Historien om Summer og Tom er et forfriskende bud på romantisk drama/komedie, der ikke følger den romantiske genres klichéfyldte skabeloner.
Tom arbejder med at skrive lejlighedskort og er en romantisk sjæl, som er opfostret på weltschmerz-søbende engelsk pop. Så da hans chef får en ny, dejlig assistent, er det kærlighed ved første blik. Summer gengælder hans interesse, men problemet er bare, at hun ikke er på udkig efter et fast forhold. Og så går dansen ellers i gang mellem Toms sikre følelser og Summers forsigtige distance.
"(500) Days of Summer" er en dejlig film, som kommer virkelig elegant rundt i sin handling. Der bliver klippet lystigt frem og tilbage, men man får hele tiden markeret, hvor i de 500 dage filmen befinder sig, så det er nemt at finde rundt i. Lejlighedskort-...