Sekten

Anne (Hillingsø) og Mona (Gråbøl) er nære veninder hver med et ben i forhold, de ikke kan overskue. Mona er ved at blive kvalt af et ægteskab, hun endnu ikke har indgået, og Anne er faldet for den karismatiske Dr. Lack, der i sin fritid er leder af en ubehagelig nyreligiøs sekt. Mona prøver at redde Anne fra fortabelse, men har selv et par problemer. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Thriller
Instruktør Susanne Bier
Medvirkende Sofie Gråbøl, Ellen Hillingsø, Sverre Anker Ousdal, Stina Ekblad
Spilletid 90 min.
Biopremiere 12.09.1997
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Susanne Bier

(INSTRUKTØR)
Med film der vægter menneskelige relationer, stærk personkarakteristik og humor har Susanne Bier markeret sig som en af senhalvfemserne toneangivende instruktører, der har arbejdet i både Danmark i Sverige. Hun debuterede med det svenske familiedrama ’Freud Flytter hjemmefra’ (1990). Den blev efterfulgt af identitetskomedien ’Det bli’r i fami...

Anmeldere

Scope
Rodløse gys

Susanne Biers nyeste film "Sekten" lægger sig et underligt uforløst sted mellem en kvindefilm og en okkult gyser.

Filmens handling tager sit udgangspunkt i de to hjerteveninder Anne og Mona, der bliver spillet med tilpas moderne pigelighed af Ellen Hillingsø og Sofie Gråbøl. Mona står overfor at skulle giftes, og det er hun ikke ubetinget lykkelig over, hvilket kun er forståeligt, når hendes kommende svigermor er den dominerende harpe Ghita Nørby, der ovenikøbet for medlidenhedens skyld er placeret i rullestol. Samtidig er Anne faldet for psykologen Dr. Lack (spillet med megen mystik af Sverre Anker Ousdahl), der sammen med sin kone driver en skjult, nyreligiøs sekt ved siden af.

Anne drages længere og længere ind i sektlivet, og da Mona finder ud af, hvor langt hendes veninde efterhånden er ude, sætter hun sig for at hjælpe. Med en blanding af afsky og fascination bevæger hun sig ind i sekten og drages efterhånden også af den kære Dr. Lack. Fra at være et spagt forsøg på et moderne kvindestudie, vendes bøtten og fortsætter nu som uforfalsket gyser, da Mona dropper sit bryllup for at tage til Orø og redde Anne fra den sidste omgang hjernevask.

Nydelig ligegyldighed
Det er tydeligt, at man her har forsøgt at ride med på bølgen fra "Nattevagten", og det er bestemt også en prisværdig bølge at ride med på. Men det kræver at materialet er tilstede, og at man er villig til at overgive sig til genrens præmisser. Og det er på netop disse to punkter, at filmen halter. Man har haft åbenlyse ambitioner om at lave noget, der ligner en intellektuel gyser à la "Rosemary's Baby", hvor man vil bevare den kunstneriske integritet og samtidig appellere til et bredere publikum, og det er sand for dyden en svær kunst, der kun lykkes i de færreste tilfælde.

De fleste forsøg ender med, som i dette tilfælde, at sætte sig mellem de to nok så berømte stole og flyde ud i ingenting. I "Sekten" er selve gyserhistorien noget tynd, mens kvindefrigørelses-temaet virker både malplaceret og uengageret. Bevares, det hele er pakket ganske pænt ind i nydelige og gyseragtige billeder af labyrintiske lejligheder og den obligatoriske pige-alene-i-mørk-skov scene, men det bliver i sidste ende tomme manerer i en tynd skal.

Sofie Gråbøl nøgen for 117. Gang
Filmens forsøg på at fremme gysereffekterne er i visse tilfælde problematiske set i forhold til den ramme, filmen selv stiller op. Dens brug af gyserfilmens klicheer bliver derfor ikke til venlig pastiche, men snarere effekter til at retfærdiggøre filmen som gyser. Til denne række kan nævnes, at filmen er opdelt i noget, der kunne ligne sektens 10 bud, så som "Vi elsker dig", "Vi ved alt" og "Vi stoler kun på os selv", men problemet er unægtelig stort, når disse små bud ikke understøttes af selve handlingen. På samme måde overser filmen ikke en eneste mulighed for at vise den hårdtprøvede Sofie Gråbøl mere eller mindre afklædt. Jeg skal da være den første til at indrømme fornøjelsen ved det, men det er svært at overse filmens lidet skjulte intentioner om at "nøgne piger er en naturlig ingrediens i gyserfilm, ergo %u2026..".

Det ville have klædt filmen usigeligt at lægge manererne på hylden og lave en gyserfilm uden omsvøb i stedet for den nydelige ligegyldighed, der nu foreligger.

Brugere

02/02-03Skuespillerne spiller i top
Anonym
Jeg må sige at filmen er ganske god. Men den er lidt forkert lavet. Fx bruges der de første 20 minuters tid af filmen på at forklarges Mona kærlighed frem for den enlige handling. Den er rigtig god når hanlingen om en sekt kommer. Den anden historie om Monas Kærlighed bruges der for meget tid på i starten og midtet af filmen.
Den Varer en halv anden time men den kunne varer det halve. grunden til at filmen for frem stjerner er at skuespillerne spiller utolig godt.
Hellen Hillinsø og Sverre Anker Ousdal spiller virkelig godt. Men Sofie Gråbøl og de andre spiller også godt. Hellen Hillinsø spiller bedre end Ghita Nørby i denne film. Sofie Gråbøl spiller faktisk bare godt. En filmen der er hver at se selv om den mangler end del.


Fakta

Medvirkende
Mona Sofie Gråbøl
Anne Ellen Hillingsø
Dr. Lack Sverre Anker Ousdal
Karen Stina Ekblad
Svigermor Ghita Nørby
Freja Christina Ankerskjold
Bolette Camilla Søeberg
Svane Ulrich Thomsen
Overlæge Frederiksen Jesper Langberg
Bror Jesper Christensen
Bag kameraet
Instruktion Susanne Bier
Produktion Peter Aalbæk Jensen, Ib Tardini
Manuskript Susanne Bier, Peter Asmussen, Jakob Grønlykke
Fotografi Göran Nilsson
Klip Per K. Kirkegaard, Jacob Thuesen
Scenografi Eva Norén
Musik Hilmar Örn Hilmarsson
Genrer og relationer
Genre Thriller
Premieredatoer
Biograf 12.09.1997
Øvrige oplysninger
Land Danmark
Produktionsår 1997
Spilletid 90 min.
Censur Tilladt for børn over 15 år Tilladt for børn over 15 år
Solgte billetter 91.224
Selskab Zentropa
Biodistributør Zentropa
Priser Robert 1998, Årets kvindelige birolle

Se også...