Brassed Off

Et traditionsrigt lokalt orkester fra en lille engelsk mineby trues af opløsning, da byens mine skal lukkes. Men en ung, kvindelig flygelhorn-spiller får sat lidt liv i kludene, og jo flere ulykker der rammer orkesteret, jo mere stædige bliver de i deres kamp for at deltage i en stor konkurrence i Royal Albert Hall. © Scope

Produktionsår 1996
Genre Drama, Komedie
Instruktør Mark Herman
Medvirkende Ewan McGregor, Tara Fitzgerald, Pete Postlethwaite, Stephen Tompkinson
Spilletid 107 min.
Biopremiere 26.09.1997
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Ewan McGregor

Det var i rollen som den magre, karseklippede Mark Renton i den sorte narko-komedie Trainspotting, at talentfulde skotte blev til et navn, som man huskede. Trods sine åbenlyse stjernekvaliter har McGregor hidtil brugt flest kræfter på skæve og udfordrende roller, ofte i Storbritannien, frem for amerikanske mainstreamfilm. Forinden Trainspotti...

Anmeldere

Scope
Trut truttelut

Original og hjertevarm film om et håbløst hornorkester i en håbløs mineby.
En af de fine ting ved filmkunsten er, at filmen som ingen andre medier kan få tilskueren til at leve sig ind i universer, der er fuldstændigt forskelligt fra hans eget. Et eksempel er bølgen af asiatiske film, især kinesiske, som fik et dansk publikum til at leve med i historier om kinesiske skæbner fra det forrige århundrede - selv om der vel ikke er nogle danskere, der ellers ville interessere sig det fjerneste for den slags. I den engelske film "Brassed off" prøver den engelske instruktør Mark Herman at strække biografgængernes sympati endnu længere, nemlig til et middelmådigt hornorkester i en håbløs engelsk mineby. Og ja, det lykkes igen.

Historien handler om et orkester i den lille mineby Grimley. Byen er truet af undergang, fordi den lokale mine er ved at blive lukket, og alle arbejderne står foran at blive arbejdsløse. Orkesteret drives af den musikgale Danny (Pete Postlethwaite), der med kyshånd tager imod den hjemvendte Gloria (Tara Fitzgerald), en ung, smuk kvinde med et stort talent for flygelhorn. Også hendes barndomskæreste, spillet af Ewan McGregor, er begejstret, men hvad han ikke ved er, at hun i virkeligheden arbejder for mineledelsen, og skal levere alibi for at lukke minen. Gloria får sat fut i orkesteret, så det kvalificerer sig til en stor konkurrence i Albert Hall, men turen må opgives, da alle arbejderne bliver fyret, og Danny falder om med kolapsede lunger. Men selvfølgelig viser der sig alligevel en mulighed for, at orkesteret kan komme til Albert Hall...

Hverdagsdetaljer og humor
Det er på overfladen en klassisk historie om David mod Goliath, men filmens helt store aktiv er den indforståede og levende skildring af en hel bys liv, mens den langsomt falder fra hinanden. Det er en historie fuld af tragedie og smerte, men hele tiden med en velgørende humor og hjertevarme til at blande den bitre drik op med. På den led er filmen i slægt med Ken Loach-film som "Riff-raff" og "Raining stones": komedieelementerne svigter aldrig sympatien med figurerne, og helte/fjendebillederne i filmen er ikke entydige på klassisk Hollywood-maner. Også blandt orkesteret selv er der skruebrækkere, og selv den syge orkesterleder har sine dårlige sider.

"Brassed off" er en film med noget på hjertet, og i sine bedste momenter er der stor poesi i skildringen af det håbløse orkesters håbløse kamp for overlevelse. Rent ud uforglemmelig er en scene, hvor orkesteret en sen aften giver et sidste ekstranummer foran den syge dirigents hospital, i et forsøg på at give ham livsmodet tilbage. Og skulle nogen være i tvivl om, om de kan holde al den blæsermusik ud, så bare rolig - alt fra klassiske numre til en truttende version af "Tjener, vi vil ha' mere øl" er en ren fornøjelse i denne originale og hjertevarme film.


Fakta

Medvirkende
Andy Barrow Ewan McGregor
Gloria Mullins Tara Fitzgerald
Danny Ormondroyd Pete Postlethwaite
Mr Chuckles Stephen Tompkinson
Harry Jim Carter
Jim Philip Jackson
Ernie Peter Martin
Vera Sue Johnston
Ida Mary Healey
Sandra Ormondroyd Melanie Hill
Bag kameraet
Instruktion Mark Herman
Produktion Steve Abbott
Manuskript Mark Herman
Fotografi Andy Collins
Klip Michael Ellis
Scenografi Don Taylor
Musik Trevor Jones
Genrer og relationer
Genre Drama, Komedie
Undergenre Ensemblefilm
Nøgleord Arbejdsløshed, Musiker
Premieredatoer
Biograf 26.09.1997
Øvrige oplysninger
Land England, USA
Produktionsår 1996
Spilletid 107 min.
Link Officielt website
Solgte billetter 20.361
Selskab Miramax Films, Channel Four Films
Biodistributør Camera Film

Se også...