At det ikke er nemt at bo i et glansbillede, har instruktør Sam Mendes berørt flere gange gennem sin karriere, mest fremtrædende i den geniale og nærmest poetisk smukke 'American Beauty', hvor Kevin Spacey fik sin store folkelige gennembrud som manden, der havde alt, savnede noget andet og opdagede tomheden i det glansbillede, han med livet bid for bid var blevet en del af.
Filmens to bærende hovedroller spilles af henholdsvis Kate Winslet og Leonardo DiCaprio, der begge fik deres gennembrud i 'Titanic' fra 1997, hvor deres kærlighed var ungdommelig og uendelig. Denne film bruger samme skuespillere, men denne gang er de en del af et mere modent setup, en dygtigere personinstruktør og et manuskript, der for alvor viser, hvor dygtige de to er.
Læs mere her http://navlefnuller.dk/anme...
|
For mig var revolutionary road en skuffelse. Mest af alt, fordi jeg synes filmen var forudsigelig og historien temmelig kedelig. Temaet (bryde med det gængse) synes jeg godt om ligesom symbol-sproget i filmen, men det hjælper ikke, når historien ikke fænger.
Denne film vil jeg hurtig glemme, og i stedet gense den eminente American Beauty
|
Sam Mendes har for længst skrevet sig ind i historiebøgerne med den fantastiske American Beauty. Nogle år senere fulgte han op med gangsterdramaet Vejen til Perdition, som var en vellykket film, men var for mit vedkommende en lille skuffelse. Krigsfilmen Jarhead var efter min mening hans bedste værk, indtil jeg fik set Revolutionary Road. En film om et ungt par April og Frank, der udadtil virker lykkelige, men sådan forholder det sig bestemt ikke indadtil. Deres forhold er på randen af afgrunden, og noget må gøres. Sam Mendes har tydeligvis en lang livserfaring bag sig. Han rammer virkelig plet her, og mange der har været i længere forhold vil sagtens kunne relatere til filmens problemstillinger og personer. Det er i hvert fald den primære målgruppe Mendes henvender sig til. Filmen er IK...
|
En film der handler om almindelige mennesker og deres drømme. Det betyder så også for mit vedkommende at den ikke er mere interessant end mit eget liv, som jeg hellere vil bruge tiden på end på filmen.
Jeg så den sammen med min kone og hendes veninde. "Det er nok en tøsefilm", var en kommentar, og det må jeg give hende ret i. Ikke at tøsefilm er kedelige, for "Stegte Grønne Tomater" er jo forrygende, men den handler jo heller ikke om almindelige mennesker.
|
Det er længe siden, jeg sidst har siddet helt stille tilbage i biografen uden af stand til at rejse mig og gå ud. Men sådan påvirker Revolutionary sine tilskuere. Den er simpelhen fabelhaftig. DET er ægte film. Den rusker op in ens egen inderste og får én til at spørge sig selv: ”Lever jeg mit ønskeliv? Eller er jeg også blevet lige som alle de andre?” Det er filmens tema. Her er ikke tale om bilræs, monstere eller hurtigtskydende superhelte. Men om dig og mig. Om livet. Og den kommer ikke fint indpakket men råt og usødet.
Jeg har været Leonardo DiCaprio fan i over 10 år – det er ingen nyhed, hvis man læser mine tidligere anmeldelser – men her overgår han bare sig selv atter engang. Han er som født til at spille Frank. Og overfor Kate Winslet – så bliver det ikke bedre. De har bevist ...
|
”Look closer… look closer.” lød det sidste gang den tidligere teaterinstruktør, Sam Mendes, tog os bag det hvide stakit til de amerikanske forstæder, for at langsom pille facaden af det liv, der ikke er, som det ser ud til. Nu er Mendes tilbage igen, hvor han første gang slog igennem. Kevin Spacey er blevet udskiftet med Leonardo DiCraprio og Anette Bening med Kate Winslet. Historien er den samme, men dermed ikke tale om uoriginal gentagelse af forstadsderouten. For gentagelse ville være forkert og ikke mindst for let at sige om Mendes nyeste film, som nærmere er et nødvendigt og passioneret opråb til alle dem, der sidder fast i den hektiske trafik, mens livet stille og pinefuldt passere forbi.
