Shakespeare In Love

"Shakespeare In Love" er et prisbelønnet bud på, hvad der gik forud for Shakespeares første voksne skuespil "Romeo og Julie". Hvilke kampe Shakespeare selv havde med kærligheden i den periode, og hvad skuespillets rolle var i datidens England, er bare et par af de ting filmen handler om. © Scope

Produktionsår 1998
Genre Drama
Instruktør John Madden
Medvirkende Gwyneth Paltrow, Joseph Fiennes, Colin Firth, Geoffrey Rush
Spilletid 123 min.
Biopremiere 05.03.1999
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Gwyneth Paltrow

Efter en række perifere roller fik Gwyneth Paltrow vind i sejlene med hovedroller i periodedramaerne 'Emma' (1996) og især 'Shakespeare in Love' (1998). Bag Paltrows porcelænsfine ydre gemmer sig et lysende nærvær, som ofte ikke er til at stå for, og hun indkasserede en ganske fortjent Oscar for sidstnævnte rolle. Siden har Paltrow etableret sig ...

Anmeldere

Scope
At se den eller ikke at se den ?

Det er i grunden et overflødigt spørgsmål. For se "Shakespeare in love", det skal du nemlig. Spørgsmålet er nærmere: hvor og hvornår ?

Det er efterhånden blevet sådan, det sidste halve århundrede eller to, at Shakespeare figurerer som en teatrets fader for samfundets elite og intellektuelle kultursnobber. Og på den anden side forbinder ungdommen og lægmanden ham med kunstigt oppustede og urealistiske (kærligheds-) dramaer pakket ind i en strøm af floromvunden ordgejl, som kun kan tydes af de indviede, og som fortolkes ihjel af vor tids lærde engelsklærere i gymnasierne.

Men intet kan være mere forkert, eller misvisende, set i forhold til Shakespeares oprindelige mission som dramatiker. Han skrev ikke til aristokratiet, men derimod til folket, det almindelige menneske, dem med fødderne solidt plantet i den landlige almue, eller i byens skidne brostenskvarterer. Disse var menneskene som Shakespeare talte til, og på hans tid lyttede de såmænd til ham med stor begejstring. Hvorimod han i dag synes at være blevet utilgængelig for lægmanden og især ungdommen, med mindre hans værker da nyfortolkes til ukendelighed på de progressive københavnske teatre. Eller filmatiseres iklædt visuelle tour de forces á la Baz Luhrmanns "Romeo Juliet" og Kenneth Branaghs "Henry V", begge i øvrigt fremragende.

En universel Shakespeare

Derfor er det glædeligt at se, at John Maddens "Shakespeare in love" har forstået det grundlæggende i Shakespeares dramatik, og hans henvendelser til folket. Filmen 'blænder' således en underholdende og oplysende cocktail bestående af høj og lav komik, melodrama og vulgaritet, maskerade (-forvekslinger), poesi og prosa, samt emotionel og intellektuel selvrefleksion. Hvilket gør den universelt tilgængelig for såvel de litterære æggehoveder som os almindelige danskere (englændere, amerikanere, japanere, indere, eskimoere osv.). Med andre ord den iscenesættes med en stil og en kærlighedshistorie, der er universel, almengyldig uanset hvem du er, hvor du er og hvor gammel du er.

En skriveblokering

Udgangspunktet for historien er, at den unge William Shakespeare (Joseph Fiennes) hyres til at skrive et stykke til det lukningsramte Rose Theatre og dennes gældsplagede proprietær Henslow (Geoffrey Rush). Henslow trues på livet af en gangster og hans håndlangere, så det er af vital betydning at Shakespeare fatter pennen. Stykket skal hedde 'Romeo and Ethel, the Pirate's Daughter'. Men den gode Will har fået skriveblokering, kan ikke få gang i pennen og går til psykolog i bedste Woody Allen stil! Han lider af en kraftig dramatisk impotens, viser det sig, han savner en muse. Og ind i historien træder den gudesmukke Viola (Gwyneth Paltrow), som i bogstaveligste forstand forløser hans krampe i pennen.

