Sacha Baron Cohen er tilbage med et nyt spin-off fra "Da Ali G Show", denne gang i rollen som den hyperbøssede østrigske modereporter Brüno. Filmen starter med, at Brüno skaber kaos ved modeugen i Milano og bliver fyret fra sit tv-job. Derfor sætter han sig for at blive den største østrigske berømthed siden Hitler og rejser til Hollywood i jagten på storhed.
Formlen i "Brüno" er fuldstændig den samme, som Baron Cohen med succes benyttede i "Borat". I rollen som Brüno rejser han rundt i verden, primært USA, og fremprovokerer reaktioner på sin overstereotypt bøssede opførsel og sære spørgsmål. Og som i "Borat" er det nogle gange særdeles morsomt og udstiller effektivt de mange fordomme, der lurer under overfladen. "Brüno" er dog ikke nær så effektiv som "Borat", selv om Baron Cohen den...