Real Steel

I en nær fremtid er robotboksning en populær sportsgren. Den tidligere bokser og fallerede promoter Charlie kan kun akkurat lige holde skindet på næsen ved at bygge primitive robotter af affaldsmetal. En dag erfarer Charlie, at han er far til den 11-årige Max. Tøvende giver han sig sammen med Max i kast med at bygge og oplære en ny robot i et forsøg på at vinde mesterskabet. © Scope

Produktionsår 2011
Genre Action, Drama, Science Fiction
Instruktør Shawn Levy
Medvirkende Hugh Jackman, Evangeline Lilly, Dakota Goyo, Kevin Durand
Spilletid 127 min.
Biopremiere 05.01.2012
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Hugh Jackman

Hugh Jackman er i sit hjemland Australien kendt for sit arbejde i tv og i teatermusicals. Han er efter sigende en glimrende sanger og har haft store roller i australske opsætninger af 'Skønheden og udyret' og 'Sunset Boulevard'. Jackman debuterede i det australske familiedrama 'Erskineville Kings' (1999) og havde herefter hovedrollen i den ro...

Anmeldere

Politiken
"For barn og barnlige sjæle kan det være en adrenalinfremkaldende affære at se robotterne tæve løs på hinanden, så sikringer og programmeringer springer. Ledsagende forældre må nøjes med at vederkvæge sjælen ved den klistrede, menneskelige historie mellem far og søn."

Berlingske Tidende
"Alt i alt må man dog bare konstatere, at mange af de gamle formler fra Hollywood stadig virker, og er man ikke gammel nok til at gennemskue dem, vil de endda virke rigtigt godt."

Jyllands-Posten
"...filmen virker i al sin fodslæbende forudsigelighed og tiltagende tudevorne sentimentalitet også, som om den selv er udtænkt af robotter og svejset nødtørftigt sammen på en affaldsplads for gamle boksefilm."

Information
"...skønt det sikkert lyder som en dårlig joke, samler disse besynderlige brikker sig til noget, der ligner en helt hæderlig underholdningsfilm."

Ekstra Bladet
"Robotterne er med andre ord langt mere interessante end menneskerne her, og ' Real Steel' henvender sig derfor mestendels til det publikum, der går og venter forventningsfuldt på den næste ' Transformers'-film."

B.T.
"Hugh Jackman er fremragende. Samspillet slår gnister og er i mange sekvenser tæt på at ekspedere den berømte klump op i halsen."

Cinemazone
"...faktisk en ok sød og hyggelig historie om en far og søn, der finder hinanden, meningen med livet og lidt succes på et uventet sted."

Brugere

18/05-12Robotsmadder og en svedig Hugh Jackman
Det er bestemt flotte robotter, man finder i den sentimentale omgang robotsmadder 'Real Steel'. En børnevenlig film, der slår på tæven og leverer både action samt klichéer i så rask et tempo, at man næsten ikke opdager, hvor hul filmen egentlig er.

Til trods for mine indvendinger mod både børn på film og forudsigelighederne, så kan man ikke benægte, at her leveres tempofyldt robot-action med hjertet på rette sted. Men for helvede, kunne man ikke have droppet, at knægten og robotten skulle danse til dårlig hip hop, yikes!

- Læs evt. videre på min filmblog: http://blog.mtv.dk/movies/2012/...-hugh-jackman/

03/02-12Rocky Robot
I en nær fremtid er boksesporten blevet overtaget af robotter, der tæver løs på hinanden. En veteran blandt robotførerne er ved at gå fallit, da hans robot bliver smadret i en kamp, og samtidig bliver han rodet ud i en forældremyndighedssag omkring en 11-årig søn, som han nærmest aldrig har set. Faderen vil hellere bekymre sig om robotter end drenge, men han ender alligevel med at skulle passe sin søn i en måned – og i løbet af den finder sønnen så en skrottet robot, der har usædvanlige talenter.

Som det vel kan anes af ovenstående, er ”Real Steel” en familiefilm for især store drenge, som ganske givet vil sætte pris på de effektive robotboksescener. Plottet er groft sagt en blanding af ”Rocky” og ”Over the Top”. Fra ”Rocky” kommer den klassiske sportsfilmformel med en underdog, der t...

11/01-12Hamrende god underholdning!
Jeg må indrømme at filmen fascinerede mig i en sjælden grad! Jeg kan godt se alle fejlene: Først og fremmest er det skidt at blande stort set alle temaer, der er og bliver skildret på film sammen i én og samme historie. At lade en robot have antydningen af sjæl, er lige en tand for sødladent til mig, MEN når det er sagt, nød jeg filmen og dens voldsomme, fantasifulde robotter i fulde drag! Jeg er sikker på, at dette er starten på en ny filmgenre, som vil gi os nogle rigtigt fede film i fremtiden. Jeg er helt klar til Real Steel ll !


Fakta

Medvirkende
Charlie Kenton Hugh Jackman
Evangeline Lilly
Max Dakota Goyo
Ricky Kevin Durand
Anthony Mackie
Hope Davis
James Rebhorn
Boksekommentator Phil LaMarr
Tak Mashido Karl Yune
Bag kameraet
Instruktion Shawn Levy
Produktion Shawn Levy, Susan Montford, Don Murphy, Robert Zemeckis
Manuskript John Gatins, Dan Gilroy, Jeremy Leven
Fotografi Mauro Fiore
Klip Dean Zimmerman
Scenografi Tom Meyer
Musik Danny Elfman
Genrer og relationer
Genre Action, Drama, Science Fiction
Undergenre Boksefilm
Nøgleord Boksning, Robotter
Premieredatoer
Biograf 05.01.2012
Dvd 08.05.2012
Øvrige oplysninger
Land USA
Sprog Engelsk
Produktionsår 2011
Spilletid 127 min.
Link Officielt website
Trailer Eksternt site
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 1.298
Selskab Touchstone Pictures, Angry Films, DreamWorks SKG, ImageMovers, 21 Laps Entertainment, Reliance Entertainment
Biodistributør Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures Releasing
Dvd-distributør Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures Releasing

Se også...