Første film i en ny serie af Liza Marklund-filmatiseringer er "Nobels testamente" - baseret på romanen af samme navn, der er bind nr. 6 i Marklunds serie med kriminalreporteren Annika Bengtzon i hovedrollen. I denne historie er Bengtzon blevet sat til at dække Nobelbanketten for prisen i medicin - og bliver derfor øjenvidne til et attentat, der efterlader prisvinderen såret og formanden for komiteen død. Offentligheden antager selvfølgelig, at den kontroversielle prisvinder var målet for attentatet, men Bengtzon får hurtigt færten af, at det nok nærmere var komitéformanden, det handlede om.
Som en typisk moderne svensk krimi breder "Nobels testamente" sig over flere emner. Der er både selve mordgåden, der viser sig at hænge sammen med forskermiljøet og den hårde kamp for succes i medi...