Submarino

Nick bor på et herberg i København NV. Han pumper jern, bunder guldøl og er altid vred. Et andet sted bor Nicks lillebror med sin 6-årige søn, som han elsker mindst lige så højt som den heroin, han er slave af. De to brødre har ikke set hinanden længe, men deler den samme sorg fra en tragedie i deres barndom. Nu tager Nick initiativ til at opsøge broren i håbet om, at de begge kan få et bedre liv. © Scope

Produktionsår 2010
Genre Drama
Instruktør Thomas Vinterberg
Medvirkende Jakob Cedergren, Peter Plaugborg, Patricia Schumann, Morten Rose
Spilletid 113 min.
Biopremiere 25.03.2010
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Jakob Cedergren

Med den store hovedrolle som journalisten Bjarne Madsen i Ole Christian Madsens krimi-serie 'Edderkoppen' (2000), blev den unge fotogene Cedergren pludselig et kendt ansigt hos de danske tv-seere. Forinden havde han været aktiv på de skrå brædder, blandt andet på Mungo Park med roller i 'Faust er død' (1997), 'Design for Living' (1997) og 'Elt...

Anmeldere

Politiken
"Barndommens uskyldstab og særligt drengebørns drømme i en verden af vold, skyld og tung social arv er en kunstnerisk hovedstol for Vinterberg, og det er en fornøjelse at gense hans gode personinstruktion og fokus på fortællingen..."

Berlingske Tidende
"Det er en hjerteskærende film, og man kan forlade den stærkt nedtrykt, men man kan også bruge den som anledning til at værdsætte sin egen tilværelse mere. Samt glæde sig over, at Thomas Vinterberg igen har fundet fodfæste som filmskaber."

Jyllands-Posten
"...er konsekvent, stramt fortalt, og giver os så lidt lise, at det næsten er for meget af det onde."

Information
"Glem alt om billige effekter, forstillelse og kunstneriske manerer. Vinterbergs nye film borer sig ned i tilværelsens urgrund og fremviser en socialrealistisk hverdag af den grummeste slags, samtidig med at den kunstnerisk forløser det forfærdelige stof."

Ekstra Bladet
"...en opløftende oplevelse trods sit traurige indhold."

B.T.
"...er grim, uafrystelig og rædselsfuld. Og forfærdelig god."

Cinemazone
"...et skridt ned i den helt rigtige retning, hvor det gør ondt, men mærkes rigtigt."

Brugere

31/10-11bedste danske film i mange år
jeg blev så rørt. Fuldstændig fantastisk film. Gid der blev lavet flere af denne type film.....

07/05-10Hård socialrealisme sender Vinterberg tilbage på sporet
Thomas Vinterberg har lagt alle de store armbevægelser og overflødige virkemidler på hylden i sin filmatisering af Jonas T. Bengtssons roman om to brødre på samfundets underside. De er vokset op mod en dybt fordrukken mor og har båret en frygtelig arv med sig ind i voksenlivet, da deres veje igen krydses i forbindelse med moderens begravelse.

"Submarino" handler om usympatiske mennesker. Den ene bror er en voldsmand, der ikke kan kontrollere sit temperament. Den anden er på heroin og villig til at gøre næsten hvad som helst for at skaffe penge. Alligevel formår filmen at vække sympati for dem begge, fordi man også ser deres positive sider - forsøget på at gøre noget rigtigt, hjælpe sine venner, passe på sin lille søn. Samtidig med at man sidder med den her fornemmelse af, at det kun ...

24/04-10Fantastisk film
Kanon fortalt, super skuespil, forfærdelig historie der gør dybt indtryk. "Sådan er det at drukne i en by som København". Se den.

22/04-10Mere Submarino på BRIES BLOG-O-RAMA!
Læs interview med manusforfatteren Tobias Lindholm og tjek de første nyheder om Vinterbergs næste film på BRIES BLOG-O-RAMA:

http://brianiskov.blogspot.com/...pingviner.html

21/04-10Nøj hvor var det godt!!! 1
Så Submarino i går og er stadig helt høj over den oplevelse. Ved filmens start er der meget støj i biografen da der er ankommet to meget larmende selskaber, som jeg frygter vil ødelægge oplevelsen, men da først filmen går i gang er det eneste jeg hører føleser der får frit spil. Grin, gråd, frygt og forargelse. Jeg er igennem hele filmen underholdt af en historie der fortæller om et miljø vi alle ved eksisterer, men kun er i yderst begrænset berøring med. Flere af skuespillerpræstationerne er overlegne for danske forhold og historien virker yderst troværdig. Det er "by far" den bedste filmoplevelse jeg har haft i mange år og jeg ved ikke helt hvor jeg skal henvende mig med min taknemmelighed, så nu har jeg i hvert fald fået den online og håber andre kan blive inspireret til at give den c...