Det er nemlig ikke sjovt at give op på sin drøm. Det er nemlig ikke let at kigge sig selv ...
|
Der var mange hype-overskrifter at sætte på "Revolutionary Road": Kate og Leo sammen igen for første gang siden "Titanic", og endda instrueret af Kates mand, som vandt en Oscar, sidste gang han lavede en film om amerikansk forstadsliv. Intellektuelle amerikanere tændte nok mere på, at det var en filmatisering af Richard Yates' berømte roman af samme navn. Og det sidste er klart den bedste overskrift, for det her er en rigtig flot filmatisering.
"Revolutionary Road" udspiller sig i 50'erne og handler om ungt amerikansk par, Frank og April, der falder pladask for hinanden og er klar til at erobre verden ... men en dag indser, at de sidder fast i et helt almindeligt familieliv i et helt almindeligt pænt forstadskvarter, uden kontakt til deres gamle drømme. Frank har en vis smag for det ...
|
Forestil dig den mest romantiske film. Forestil dig slutningen; vores to elskende indser endelig, at de ikke kan undvære hinanden. De kysser, og efterlader deres publikum varme, mens kameraet slukkes og rulleteksterne ruller. Hvad så? De får måske et par børn, forlader den pulserende storby og flytter ud i forstaden, livet går; mens passionen falmer. Ti år senere tænder vi kameraet igen: velkommen til ’Revolutionary Road.’
Instruktør Sam Mendes har kastet sig ud i andet kapitel af sit opgør imod forstadslivets konformitet, der dræber livets lidenskab og erstatter den med en socialt accepteret tilværelse. Hvor man tror, at man er noget særligt. Men hvor man er akkurat ligesom naboen og naboens nabo. Lige indtil én gør oprør, som Kevin Spacey i Mendes’ mesterlige ’American Beauty’ fra ...
|
Synopsis kort fortalt:
”Revolutionary Road” er baseret på Richard Yates meget smukke bog af samme navn. Skrevet i begyndelsen af 60erne og omhandlende post-war tiden i 50ernes USA, hvor det unge intellektuelle par April og Frank Wheeler efter flere års ægteskab, et par ikke specielt planlagte børn og udflytningen fra det hippe New York til en pæn – men kedelig – forstad med villa, volvo og vovse (ok der er ingen hund og bilmærket et andet, men beskrivelsen dækkende) bliver klar over, at deres liv langt fra har formet sig, som de havde forestillet sig. Dengang de mødte hinanden og havde drømme og store forventninger til fremtiden og hinanden. Frank pendler dagligt frem og tilbage til sit uinspirerende job på 15. sal i et kæmpe kontorhus, hvor han keder sig men får tiden til at gå med s...
|
Det her er igen et mesterværk fra Sam Mendes hånd. Det hele ligger og ulmer under overfladen og pludselig bryder det hele løs. Både Leo og Kate spiller fantastisk og Michael Shannon har fortjent sin oscarnominering. I de to scener han er med i brænder han så meget igennem. Sam Mendes kan ikke lave dårlige film. Ordet makværk står ikke i hans ordbog. Jarhead er til dato hans svageste, men stadigvæk god. Hans American Beauty bliver nok aldrig stukket. Der skal han lave noget helt ekstra ordinært. Revolutionary Road er den alvorlige side af American Beauty og det er fremragende filmkunst. Og så bliver jeg nødt til at fremhæve Thomas Newman for hans vildt bevægende score. Newman er min personlige favorit komponist og han er blevet snydt for oscaren så mange gange. Han skal bare vinde i år. D...
|
Forside
