Dead Man Walking

"Dead Man Walking" er et fangevogter-udtryk, der annoncerer, at en dødsstraf-fange bringes fra sin celle til henrettelsen. Matthew Poncelet (Sean Penn) er en sådan fange, og Helen Prejean (Susan Sarandon) er en nonne, der forsøger at hjælpe ham. Det er ikke en kærlighedsfilm, men derimod en film med et budskab; dødsstraf er ligeså umennekeligt, som de forbrydelser den skal straffe. © Scope

Produktionsår 1995
Genre Drama
Instruktør Tim Robbins
Medvirkende Sean Penn, Susan Sarandon, Robert Prosky, Raymond J. Barry
Spilletid 123 min.
Biopremiere 12.04.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Sean Penn

Trods mange filmroller var Sean Penn i 1980’erne mest kendt som det aggressive brushoved, der var gift med Madonna. Han var dog et hit som stenet tjalder i ungdomsfilmen ”Øl, fis og rockmusik” (1983). I 90’erne har han for alvor markeret sig som skuespiller i "Dead Man Walking" (1995) og Woody Allens ”Dur & Mol”...

Anmeldere

Scope
Øje for øje

Er det ene mord rigtigere end det andet? Spørgsmålet stilles og besvares negativt i Tim Robbins film om dødsstraf

Jeg bliver altid meget tilbageholdende, når jeg får færten af en 'budskabsfilm' - ganske enkelt fordi de ofte kommer til at skære deres budskab ud i (for tyk) pap. Nuancer og gråtoner ofres for tydelighedens skyld. Når man så kombinerer dette med selvhøjtideligheden, så står jeg som regel af. Et godt eksempel er en film som "Boyz 'N' the Hood", der i min lille sorte bog primært klarede sig igennem til karakteren 'jævn' grundet et par gode skuespilpræstationer.

Så jeg havde mine forbehold, inden jeg skulle se "Dead Man Walking". Ville emnets alvor gøre hele filmen så stiv og sort/hvid, at jeg ville være ude af stand til at indleve mig i den? Svaret blev et ubetinget nej - til trods for, at filmen er et utvetydigt angreb på dødsstraffen, falder den ikke for fristelsen til at presse sit budskab igennem. Som tilskuer får man både forståelse for filmens tilhængere og modstandere af dødsstraf.

Medmenneskelighed
Filmens hovedpersoner er den dødsdømte rod Matthew Poncelet og nonnen Helen Prejean, hans sjælesørger og spirituelle sparringspartner i den håbløse kamp mod henrettelsen. Den flotteste satsning i filmen er, at gøre Sean Penn, som Poncelet, til en figur, det er meget svært at have medfølelse endsige sympati for. Han er udover at være racist, sandsynligvis medskyldig i voldtægten af en 17-årig pige og drabet på hende og hendes jævnaldrende kæreste.

Men han er nu engang et af vore medmennesker, og filmens budskab er da også, at det under alle omstændigheder er forkert at tage et menneskes liv. Det bliver ikke bedre af, at det er staten, der lidenskabsløst, effektivt og upersonligt gør det. Selv når en henrettelse er så 'human' som en dødelig indsprøjtning, er det en rystende oplevelse - en oplevelse, som filmen kraftfuldt får videregivet til tilskueren.

Lige kyniske mord
Jeg blev, ganske som Tim Robbins har tilsigtet det, rystet over den pedantiske rationalitet en henrettelse udføres med. Når den dødsdømte f.eks. får en indsprøjtning med antihistamin et par timer inden henrettelsen, for at undgå en eventuel allergisk reaktion overfor dødseliksiren, virker det lige så umenneskeligt, som når vi oplever forbrydelsen Poncelet er dømt for.

Både Sean Penn og Susan Sarandon er fremragende (Sarandon fik årets Oscar for 'Bedste kvindelige hovedrolle', Penn fik en sølvbjørn ved Berlin Film Festival for 'Bedste mandlige hovedrolle'). Det er faktisk svært decideret at kritisere filmen for noget. Havde man været en amerikansk dødsstraftilhænger, ville man nok kunne beskylde Tim Robbins for at være en politisk korrekt, venstreorienteret lov-og-orden-nedbryder, men det sædvanlige argument om blødsødenhed overfor forbryderen fremfor hensynstagen til ofrets efterladte, ville være svær at kaste på bordet. Filmen magter både at give tilskueren en forståelse for begge sider i polemikken - og at tage stilling.
Det er ikke just en film man skal se på en depri-dag, men selvom emnet ikke er lige så brændende aktuelt her i dødsstraffrie Danmark, er det en film, man 'bør' se - om ikke andet, så fordi det er en god film.

