, men målagværgede fly under den 11/9, klart indikerer, er "United 93" et, langt styrdyk mod et ultimativt lavplan ...