Nazis from the dark side of the Moon. What's not to like?
Sådan er der tilsyneladende mange filmfans, der har tænkt, for dette finske projekt er delvist finansieret af indskud fra forventningsfulde internetbrugere - som også har haft mulighed for at hjælpe med udviklingen af filmen via dens debatfora. Resultatet er en larmende respektløs komedie, hvor en flok fanatiske nazister efter 2. Verdenskrig søgte tilflugt på en base på Månens bagside. I 2018 bliver basen opdaget af en amerikansk måneekspedition, og det får nazisterne til at igangsætte deres plan om at geninvadere Jorden.
Ideen om månenazister er lige så fin, som den er fjollet, og der er lagt mange kræfter i en smuk visualisering af basen og dens indbyggere. Store, tunge metalkulisser, uniformer i bedste nazi-fetich-stil og...