Viola kommer er aristokrat, og er blevet lovet bort af sin fader til et for hende ulykkeligt giftemål. Viola vil ikke leve et kedeligt liv som sidekick til den pompøse Lord Wessex (Colin Firth), hun har dramatik i blodet, hun elsker poesien, skuespillet og reciterer i smug sin elskede Shakespeare. Skæbnen vil, at Viola og Will mødes på Rose Theatre, hvor hun prøver til rollen som Romeo (forklædt som mand). Hun imponerer dem alle og især bjergtager hun Will, der hurtigt gennemskuer hendes sociale og kønslige forstillelse.

Båndet mellem kærligheden og kunsten
Således udvikler sig en romance mellem de to, der viser sig at spejle den historie, 'Romeo and Ethel, the Pirate's Daughter', som Shakespeare skriver til opførelse på Rose Theatre, og som vi i dag kender som stykket 'Romeo and Juliet'. Vi bevidner således med Rose Theatre som kulisse The making of Romeo and Juliet, en slags backstage show-biz meta-fortælling, der indrullerer en række vanvittige hændelser og excentriske personligheder i teatralske sammenstød. Der duelleres her på ord, skøre komiske indfald, samt poesi og vulgære sidebemærkninger i skøn forening. Alt sammen sideløbende med at et hjerteskærende melodrama udspiller sig mellem hovedpersonerne 'i virkeligheden' og i Wills teaterstykke, som han skriver fortløbende i en emotionel rus fra romancen med Viola. Og at det hele ender i ulykkelig kærlighed og (næsten) tragedie kan vist ikke undre, såfremt man er bekendt med Will Shakespeares første rigtige modne mesterværk, 'Romeo and Juliet'. Især vil jeg fremhæve filmens smukkeste moment: en 'tour de montage', hvor der krydsklippes mellem scener med de elskende (Will og Viola) i passioneret omfavnelse, mens de øver sig på (og fremtryller) stykkets dialog, med scener fra teater-prøverne. Båndet mellem kærlighed, det utæmmelige begær, og kunstnerisk skabelse ,illustreres smukt i disse sekvenser. Det er forførende poesi for både øjne og øren.

En skødesløs leg med historien

"Shakespeare in Love" nøjes altså (i positiv forstand) med at have ambitioner, om at fortælle en medrivende, underholdende (og oplysende) historie, hvis idé er at skabe en hændelse i den unge Shakespeares liv, som førte ham til modenhed, både som menneske og som kunstner. Herligt er det, at filmen totalt undgår den faldgrube som så mange andre overambitiøse instruktører/manuskriptforfattere falder i, nemlig at overpsykologisere og overdænge med biografiske data.
"Shakespeare in Love" tager let på disse forhold, og leger befriende skødesløst med såvel litterære som historiske nøjagtigheder.

En ode til kraften i kunsten og kærligheden

For dette skal man nok takke manusforfatter Tom Stoppard (der også skrev "Rosenkrantz og Gyldenstjerne er døde" (1966 for tearterversionen og 1990 for filmen), han fodrer os med allusioner til og parafraseringer over berømte shakespeare-citater, temaer og motiver, som om vi, i grove skitser, ser deres tilblivelse blive født her. Disse selv-reflekterende finurligheder væves kommenterende, og dog ganske umærkeligt, ind i filmens centrale kærlighedshistorie. Sådan at "Shakespeare in Love" kan nydes af almindeligt dødelige bif-gængere såvel som de avancerede cineaster og litterater. Hvilket må siges at være lige i Shakespeares ånd, nemlig at tale til hele folket, at underholde og oplyse, og at skabe en ode til den store kraft i kunsten og kærligheden. "Shakespeare in Love" yder således stor værdighed til disse (ofte misbrugte) begreber og geniet Shakespeares værk som sådan.

Shakespeare - en varmblodig romantisk helt

I modsætning til så mange andre film, i vor tids kommercielt kalkulerende og udspekulerede filmproduktioner, forstår "Shakespeare in Love" at der ikke nødvendigvis er en modsætning mellem underholdning og 'uddannelse', at det ene ikke nødvendigvis eksluderer det andet. "Shakespeare in Love" kombinerer de to ting: Man går ind til en medrivende tragik-komedie med et glimt i øjet og man går såmænd ud igen af biografen med også en inspirerende og udfordrende oplysningshistorie fæstnet til ens dannede hjernehalvdel. Mangen en gymnasie-elev og ikke-litterær lægmand vil nok gå fra filmen med ændret opfattelse af 'den elitære Shakespeare' og formentlig nu gå på opdagelse i hans værker med nyomvunden kærlighed.

