Den 8. dag (Le Huitième Jour)

George (Pascal Duquenne) er mongol og bor på et hjem for åndsvage. Harry (Daniel Auteuil) er supersælger og turer rundt og holder fore-drag om kunsten at sælge. George drømmer om sin elskede afdøde mor og smørtenor-idolet Luis Mariano. Harry har store problemer med at indpasse sine to piger, som bor hos hans fraskilte kone, i det fortravlede arbejdsliv. Tilfældigt mødes de da Harry påkører den hund, som George har fået følgeskab af på vej væk fra institutionen. Det bliver et møde der kommer til at udvikle dem begge. © Scope

Produktionsår 1996
Genre Drama
Instruktør Jaco van Dormael
Medvirkende Daniel Auteuil, Pascal Duquenne, Miou-Miou , Henri Garcin
Spilletid 118 min.
Biopremiere 15.08.1997
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Daniel Auteuil

Den alsidige Daniel Auteuil er en af Frankrigs mest populære skuespillere og har medvirket i mere end fyrre film siden begyndelsen af 70erne. Med 'Kilden i Provence' (1986) og 'Manon og Kilden' (1986) fik han sit store gennembrud og fik samtidig indyndet sig hos sin co-stjerne Emmanuelle Béart. Auteuil er en særdeles alsidig skuespiller. I fø...

Anmeldere

Scope
Mand og mand imellem

Jaco Van Dormaels "Den 8. dag" er en underfundig historie om to meget forskellige mænds møde og venskab.

Skabelseshistorien fortolket af en mongol. Sådan starter "Den 8. Dag". Et verdensbillede indskrænket til ubekymrede og meget sanselige betragtninger om at vandet blev skabt, for at man kunne stikke sine fødder i det. Og græsset blev til, så man kunne klippe det og høre det skrige alt imens. Først efter den 8. dags oprindelse afsløres fortællerens identitet. George hedder han, og han er verdens midtpunkt ihvertfald ifølge ham selv. Dagene på institutionen går med at forsvinde ind i en fantasiverden, hvor han får selskab af sin afdøde mor og smørtenoren Luis Mariano, hvis tandgrin er en reklame værdig.

Mødet
Løbende introduceres Georges menneskelige modstykke Harry. Harry vækkes af samme enerverende støj fra en clock-radio, på samme enerverende tidspunkt morgen efter morgen. To stykker toast ristes på samme måde og hver morgen smiler han påtaget til sig selv i spejlet, før han endnu en gang sidder fast i bilkøen på vej til arbejde. Han er med andre ord ved at kede sig ihjel i et konformt og dræbende samfund, og vi ser ham da også sætte en af weekend-døtrenes legetøjspistol mod tindingen, og håbefuldt trykke på aftrækkeren.

Da Harry brænder sine børn af og får besked om aldrig at vise sig mere, bryder hans verden endelig sammen. Her krydses deres veje, og mødet sætter gang i en bemærkelsesværdig udvikling, hvor Harry nok er den der virkelig bevæger sig. George's primitive, spontane adfærd og fuldstændig ærlige og lystbetonede handlinger får Harry`s øjne op for den del af livet, som han forlængst har overhalet i karriereræset.

Udvikling fryder
"Den 8. dag" er en meget charmerende og bemærkelsesværdig sober udviklingshistorie med noget så tabuiseret som en mongol i hovedrollen. En glædelig overraskelse er det, at filmen er en ægte og fordomsfri skildring af et usædvanligt smukt venskab på tværs af IQ og mental udvikling. "Den 8. dag" skildrer lige nådesløst, men kærligt, mongolen George og forretningsmanden Harry. George er på een gang et livsstykke og et savlende umuligt barn, og Harry er top-checket karriere-mand og totalt forsømmende fader. Og netop de nuancerede portrætter af de to meget forskellige mænd, gør at de i virkeligheden både nærmer sig hinanden og tildels bytter roller. Det bliver selvfølgelig også Harry som udvikler sig mest, for vi må jo erkende at han er den mest retarderede på de vigtige områder i tilværelsen. Nemlig kærlighed, følelser og lysten til at leve.

Brugere

21/01-03Mums Fillibaba!!!
Anonym
Dejlig livsbekræftende film, som får en til at påskønne de små detaljer i og omkring os.
Gør dig selv en tjeneste og se den en dag hvor du er i et filsofisk og eftertænksomt humør.


Fakta

Medvirkende
Harry Daniel Auteuil
Georges Pascal Duquenne
Julie Miou-Miou
Direktør Henri Garcin
Georges mor Isabelle Sadoyan
Nathalie Michele Maes
Fabienne Fabienne Loriaux
Julies mor Hélène Roussel
Alice Alice van Dormael
Juliette Juliette Van Dormael
Bag kameraet
Instruktion Jaco van Dormael
Produktion Philippe Godeau
Manuskript Jaco van Dormael
Fotografi Walther van den Ende
Klip Susana Rossberg
Musik Pierre van Dormael
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 15.08.1997
Øvrige oplysninger
Land Belgien, Frankrig
Produktionsår 1996
Spilletid 118 min.
Solgte billetter 7.087
Selskab Working Title Films, CNC, Le Studio Canal+, Eurimages, TF1 Films Productions, PolyGram Filmed Entertainment
Biodistributør Buena Vista
Priser Cannes 1996, Bedste mandlige hovedrolle

Se også...