Brugere

26/07-07HJÆLP!!! 2
Er der nogen der ved hvor man kan få denne mageløse film på dvd (region 2) - den ser ud til at være udgået de fleste steder.
Håber at en barmhjertig sjæl kan hjælpe mig :-)

02/01-07Sympati for en morder
"Dead Man Walking" var meget mere end jeg havde turde håbe på. Først og fremmest gav filmen mig en stram holdning om at den dødsdømte Matthew Poncelet (Sean Penn, som i øvrigt blev nomineret for en Oscar for den stærke præstation som Matthew Poncelet) bare ikke skulle leve mere. Hvad han havde gjort var forfærdeligt. Taget en datter og søns liv fra deres forældre. En forældres mareridt er jo at man skal begrave deres egne børn.

Det blev da ekstra guf for mig da nonen Helen Prejean vælger at støtte Matthew Poncelet. For ligesom at alle mennesker har noget ondt indeni sig - må der også være noget godt. Lad mig lige understrege her at Susan Sarandon som spiller nonen Helen Prejean, er i en klasse for sig selv. Hun spiller med en fabelagtig realisme.

Men det der ved filmen fik mig helt...

24/08-04ekspressiv og kompromisløs
Anonym
Et par år forinden denne films udgivelse så man Tim Robbins i en af filmhistoriens stærkeste og mest fascinerende præstationer i Frank Darabonts mesterværk, The Shawshank Redemption. Med Dead Man Walking viste Robbins sig også som en afdæmpet, men svigende sikker instruktør, der med mange års erfaringer indenfor skuespillerkunsten har arbejdet med så forskellige instruktører som Cohen-brødrene, Robert Altman og førnævnte Darabont. Dette har utvivlsomt haft indflydelse på Robbins’ ambitiøse, men sublim vellykket instruktørdebut, og har derfor også været medvirkende til, at denne film er blevet en smuk, men tragisk rørende oplevelse, som virkelig bliver hos publikum længe efter den er slut.

Dead Man Walking er baseret på den selvbiografiske bog af nonnen Helen Prejeas, som i filmiske sa...

27/09-03Allertiders film
Anonym
En film, som varmt kan anbefales... Den er simpelthen så rørende og god at man ville ønske at filmen sluttede... også er den lidt barsk.

25/08-02De Levende Døde
Anonym
For en gang skyld prøver amerikanerne ikke at proppe et synspunkt ned i halsen på os, hvilket gør at filmen hæver sig langt over gennemsnittet for denne genre. Her får vi selv lov til at tage et standpunkt. Filmen viser på en god måde, tingene på en troværdig og ligevægtig måde, der gør at man ser sagen fra flere sider. En stille, men tankefuld film. Minder lidt i stil og historie om film som "The Chamber" og "A Time To Kill", denne her er bare langt bedre! Velspillet og godt lavet.


Fakta

Medvirkende
Matthew Poncelet Sean Penn
Helen Prejean Susan Sarandon
Hilton Barber Robert Prosky
Earl Delacroix Raymond J. Barry
Clyde Percy R. Lee Ermey
Mary Beth Percy Celia Weston
Helens mor Lois Smith
Lucille Poncelet Roberta Maxwell
Søster Colleen Margo Martindale
Beliveau Barton Heyman
Walter Delacroix Peter Sarsgaard
Bag kameraet
Instruktion Tim Robbins
Produktion Jon Kilik, Rudd Simmons, Tim Robbins
Manuskript Tim Robbins
Fotografi Roger Deakins
Klip Lisa Zeno Churgin, Ray Hubley
Scenografi Richard Hoover
Musik Nusrat Fateh Ali Khan, David Robbins, Bruce Springsteen, Tom Waits
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 12.04.1996
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1995
Spilletid 123 min.
Solgte billetter 52.355
Selskab Working Title Films, PolyGram Filmed Entertainment, Havoc
Biodistributør All Right Film
Priser Oscar 1996, Bedste kvindelige hovedrolle
Berlin 1996, Bedste mandlige skuespiller

Se også...