Alene hjemme 3 (Home Alone 3)

Alex er alene hjemme med skoldkopper, fordi mor og far har travlt på arbejdet. Nabolaget ligger øde midt på dagen, og Alex opdager snart, at fire dødsensfarlige terrorister er på færde. De leder efter en mikrochip, der ved en fejltagelse er havnet i Alex' legetøjsbil. Politiet tror ikke på hans historier, og han må selv tage kampen op mod de farlige kriminelle. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Familiefilm, Komedie
Instruktør Raja Gosnell
Medvirkende Alex D. Linz, Olek Krupa, Rya Kihlstedt, Lenny von Dohlen
Spilletid 101 min.
Biopremiere 25.12.1997
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Raja Gosnell

(INSTRUKTØR)
Siden midten af halvfjerdserne har Raja R. Gosnell været med til at klippe en stor stak film, blandt andet "Good Morning, Vietnam" (1987) og "Pretty Woman" (1990). Men så fik han lyst til selv at bestemme. Først lavede han i 1997 actionkomedie for hele familien med ”Alene hjemme 3” (han havde klippet de to første), og siden fulgte ung...

Anmeldere

Scope
Grænser for genbrug

Genbrug er en dejlig ting. Vi skal jo alle sammen værne om miljøet og spare på ressourcerne, osv. Men der må være en grænse. Den kan jo passende gå ved "Alene Hjemme 3", for magen til uinspireret tomgang og hvilen på laurbærrene skal man lede længe efter. "Alene Hjemme 3" er direkte kedelig og fantasiløs.

Bagmanden for Alene Hjemme-serien er John Hughes, der i 80erne producerede en række meget succesfulde ungdomsfilm. I 1990 lancerede han som producent og manusforfatter "Alene Hjemme", med Macaulay Culkin i hovedrollen som en otte-årig knægt, der efterlades alene hjemme julen over og med stor opfindsomhed bekæmper to tumpede indbrudstyve. Den blev et enormt hit. Culkin var charmerende som den overdrevent snusfornuftige og opfindsomme purk, og filmens groteske tegneserieagtige vold (når man får en kanonkugle i hovedet, kan man umiddelbart efter rejse sig op og børste støvet af) vakte både jubel og forargelse. Toeren udspillede sig i New York, men var ellers en tro kopi og blev ligeledes en bragende succes. Nu kommer så treeren, med ny hovedrolle men samme idé: Sjov dreng, tynd handling, voldelige stunts.

Dreng eller robot?

Culkins stemme er formentlig gået i overgang, og hans rolle spilles derfor af Alex D. Linz. Culkins talent var næsten skræmmende for så ung en alder, og Linz har lidt af den samme evne til at levere groft utroværdige lange replikker: Han er nævennyttigt nuttet, men mangler personlighed. Ligeledes er de to første films ferme instruktør Chris Columbus skiftet ud med debuterende Raja Gosnell. Han skulle nok have holdt sig til sit gamle job som filmklipper, for det er småt med elegancen i "Alene hjemme 3", der mest af alt ligner et voldeligt afsnit af "Krummernes Jul".

Ensom og forladt

Hughes, der selv har skrevet manuskriptet, har fjernet stort set alle de elementer, der gjorde de to første film seværdige for andre end voldsliderlige børn med mindreværdskomplekser: Knægten er ikke længere glemt og alene, men ligger blot i sengen med skoldkopper. Hans forældre er ikke længere glemsomme og selvcentrerede, men betænksomme og hjertelige mennesker, der blot har alt for travlt. Skurkene er ikke længere to hjernedøde tåber, men fire internationale terrorister, der vil have fat i en mikrochip (det er altid en mikrochip), som ved en række fantastiske tilfældigheder er havnet i Alexs legetøjsbil. At skurkene nu er intelligente og udstyrede med højteknologi bringer filmens troværdighed helt ud i hampen: Det er simpelt hen umuligt blot et eneste øjeblik at tro på en otteårig snotunge med skoldkopper, der, mens far og mor er på arbejde, ordner fire toptrænede forbrydere med sine hjemmebryggede fælder. No way!

Okay, det skal siges til filmens forsvar, at de to forrige i serien også betjente sig af nogle latterlige præmisser, men i "Alene Hjemme 3" er det småt med formildende omstændigheder: Tegneserievold hører hjemme i tegneserier, handlingen er uklar og fortænkt, og figurerne er så tynde, at selv hvis man stablede 3000 af dem oven på hinanden, ville de ikke nå op til dørtinnet i en snudebilles entré.

Brugere

21/06-07Katastrofe
Vildt dårlig i forhold til de 2 andre.