09/04-10Bedste danske film jeg har set i et stykke tid
Utrolig livsbekræftende, godt skuespil og super instrueret. Vinterberg er forhåbentlig tilbage og lad endelig hans næste film være endnu bedre.

05/04-10ren spekulation
At Vinterberg vælger den historie er efter min mening ren spekulation i følelsesporno. Budskabet ? Har du haft en forfærdelig dårlig barndom, får du et dårligt voksenliv og du slæber arven med dig. Tak for sangen og Vinterberg har lavet en film nogen måske gider græde over. Sort i sort og uden nuancer og Vinterberg tilføjer absolut intet til historien. Spild af tid medmindre du vil ødelægge dit humør og se en historie uden overraskelser og nye budskaber.

31/03-10En film for "filmkritikere" 8
Vi går i biografen for at blive underholdt, for at få en behagelig oplevelse, for at komme væk fra hverdagen. Det får man ikke med Submarino.

Submarino er mere en film for "filmkritikere" end den er en film for et biografpublikum. Og det er heller ikke en film, der bliver en storsælger i biografen.

29/03-10overvurderet skildring af generationsbyrde
Thomas Vinterbeg er manden bag en af de bedste og mest succesrige danske film nogensinde, Festen. Med Submarino forsøger han at skyde rampelyset væk fra denne film, og vise at han ikke bare bør være kendt som' instruktøren bag festen".

Dette lykkes til dels. Submarino vil uden tvivl opnå lige så meget omtale som festen, i den periode den er aktuel. Den har dog ikke de samme klassiker egenskaber som Festen besidder, og den vil derfor heller aldrig kunne forme en generation af danske film på samme måde som Festen gjorde. Til gengæld er Submarino en yderst samfundsrelevant film, der sætter fokus på emner som ikke er blevet berørt siden Nordkraft.

Filmen er en rå og troværdig beskrivelse af Københavns Nordvest kvarter. Nordvest er udstillet som et trøstesløst sted, hvor narkomaner og...

16/03-10Submarino er ingen forløsning
"Submarino" er en fantastisk medrivende bog, som utvivlsomt kaster et gribende og nødvendigt lys på en usynlig gruppe af underpriviligerede mennesker og tragiske skæbner i det danske samfund. Men ligesom filmatiseringen af "Nordkraft" bliver Thomas Vinterbergs film desværre ikke nogen forløsning for bogens fans eller for dem, der håbede på den næste store danske socialrealistiske filmoplevelse. Desværre.

Jeg blev rørt af filmen - det tror jeg næsten ikke man kan undgå - men alligevel sidder man og tænker undervejs, at den virker underligt stiv i det. Og i modsætning til bogen, så virker den lidt lang i det - og på sin vis også mindre rå og chokerende. Det er ikke lykkedes Vinterberg få historien til at gå op i en højere enhed. Hertil er skuespillerne, billederne, soundtracket, manuskr...


Fakta

Medvirkende
Nick Jakob Cedergren
Nicks lillebror Peter Plaugborg
Sofie Patricia Schumann
Ivan Morten Rose
Martin Gustav Fischer Kjærulff
Jimmy Gule Henrik Strube
Mona Helene Reingaard-Neumann
Nick som ung Sebastian Bull Sarning
Nicks lillebror som ung Mads Broe
Bag kameraet
Instruktion Thomas Vinterberg
Produktion Morten Kaufmann
Manuskript Tobias Lindholm, Thomas Vinterberg
Forlæg Jonas T. Bengtsson
Fotografi Charlotte Bruus Christensen
Klip Valdis Oskarsdottír, Andri Steinn Gudmundsson
Scenografi Torben Stig Nielsen
Musik Thomas Blachman, Kristian Eidnes Andersen
Genrer og relationer
Genre Drama
Nøgleord Brødre, Fængsel, København, Stofmisbrug
Premieredatoer
Biograf 25.03.2010
Dvd 29.09.2010
Øvrige oplysninger
Land Danmark
Sprog Dansk
Produktionsår 2010
Spilletid 113 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 48.837
Selskab Nimbus Film Productions
Biodistributør Sandrew Metronome
Priser Bodil 2011, Bedste kvindelige birolle

Se også...