Og så endda uden at "Shakespeare in Love" tager sig selv alt for alvorligt, thi dybest set så har folkene bag filmen jo kun taget en historisk (myte-omspunden) figur, og forvandlet ham til en varmblodig romantisk helt - et menneske, der kan det der med at lade pennen tale. Og var det ikke lige præcis hvad Shakespeare gjorde selv i et teaterstykke eller to

Brugere

20/06-08Sjov og rigtig god film 1
Shakeseare In Love, er en rørende, sjov og rigtig god Oscar-vindende film.
Den har en masse gode momenter, og de virker rigtig godt. Skuespillet er også i top, og de er rigtig gode

28/11-07rørende og morsom
shakespeare in love er varm, sjov og også rørende og historien er både velfortalt og velspillet

en kærlighedsfilm af de bedre

03/02-06En gang romantisk pladder
Ja filmen har da sine øjeblikke som man kan more sig over især de scener med Judi Dench og Geoffrey Rush var alle deres scener værd, og skuespillet er også godt. Men i det store og hele er filmen en gang romantisk pladder der ikke formår at slå ordentligt igennem med sine overfladiske komiske scener. Hvordan sådan en film kunne vinde oscar over Saving Private Ryan og The Thin Red Line vil altid være mig en gåde. Helt klart en af 90ernes mest overvuderet film.

18/07-05Dejligt gensyn
Anonym
Et dejligt gensyn med en vidunderlig romantisk film. Sproget er som balsam for ørerne!

11/06-05Vidunderlig!
Anonym
Er Joseph Fiennes ikke som skabt til at spille et virrehoved af en romantisk digter?

Gwyneth Paltrow har sjældent været smukkere.
Geoffrey Rush er helt i sit es, og jeg glæder mig over at se en af Englands bedste skuespillere Tom Wilkinson (havenisseejer i The Full Monty!) i fuld form.

Et rigtig godt manuskript.

Kan varmt anbefales.

24/02-05God film
filmen er god men ja meget snak. kan sagtens anbefales.

16/12-02Smuk, Men Meget Snak 1
Anonym
Den unge William Shakespeare (Fiennes) lider af skriveblokeringer, men mødet med en ung kvinde (Paltrow) inspirer ham til at skrive sit mest berømte stykke.

Denne her historie om Shakespeare er ikke sand, men alligevel et godt bud på hvordan en kunstner finder sin inspiration til at lave store værker. Man ved i virkeligheden ikke meget om Shakespeare og hvordan han skrev sine historier, men beskrivelsen af tiden filmen foregår i er fin, og man kunne næsten tro det var sandt.

Ellers er her er tale om en komedie af den mere højkulturelle slags, med stærk tendens over i det dramatiske, så man skal ikke forvente af finde mange grin i denne film, der er holdt i en lys tone af den mere sofistikerede type, tiden den foregår i taget i betragtning.

Paltrow gør det godt i den kvindelig...


Fakta

Medvirkende
Viola de Lessepes Gwyneth Paltrow
William Shakespeare Joseph Fiennes
Jarlen af Wessex Colin Firth
Philip Henslowe Geoffrey Rush
Dronning Elizabeth I Dame Judi Dench
Fennyman Tom Wilkinson
Ned Alleyn Ben Affleck
Tilney Simon Callow
Burbarge Martin Clunes
Christopher Marlowe Rupert Everett
Dronning Elizabeth I Judi Dench
Bag kameraet
Instruktion John Madden
Produktion Donna Gigliotti, Marc Norman, David Parfitt, Harvey Weinstein, Edward Zwink
Manuskript Marc Norman, Tom Stoppard
Fotografi Richard Greatrex
Klip David Gamble
Scenografi Martin Childs
Musik Stephen Warbeck
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Kunstnerportræt, Periodefilm
Nøgleord Skriveblokering, Skuespiller, Teater
Premieredatoer
Biograf 05.03.1999
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1998
Spilletid 123 min.
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 192.170
Selskab Bedford Falls
Biodistributør United International Pictures
Priser Oscar 1999, Bedste film
Oscar 1999, Bedste kvindelige hovedrolle
Oscar 1999, Bedste kvindelige birolle
Oscar 1999, Bedste original manuskript
Golden Globes 1999, Bedste komedie
Golden Globes 1999, Bedste kvindelige hovedrolle (komedie)
Golden Globes 1999, Bedste manuskript

Se også...