18/03-05Ha Ha Ha... Eller Noget...
Rædselsfuld dårlig, komplet urealistisk og helt sindsygt åndssvag tåbelig latterlig skod fimiliefilm uden noget af det der ligner rigtigt humor. At se nogle tyve komme til skade og komme i livsfarlige fælder, som det er komplet urealistisk at de overlever. Og så bare det at den lille knægt på de skide 8 år, kan altså ikke normalt finde ud af at gennemtinke nogle så geniale tricks, som nok ikke engang Egon fra Olsen banden kunne finde ud af. Det er så latterlitgt urealistisk, at man simpelt henne tar sig til hovdet og tnker "Hvilke idioter står dog bag dette makværk!?". Og så bare den komik de prøver at skabe med de kedleige falde-på-halen numre... Ha Ha Ha... Eller Noget... En sæk affald der ligger klar til at komme på lossepladsen.

18/02-05Plat - du har ret!!
Anonym
Du får helt ret. Denne film ligger så fjernt fra de to første at jeg mener de burde have kaldt den noget helt andet og egentlig slet ikke have lavet den - ikke for at være ond, led og dum. men den er kedelig især i forhold til de to første, som jo er simpelthen klassiekere!!!
Giver Lottemh helt ret!!

18/02-05Plat
Anonym
Ej, den er da sjov nok, men den kan ikke leve op til de andre 2.
Skuespillerne er skiftet ud, lidt træls.
Den er altså lidt urealistisk og bliver alt for overdrevet.

05/01-05Set før, set bedre
Fortsætter i samme rille, som de andre film. Men realistisk kan man ik kalde den. Hvorfor ska forbrydere i familiefilm være dumme som snot!? Ku godt lide de første 2 pga. Daniel Stern, den mand er da bare for lam i rugen. Men 4 terrorister, hvad er det sjove i det... Og helt ærligt, drengen er 8 år, 1.50 cm høj og spinkel. Jeg mener, hvorfor skyder de ham ik bare? Var de terrorister eller cirkusklovne? Har dog et par sjove indfald, men rigtig godt bliver det aldrig.

12/12-04det var da fantastisk
Anonym
...med dig scrooge! Det er Culkin der har det bedste talent! Han har talent, det har Linz IKKE.

12/12-04Mislykket 3'er.
Anonym
Alex, spillet af Alex D. Linz, er alt for sød til rollen. Han mangler den udstråling, den personlighed, som Macaulay Culkin havde.
At historien er endnu mere usandsynlig end i de to første film, gør den bare endnu sværrere at sluge.

Culkin er uden tvivl den der gør det bedst i denne lille film-serie - men det største talent har så afgjort Linz.

11/12-04Dårlig!
Anonym
Vildt dårlig i forhold til de 2 andre i serien.

27/01-04Kedelig og ucharmerende
Anonym
'Alene Hjemme 3' er klart den dårligste i serien. Den mangler Culkin i hovedrollen (det være mere utroværdigt end denne film hvis han skulle spille denne rolle som 17-årig!), og historien er tåbelig, kedelig og yderst utroværdig.

I modsætning til de to første film, hvor Kevin bliver ladt helt alene i henholdsvis hans hjem og New York, er han faktisk ikke alene hjemme i denne 3'er. Han har fået skoldkopper og hans mor har for travlt til at blive hjemme og passe ham. Så Alex (som i denne film er navnet på drengen) er faktisk ikke alene hjemme. Det gør historien kedelig. Og så er det dybt irriterende at drengen skal forsvare sig over for sin mor og politiet hver gang han er blevet konfronteret med tyveknægtene - som i dette tilfælde er nogle farlige, men dumme terrorrister. De jagter en ...

09/11-03Meget kedsomlig!!!!!!!!!!!!!!!
Anonym
En meget skuffende film som man tror der er meget god men kun er det man har set i de to andre!!! Meget dårlig!!!!!




Fakta

Medvirkende
Alex Pruitt Alex D. Linz
Petr Beaupre Olek Krupa
Alice Ribbons Rya Kihlstedt
Burton Jernigan Lenny von Dohlen
Earl Unger David Thornton
Karen Pruitt Haviland Morris
Jack Pruitt Kevin Kilner
Mrs. Hess Marian Seldes
Stan Pruitt Seth Smith
Molly Pruitt Scarlett Johansson
Bag kameraet
Instruktion Raja Gosnell
Produktion Hilton A. Green, John Hughes
Manuskript John Hughes
Fotografi Julio Macat
Klip Malcolm Campbell, Bruce Green, David Rennie
Scenografi Henry Bumstead
Musik Nick Glennie-Smith
Genrer og relationer
Genre Familiefilm, Komedie
Nøgleord Sequel
Relaterede film Alene hjemme, Alene hjemme 2 - glemt i New York
Premieredatoer
Biograf 25.12.1997
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1997
Spilletid 101 min.
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 59.019
Selskab 20th Century Fox
Biodistributør Constantin Film

Se også...