Det Næstbedste (The Next Best Thing)

Yogainstruktøren Abbie og den homoseksuelle havearkitekt Robert får nærmest ved et tilfælde, sønnen Sam. Seks år senere forelsker Abbie sig i reklamemanden Ben, og nu vil hun have eneret på forældremyndigheden over Sam. De førhen så kærlige følelser mellem Robert og Abbie forvandles til mistro og had. Kan deres forhold overleve en opslidende retssag? Og hvem vil få retten til Sam? © Scope

Produktionsår 2000
Genre Komedie
Instruktør John Schlesinger
Medvirkende Madonna , Rupert Everett, Illeana Douglas, Michael Vartan
Spilletid 108 min.
Biopremiere 07.07.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Madonna

Madonna Louise Veronica Ciccones karriere som skuespiller må mildest talt kaldes ujævn, og det bliver vist en kold dag i helvede, før hun skal gøre sig håb om at komme i nærheden af en Oscar-statuette. Hun debuterede tidligt på film i low-budget-krimien "A Certain Sacrifice", der blev indspillet i 1979, men først fik videopremiere i 1985 unde...

Anmeldere

Scope
Kønsløst Hollywood-melodrama

I den melodramatiske kærlighedsfilm "Det næstbedste" spiller sangerinden Madonna en charmerede yogainstruktør, der får barn med en homoseksuel ven og efterfølgende involveres i en opslidende retssag om forældremyndigheden. Den glamourøse Hollywoodproduktion er instrueret af veteranen John Schlesinger

Den charmerende yogainstruktør Abbie (Madonna) forlades af sin samlever, musikproducenten Kevin (Peter Vartan), som er kørt sur i deres forhold. I sin sorg betror Abbie sig til vennen Robert (Rupert Everett), som er homoseksuel havearkitekt. Da en af deres fælles venner dør af aids, finder de for en enkelt nat trøst hos hinanden i sengen. Hvad der blot var et impulsivt "sidespring", bliver imidlertid noget mere alvorligt, da Abbie bliver gravid med sønnen Sam (Malcolm Stumpf).

Den homofile Robert invilliger i at påtage sig faderrollen, og alt synes at være lutter idyl. En dag forelsker Abbie sig dog over hals og hoved i den succesrige og maskuline karrieremand Ben (Benjamin Bratt), som hun vil giftes med. For at få forældremyndigheden over Sam lægger de sag an mod Robert, som først bliver lamslået over deres beslutning, men sidenhen beslutter sig for at give dem kamp til stregen. I retten kommer det frem, at Robert alligevel ikke er biologisk far til Sam, men at det tværtimod er Kevin, Abbies eks-kæreste. Alt håb om samkvemsret med Sam synes ude for Robert, men så inddrager han Kevin i sagen, og med et tager tingene en ny drejning.

Pseudo-dramatiske intriger
"Det næstbedste" er iscenesat af 74-årige John Schlesinger, som for en halv menneskealder siden blev hyldet for den krasse realisme i "Midnight Cowboy" (1969) og "Den satans søndag" (1971), men som sidenhen overvejende har leveret mere anonyme, profilløse bestillingsarbejder.
Kun i Hollywoods dybt konservative produktionsmiljø kan det betragtes som kontroversielt, at lave film om en bøsse, som opdrager et barn sammen med en heteroseksuel kvinde og efterfølgende nægtes retten til samkvem. På trods af gode intentioner ender "Det næstbedste" med at være en kønsløs omgang samlebåndsklicheer af den type, som filmbyen er leveringsdygtig i på kommando.

For de talrige Madonna-fans er der lejlighed til at høre sangsildens nyeste hit "American Pie" og få et par sporadiske glimt af hendes oppumpede bryster. Om det for nogle er begrundelse nok til at indløse billet, skal være usagt. Der er masser af pseudo-dramatik i filmen, men ikke rigtig engagerende historiefortælling. Det hele forekommer mærkeligt uafrundet, nærmest som om, manuskriptforfatteren Thomas Ropelewski ikke har villet tage parti i forældremyndighedssagen og derfor blot har sat et improviseret punktum. Til gengæld har Steven Soderberghs faste fotograf Elliot Davis leveret nogle flotte glamourbilleder af de fotogene stjerner, og der spilles nydeligt hele vejen rundt, hvilket vel egentligt er det mest sympatiske, man kan sige om "Det næstbedste".

Brugere

02/07-08Den er ikke god
Filmen er ikke værd at samle på. Dårlige skuespillere i en kedelig og ret banal historie.

Hverken sjov, dramatisk, spændende eller rørende. Bare en trist og ligegyldig bagatel.

Den blev fortjent nomineret til årets dårligste film i 2000, og Madonna kunne gå hjem med statuen som årets dårligste skuespillerinde.
Også filmens instruktør og manuskrift var nomineret som årets dårligste. Fuldt fortjent.

Folk som kan li' den her film, må åbenbart ikke have set ret mange gode film.
Eller også har de dårlig smag.

29/06-08DET EN GOD FILM !
Har set den film 3 gange, kan græde til den hver gang. Den er så god, og sørgelig .,
Det er en rigtig god tøsefilm . SE DEN !!!!!!

04/11-06Dårlig 1
Sikke dog en dårlig film! Så overgearet og plat at jeg blev tabt i løbet af de første 10 minutter.

Karikeret og dårligt skuespil.

06/05-05Rupert Everetts zombiejagt? 4
Er der nogen på Scope der har set Rupert Everett i den italiensk producerede zombie-splatterfilm "Dellamorte Dellamore/Cemetary Man"?
Ellers kan det anbefales. Den er ren Zombies, Guns and Sex.
Det var før han begyndte at lave disse letvægter komedier som han altid dukker op i for tiden.

Dellamorte Dellamore er en utrolig sjov og meget blodig film, lidt lig Peter Jackson´s BrainDead.

Everett spiller en groundskeeper på en kirkegård, hvor de døde ikke vil forblive døde! Derfor er han nødt til at nakke de evigt tilbagevendende zombier sammen med sin assistent Gnaghi, der er en deform tåbe. Glæd dig til at se Gnaghi spise spaghetti! 8-)

Dellamorte Dellamore er instrueret af italieneren Michele Soavi, der har arbejdet sammen med bl.a Dario Argento og Terry Gilliam.

30/07-03for lad.... 1
Anonym
nøj en mislykket affære....kede mig kolossalt. læg mærke til at der er så meget skygge over madonnas pande i alle scener, at man skulle tro hun havde fået det ind i sin kontrakt. Ørl.

30/07-03For god
Anonym
Jeg syntes den er for god fordi jege r så stor fan af madonna jeg syntes hun spiller fantastisk det gør rupert også


Fakta

Medvirkende
Abbie Madonna
Robert Rupert Everett
Elizabeth Ryder Illeana Douglas
Kevin Michael Vartan
Richard Whittaker Josef Sommer
Sam Malcolm Stumpf
Helen Whittaker Lynn Redgrave
Ben Benjamin Bratt
Finn Stacy Edwards
David Neil Patrick Harris
Bag kameraet
Instruktion John Schlesinger
Produktion Leslie Dixon, Linne Radmin, Tom Rosenberg
Manuskript Tom Ropelewski
Fotografi Elliot Davis
Klip Peter Honess
Scenografi Howard Cummings
Musik Gabriel Yared
Genrer og relationer
Genre Komedie
Premieredatoer
Biograf 07.07.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2000
Spilletid 108 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle Tilladt for alle
Solgte billetter 17.712
Selskab Paramount Pictures
Biodistributør Buena Vista

Se også...